Det var de to byrådsmedlemmer Lisbeth Lauritsen og Lasse Frimand Jensen samt nuværende folketingsmedlem og tidligere minister Flemming Møller Mortensen.
Den ene af dem, byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen, har tirsdag trukket sig ud af kampen.
Det skriver hun i et opslag på Facebook.
"De sidste par år har slidt på både vores parti og vores byrådsgruppe og jeg mener helt oprigtigt, at der er brug for et frisk pust og en kandidat, der kan skabe ro og enighed, så vi kan trække på samme hammel og udvikle politik og skabe resultater for Aalborg Kommunes borgere," skriver Lisbeth Lauritsen i opslaget.
Hun skriver, at partiet "gennem en længere periode" har stået for skud og har skullet forsvare både "rimelige og urimelige skud fra pressen".
De skud har blandt andet handlet om ulovlige udbygningsaftaler, støtte til fagforeningskongresser og kritik for brug af kommunale kroner på restaurationsbesøg.
Derfor er der, ifølge hende, brug for en ny start for partiet. Men det bliver ikke med hende i spidsen.
"Derfor har jeg brugt påskeferien på at tænke mit ansvar i denne sammenhæng godt og grundigt igennem, og også derfor melder jeg nu ud, at jeg trækker mit spidskandidatur og peger på Flemming Møller Mortensen som spidskandidat til valget i 2025," skriver hun.
Flemming Møller Mortensen er ikke medlem af byrådet i Aalborg, men har siden 2007 været medlem af Folketinget, hvor han især har arbejdet med sundhedspolitik.
Han blev i 2020 udnævnt som udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde, i den rokade som fødevareminister Mogens Jensens afgang udløste.
Den 59-årige socialdemokrat er dog ikke ubekendt med byrådsarbejdet. Han blev i 2001 valgt til byrådet i Skørping Kommune og i 2005 til den nye Rebild Kommune.
Hvis Flemming Møller Mortensen bliver valgt som spidskandidat, vil partiet finde en midlertidig borgmester, som vil indtage borgmesterkontoret fra 1. august og frem til den nye borgmester tiltræder 1. januar 2026.
Den tredje kandidat, 37-årige Lasse Frimand Jensen, er partiets nuværende gruppeformand i byrådet.
Lasse Frimand Jensen har været medlem af byrådet siden 2014.
Politik er ikke helt fremmed for ham, for både hans far og hans farfar har været borgmestre.
Far, Frank Jensen, var overborgmester i København fra 2010 til 2020 og hans farfar, Kjeld Jensen, var borgmester i den nu nedlagte Støvring Kommune i otte år.
Kandidatfeltet er endnu ikke endeligt og to kan stadig blive tre.
Partiets nuværende rådmand for job og velfærd, Nuuradiin Hussein, siger til Nordjyske, at han stadig overvejer om han skal kaste sig ind i kampen.
"Jeg synes ikke, der er nogen grund til at skynde sig. Der er ikke meldt nogen deadline ud for, hvornår man senest skal melde sig," siger han til Nordjyske.
Nuuradiin Hussein har dog også andet på sin palette. Han er lige nu involveret i en børnesag, hvor interne papirer viser, at rådmanden har forsøgt at få fjernet en rådgiver fra en børnesag i hans forvaltning, på trods af, at der ikke er nogen faglige begrundelser.
En situation, som flere eksperter vurderer, kan være ulovlig.
Hvem der i sidste ende bliver borgmester i Aalborg Kommune afgøres som sagt i løbet af foråret.
Kommentarer
jeg har lige hørt i nyhederne , at macron i sidste uge har udtalt
at vi ikke bare skal følge USA hvis der opstår en støre konflikt
mellem USA og Kina.
Men at vi skal gå en anden vej i tilfælde af en konflikt
Det betyder så at, EU SKAL HAVE SIN EGEN MILLITÆR-HÆR
SÅ JEG SIGER AT VI HURTIGST MULIGT SKAL MELDE OS UD
AF FORSVARS-SAMARBEJDET I EU, OG KUN VÆRE MEDLEM AF NATO
SOM STÅR FOR FRED OG SIKKERHED
DEN ANDEN VEJ SOM MACRON VIL GÅ ER FANEME UHYGGELIG
Men USA vil os ikke mere. EU interesser er ikke længere samfaldende ned USAs. Hvad så du ?
Har du andre forslag?
Et samarbejde med Rusland måske ?
Det ville ellers være forfriskende med en kvindelig borgmester.
I fremtiden bliver nok lidt svært ved at finde mandlige socialdemokratiske kandidater til borgermester. Jeg kender ingen socialdemokratiske mand under 35 der sider i en kommunalbestyrelse? Gør du?
Nej, men det heller ikke det jeg søger efter på nettet
Selvfølgelig skal der da gøres plads til en rigtig levebrødspolitiker.
Det ville da være ondskabsfuldt hvis Flemming Møller Mortensen skal ud at finde sig et ordentlig fysisk arbejde.
Så må de alm. byrødder vige pladsen og bøje nakken, når nu den fine herre fra Christiansborg melder sin ankomst.
Flemming er fra Jylland og kan derfor ikke være en fine herre fra KBH. Måske ville det også være bedre Flemming blev regionalformand så man kan få styre på jeres sygesygehus byggeri. Han har den rigtig sundhedsfaglig baggrund og så han lært lidt om at styre som minister i KBH.
At Flemming Møller Mortensen, med en uddannelse som sygeplejerske, medlem af folketinget og tidligere minister, skulle være særlig kvalificeret til at styre byggerier, som Supersygehuset i Ålborg kan jeg vanskelig forestille mig. Du behøver blot at se hvordan det går med opførelsen af det nye Niels Bohr-institut i København med Byggestyrelsen som bygherre senere, i 2018, blev opgaven med byggestyring overført til Vejdirektoratet. Begge styrelser er underlagt bygge- og boligministeriet så at ministererfaring skulle give særlige kvalifikationer synes ikke at være tilfældet når det gælder Niels Bohr-instituttet. Det er et byggeri på 52000 m2 som startede i 2013 med et budget på 1,3-1,6 milliarder. Det er ikke færdig endnu og prisen er nu oppe på over 5 milliarder. Det blev påbegyndt i 2013 og skulle havde været færdig i 2016, så i 2018, senere i 2020 mener stadig ikke færdig og prisen stiger stadig.