Åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke: Lav folkeskolen om

Børnene skal have det bedre. Det står i regeringsgrundlaget, og det er godt, men mange af planerne handler om administrative tiltag. 

Når det gælder folkeskolen, er der således løfter om flere penge og mere frihed til de enkelte kommuner, men der står ikke noget om skolens indhold. Der er ellers nok at tage fat på, for folkeskolen er i dyb krise. 

Mange børn er grebet af skoleangst, og alt for mange kan knap nok læse, skrive og regne, når de forlader skolen. 

Noget er helt galt, og det skyldes ikke dårlige bevillinger eller uduelige lærere, men årsagen skal findes i den skolelov som politikerne selv har vedtaget. 

Elendigheden er således selvpåført, og derfor kan du som undervisningsminister gøre skaden - og skolen - god igen. 

Dagens folkeskole er et resultat af et opgør med 68'ernes skole med gruppearbejde og stor frihed til alle parter. 

Læs også:Vi ville aldrig acceptere det andre steder i samfundet

I konservative kredse opfattede man denne skole som alt for slap og doven, så da de kom til magten, indførte de en skole, hvor frihed og selvbestemmelse blev afløst af lange lister med emner, der skulle læres og med evalueringer og prøver, så man kunne måle om den ønskede indlæring nu også havde fundet sted. 

En effektiv indlæringsmaskine

Denne skole blev fremstillet som en uhyre effektiv indlæringsmaskine, der ville gøre eleverne klogere og dygtigere end nogensinde før, men det modsatte har vist sig at være tilfældet. 

Det hænger sammen med, at det stof, der skal læres i denne skole også skal kunne måles, men man kan ikke måle alt. 

Resultatet er, at fagets ånd er afgået ved døden

Al god undervisning rummer en rigdom af muligheder, der ikke kan fastsættes på forhånd. Man kan således ikke sætte et mål for oplevelsen af et digt eller for den forundring, der kan opstå i mødet med en god fortælling. 

Hvis man fjerner disse muligheder, bliver faget ramt på livsnerven. Det er, hvad der er sket i skolen. Faget historie kan tjene som eksempel. 

Læs også:Når markedet møder børnehøjde, og virkeligheden ikke passer i Excel

Før i tiden skulle historieundervisningen danne en følelse af nationalt fællesskab hos eleverne, og den mundtlige fortælling skulle løfte og begejstre. Historien handlede om os. Der var kort sagt et ”vi” i fortællingerne. 

I dag er dette ”vi” forsvundet. Det samme er den mundtlige fortælling. Den er afløst af såkaldte ”kompetencemål,” der reducerer historien til noget, der kan stå i et regneark. 

Gengiv fagene deres ånd

Resultatet er, at fagets ånd er afgået ved døden, og den almindelige viden om vores historie er yderst ringe. 

Dette sker i en tid med stor uro på den internationale scene, med truende klimaforandringer i horisonten og med sociale medier, der fortæller masser af historier med tvivlsom sandhedsværdi. 

Læs også:Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt

I den situation er der brug for nye fortællinger om fællesskaber, der ikke er bestemt af nostalgiske længsler eller af nationale grænser, men som handler om os og vores verden. 

Så kære Magnus Heunicke. Nu er du undervisningsminister. Lav folkeskolen om. Gengiv fagene deres ånd. 

Giv os en historiefortælling, der omfatter fortiden på en måde, så vi ved hvem vi er, og som dermed gør os bedre til at møde fremtiden og dens udfordringer.