93 uddannelses­institutioner sættes på parallelsamfundsliste

Skærpet tilsyn med uddannelsesinstitutioner skal forhindre parallelsamfund. Lærerne frygter en "stigmatisering" af institutionerne
Regeringen sætter 93 folkeskoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner og gymnasier på en særlig liste over uddannelsesinstitutioner, der er i fare for at fremme udviklingen af parallelsamfund. Uddannelsesinstitutionerne overskrider nemlig mindst en af en række grænseværdier, hvilket blandt andet er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund, og skal derfor nu undersøges nærmere.

”Det risikobaserede tilsyn skal være med til at identificere og afhjælpe mulige parallelsamfundsproblematikker på skoler og afdelinger af gymnasiale ungdomsuddannelser,” skriver børne- og undervisningsminister Rosenkrantz-Theil (S) i et brev til partierne bag folkeskoleforliget.

Det skærpede tilsyn med uddannelsesinstitutionerne kommer efter, at den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2018 – som en del af den såkaldte parallelsamfundspakken – aftalte en række tiltag, der skal nedbryde parallelsamfund.

Screening

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, har ikke på forhånd haft nogen forventning til, hvor mange uddannelsesinstitutioner som ville ende på listen.

”Den første screening er en bred screening for at kunne se, hvor der er størst risiko for, at der kan være nogle udfordringer med parallelsamfund,” siger Jens Joel til Netavisen Pio. ”Og når man så har den bruttoliste, så skal man kvalitativt dybere ned og vurdere forholdene på de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi har en udfordring i nogle udsatte boligområder og på nogle enkelte institutioner, og det er vigtigt, at der nu sættes en proces i gang, som opfanger de problemer, som der må være. Nu får man kigget nærmere på problemerne og kommer i en dialog om, hvordan man forhindrer parallelsamfund.”

Jens Joel understreger, at det handler om at hjælpe de udsatte elever.

Ellers risikerer vi, at arbejdsløshed går i arv

”For dem handler det om at få sat ind tidligt,” siger undervisningsordføreren. ”Hvis der er en stor del af eleverne, som ikke består eksamen, så er der jo noget som tyder på, at man skal gøre en ekstra indsats. Ellers risikerer vi, at arbejdsløshed går i arv.”

Trussel om sanktion

65 folkeskoler, syv erhvervsuddannelsesinstitutioner og 21 gymnasier vil blive bedt om at gøre rede for vold mod skolens personale, marginaliserede elever (folkeskolen), religiøs chikane og/eller negativ social kontrol (ungdomsuddannelserne), sociale underretninger, omfanget af snyd til prøver og eksaminer samt antallet af bortviste elever. Det er nemlig alle uddannelsesinstitutioner, som ”vil falde ud inden for parallelsamfund,” hedder det i et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet med titlen "Proces for tilsyn med parallelsamfund".

Samtidig skal de 93 uddannelsesinstitutioner overfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) redegøre for, hvad der er årsag til problemerne, hvad der allerede bliver gjort for at løse dem – og hvad der ellers kan gøres. Eksempelvis ved at ændre elevsammensætningen i en skole.

STUK vil derefter foretage en vurdering af, om kommunens/skolens/institutionens/afdelingen gør nok. Eller om uddannelsesinstitutionerne skal udtages til et såkaldt tilsyn og tilbydes et rådgivningsforløb. Notatet nævner forløbet blandt andet kan omfatte en styrkelse og vurdering af nyankomne og tosprogede børn og unges sproglige kompetencer samt en styrkelse af forældresamarbejdet.

Kan det pålægges som sanktion

”Hvis en skole, institution eller afdeling ikke ønsker at tage imod rådgivningsforløbet, kan det pålægges som sanktion, hvis styrelsen vurderer, at det er nødvendigt,” hedder det i notatet. ”Herudover kan en række øvrige sanktioner anvendes som led i kvalitetstilsynet efter en proportionalitetsvurdering. Det sker gennem en løbende opfølgning på skolernes/institutionernes/afdelingernes resultater, herunder om tilsynet kan afsluttes eller om skolen/institutionen/afdelingen skal pålægges sanktioner.”

Frygt for stigmatisering

Charlotte Catarina Holm, der sidder i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening, og selv har undervist på Abildgårdskolen, i Vollsmose, advarer dog om, at resultatet af listen kan blive det modsatte af det tiltænkte.

Den her slags rigide regler er jo ikke en løsning 

 

”Det er selvfølgelig positivt at fokusere på, at der ikke opstår parallelsamfund og altså et dem og os,” siger Charlotte Catarina Holm til Netavisen Pio. ”Og man i stedet fokuserer på et vi. Men det gør vi faktisk allerede i dag ude på de pågældende skoler, hvor både ledelsen og lærerne samarbejder om at løse denne opgave. Den her slags rigide regler er ikke en løsning i sig selv. Det er ligesom at teste eleverne: Selve testen hjælper jo ikke. Det er det, som går forud for testen.”

Charlotte Catarina Holm efterlyser i stedet flere gode ideer til, hvordan uddannelsesinstitutionerne hjælper elever og studerende til netop at bryde den sociale arv.

”Faktisk frygter jeg, at det her kan få den modsatte effekt af det ønskede,” siger hovedbestyrelsesmedlemmet. ”Nemlig at man netop er med til at stigmatisere nogle skoler og uddannelsesinstitutioner, og at man er med til at skabe et dem og os i stedet for et vi. Det er jo bestemte grupper, man går efter med indikatorerne, når man bruger udtryk som elever med ikke-vestlig baggrund.”

Fakta: Indikatorer på parallelsamfund

Fire såkaldte indikatorer afgør, om uddannelsesinstitutioner skal undersøges nærmere fra skoleåret 2019/20. Det skal de, hvis de falder ud på mindst én af nedenstående grænseværdier. 

  • Skoler/afdelinger med min. 30 pct. elever fra udsatte boligområder mindst ét af de seneste tre år.
  • Skoler/afdelinger med min. 30 pct. elever med ikke-vestlig baggrund over begge de seneste to år.
  • Skoler/afdelinger med min. 40 pct. elever, hvor begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse over begge de seneste to år.
  • Skoler/afdelinger med en høj andel elever, som ikke består prøve/eksamen i dansk over begge de seneste to år (folkeskole/gymnasiale uddannelser.

Kilde: "Proces for tilsyn med parallelsamfund"

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man kan/bør ikke sammenligne Folkeskolen med privat-skolerne. De opererer på vidt forskellige betingelser.
Privat-skolerne bestemmer bl.a. selv hvem de vil have som elever. Folkeskolen SKAL tage dem der bliver henvist.

Man bliver bare ved med, at hælde opgaver på den stakkels Folkeskole-kamel, og jo mere tid den enkelte lærer skal bruge på konflikt-løsning, udredninger, indberetninger og hvad der nu eller måtte være af ikke undervisnings-relaterede ting, jo mindre tid er der til den gode velforberedte overskudsagtige undervisning.

Skærpet tilsyn vil suge endnu flere ressourcer fra en skole, der i forvejen er udfordret. Det skal sgu' nok hjælpe.
Hvis der nu fulgte nogle ressourcer med, når man stod på listen, så det ikke kun var en straf at stå der.

Jeg bliver så træt!! Det ligner for mig endnu et - desværre ikke så atypisk for Pernille R-T - meget topstyret og "DJØF-tungt" tiltag, som ikke møder den enkelte skole og elev individuelt, men tværtimod stigmatiserer og straffer præcis dem, som en mere progressiv og multikulturel tankegang vel egentlig burde belønne?

Jeg kunne faktisk bedre lide Pernille R-T dengang, hun var ræverød idealist, men til gengæld uden indflydelse... Nu er hun bare - indflydelsesrig -, men desværre lige så totalitær i sin tankegang.

Annonce