Annonce

OK20 ramt af corona: Forligsen lukket ned

Onsdag aften blev forhandlerne sendt hjem fra Forligsinstitutionen. Det vides endnu ikke, hvornår forhandlingerne genoptages.
Ud over skoler, daginstitutioner og offentlige arbejdspladser, er også OK2o-forhandlingerne nu lukket ned af risiko for coronasmitte.

Det sker midt i højspændte forhandlinger i Forligsinstitutionen om de sidste overenskomstforlig, som mangler at falde på plads, før der kan afholdes en urafstemning om overenskomsterne på det private arbejdsmarked.    

Foreløbig er forhandlingerne afbrudt de næste 14 dage

 3F’s chefforhandlere fra både byggeriet og hotel- og restaurationsbranchen var onsdag mødt op i Forligsinstitutionen for at fortsætte forhandlingerne med arbejdsgiverne. Men efter meddelelsen fra statsminister Mette Frederiksen (S) sent onsdag aften, måtte forligsmanden sende parterne hjem for at indgå smitterisiko.

Foreløbig er forhandlingerne afbrudt de næste 14 dage.

“Så er vi sendt hjem - på ubestemt tid faktisk. Ikke på grund af sammenbrud i forhandlingerne, men fordi Mette Frederiksen har udsendt nye restriktioner i forhold til coronavirus. Så forligsmanden har besluttet at lukke ned og sætte forhandlingerne på pause, indtil der igen er frit slag i bolledejen. Vi har ikke fået noget nyt tidspunkt, men det kommer der, siger han (forligsmanden, red.),” lød det onsdag aften fra chefforhandler for Byggegruppen i 3F, Claus Von Elling, i en video på Facebook.

placeholder

Forligsinstitutionen oplyser til Netavisen Pio, at man ikke på nuværende tidspunkt ved, hvornår forhandlingerne genoptages.

 

Stram tidsplanen 

Forligsmand Jan Reckendorff har allerede udsat en konflikt på byggeområdet i 14 dage.

Det er nærmere reglen end undtagelse at overenskomstforhandlingerne på den måde går i forlænget spilleti

Den første udsættelse udløber med udgangen af denne uge. Men søndag den 15. marts har forligsmanden mulighed for at udsætte en konflikt for sidste gang, med yderligere 14 dage.

Det er nærmere reglen end undtagelse at overenskomstforhandlingerne på den måde går i forlænget spilletid med to gange udskydelse af en konflikt. Det er dog helt ekstraordinært, at man i store dele af perioden ikke har mulighed for at mødes i Forligsen.

Du kan se en tidsplanen over mulighed scenarier over OK 20-forløb på FH’s hjemmeside.
 

Mindsteløn og modregning 

Når forhandlerne fra 3F Byggegruppen og  3F Privat Service, Hotel og Restaurant, den seneste tid har skulle møde op i Forligsinstitutionen, skyldes det, at arbejdsgivere og fagforbund har svært ved at nå til enighed om en ny overenskomst.

Inden for hotel- og restaurationsbranchen er det især spørgsmålet om modregning, der giver anledning til, at parterne fortsætter forhandlingerne med hjælp fra forligsmanden. Læs mere om modregning her.

I byggeriet er det 3F’s krav om et væsentligt løft af mindstelønnen, som har fået forhandlingerne med arbejdsgiverne til at gå i hårdknude.

På grund af reglerne om sammenkædning skal der forelægge forlig eller mæglingsskitser på alle områder, før der kan afholdes urafstemning.  

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet