Mona Striib bliver ny FOA-formand

FOAs nuværende næstformand Mona Striib afløser Dennis Kristensen som formand for fagforbundet FOA
På en ekstraordinær kongres i fagforbundet FOA, Mona Striib bliver den første kvinde i spidsen for FOA.

Dermed får hun efter 14 år som næstformand nu muligheden for at rykke helt frem i front for Danmarks tredje største fagforbund med 180.000 medlemmer.

”Jeg er stolt, lettet og glad,” siger den nye FOA-formand til avisen.dk.

Mona Striib fik 319 stemmer på den ekstraordinære FOA-kongres i Odense. Modkandidaten Nanna Højlund fik 271 stemmer, og dermed fortsætter hun som næstformand i LO.

Startede i SID
57-årige Mona Striib har været næstformand for FOA siden 2004. Hun startede den faglige karriere som tillidsrepræsentant for SID’erne (det nuværende 3F) på Danfoss i Kolding i begyndelse af 80erne, bare 19 år gammel.

Efter et jobskifte til hjemmeplejen i Kolding (og dermed fagforeningsskifte), blev hun først tillidsrepræsentant for medarbejderne i hjemmeplejen i 1990. I 2003 blev hun afdelingsformand for FOA i Kolding inden hun året efter blev næstformand for hele forbundet.

Mona Striib afløser Dennis Kristensen, der på grund af FOAs egne regler, ikke kan fortsætte, fordi han er blevet 65 år gammel.

I forbindelse med valgkampen stillede Netavisen Pio den nu nye formand nogle spørgsmål om hendes visioner for fagbevægelsen. Det kan du læse her.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce