Åbent brev til Folketingets medlemmer: Folkeskolen har ikke kun brug for flere penge – den har brug for retfærdighed

Kære medlemmer af Folketinget,

Tidligere har jeg henvendt mig til jer om folkeskolens økonomi. Jeg har sågar haft foretræde i Børne- og Undervisningsudvalget, for at fremlægge min bekymring over den økonomiske skævhed, folkeskolen arbejder under.

Jeg har endnu ikke modtaget svar.

Nu står vi i et valgår. Regeringen ønsker igen at tilføre flere midler til folkeskolen. Disse nye penge vil ikke formindske den store skævvridning, der er mellem kommunal og privatområdet.

Enhver skolebestyrelse og skoleleder vil naturligvis tage imod flere ressourcer med kyshånd.

Men hvis vi ikke samtidig tør tale om den grundlæggende struktur i finansieringen, løser vi ikke problemet. Vi udsætter det blot.

Lad os se på tallene

I 2025 var det kommunale forbrug hos Kirstinebjergskolen ca. 47.800 kroner per elev for normalområde. Det beløb skal dække lærere, pædagoger, undervisningsmaterialer, ledelse, IT og administration.

Jeg har haft kontakt til mange andre skoler rundt omkring i Danmark, og deres forbrug er på niveau med vores, nogen over - andre under. Det er vigtigt at forstå, at de tal vi nævner er reelt forbrug på de enkelte skoler, altså de penge vi faktisk bruger på almenområdet.

Til sammenligning modtager de frie grundskoler et offentligt driftstilskud på 63.031 kroner per elev. 

Det er 15.231 kroner mere per elev end det, vi bruger på børn i den almindelige folkeskole i Fredericia. Hertil kommer et bygningstilskud på 2.781 kroner, samt yderligere statslige tilskud til SFO, befordring, fripladser og kostskoler. 

Læs også:Privatskolerne får flere penge – folkeskolen kæmper med færre

Det samlede offentlige tilskud pr. privatskoleelev overstiger dermed 66.000 kroner. Hertil kommer forældrebetalingen.

Dette sker samtidig med, at folkeskolen er den eneste skoleform, der har pligt til at rumme alle børn – uanset baggrund, diagnoser, sociale udfordringer eller faglige vanskeligheder.

På Kirstinebjergskolen har vi 1.196 elever. Hvis vi modtog samme offentlige støtte per elev som de frie skoler, ville det give et ekstra råderum på over 18 millioner kroner om året. Det er ikke småpenge. Det ville betyde flere voksne i klasserne, bedre støtte til elever i vanskeligheder og mere tid til faglig fordybelse og trivsel.

Skæv finansiering

Folkeskolens udfordringer handler ikke kun om lærermangel eller inklusion. Det handler om en finansieringsmodel, der ikke afspejler det ansvar, vi beder folkeskolen løfte.

folkeskolen skal rumme alle – for færre midler

Dette er ikke et angreb på privatskoler. Mange gør et godt arbejde. Men det er en legitim politisk diskussion, om vi som samfund vil acceptere en model, hvor der bruges markant flere offentlige midler per elev i privatskoler, samtidig med at folkeskolen skal rumme alle – for færre midler.

I et valgår bør vi turde tage den ærlige debat.

Hvis folkeskolen fortsat skal være fundamentet for vores demokrati og velfærdssamfund, kræver det mere end midlertidige puljer og ekstra bevillinger. Det kræver en strukturel gennemgang af finansieringen og en politisk vilje til at skabe reel lighed.

Jeg opfordrer jer til at svare – ikke kun mig, men de forældre, lærere og børn, der hver dag mærker konsekvenserne af den økonomiske skævhed.

Det er tid til handling.