Åndelig oprustning kræver trygge skolelærere

Leder

Åndelig oprustning kræver trygge skolelærere

Vi får ingen "åndelig oprustning" hvis landets lærere samtidig føler sig nødsaget til at censurere sig selv

Palæstina-støtter og Israel-støtter ved en demonstration i 2017. I dag er kløften dybere end nogensinde
Billedtekst
Næsten hver fjerde gymnasielærer har på et tidspunkt fravalgt kontroversielle emner som eksempelvis Israel-Palæstina-konflikten. Her ses Palæstina-støtter og Israel-støtter ved en demonstration i 2017
Foto: Creative commons

Der er meget godt at sige om regeringens intention om, at vi har brug for en åndelig oprustning. 

Ikke som nationalromantisk staffage, men som en reel indsats for at gøre befolkningen kulturelt og demokratisk robust i en mere ustabil verden. 

Det kræver, at vi som samfund har noget at forsvare – ikke kun med våben, men med ord, værdier og indsigt.

Derfor er det bekymrende, når en ny rapport dokumenterer, at mange lærere vælger at undgå bestemte emner i undervisningen. 

Næsten hver fjerde gymnasielærer har på et tidspunkt fravalgt kontroversielle emner som Muhammedtegningerne, Israel-Palæstina-konflikten eller kønsidentitet – ikke fordi de mangler faglighed, men fordi de frygter for deres egen eller deres families sikkerhed.

Her kolliderer den fine tanke om åndelig oprustning med en konkret virkelighed i undervisningslokalerne. 

Og vi risikerer at svigte de lærere, der står i forreste række, hvis ikke vi politisk og samfundsmæssigt bakker tydeligt op om deres opgave.

Demokratiske dannelse bliver til i mødet med det ubehagelige

Åndelig oprustning handler netop om at kende sin historie, sine værdier og sine grænser. Det er i mødet med det kontroversielle, det krænkende, det ubehagelige, at demokratisk dannelse bliver til. 

Det skal ikke være lærernes opgave alene at bære den byrde – men det er i skolen, det starter.

Det er positivt, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil stille vejledning og materiale til rådighed. Men der skal mere til. 

Der skal en politisk og offentlig vilje til at sige: Vi står bag lærerne. 

Den danske konsensuskultur trives bedst i fredstid

Vi forventer, at de underviser i de svære emner, og vi lover, at de ikke står alene, når det bliver svært.

Hvis vi virkelig mener, at ånd er noget, vi skal opruste med, så må vi også sikre, at de mennesker, der er sat til at forme den næste generation, kan gøre det frit og trygt.

Det rammer den demokratiske dannelse, som vores skolesystem er sat i verden for at forsvare. 

Det handler om at stå fast

Den danske konsensuskultur trives bedst i fredstid. Vi vil ikke dømme, vi vil ikke støde, vi vil ikke skabe uro.

Og derfor ender vi i den mindste fællesnævners pædagogik, hvor elevernes "trivsel" vejer tungere end deres forståelse for ytringsfrihed, religion og international politik.

Læs også:Den åndelige oprustning bør være kulturlivets våbenkald

Det her handler ikke om at tvinge bestemte holdninger ned over eleverne. Det handler om, at man som samfund står fast på, at nogle emner er nødvendige at kende – uanset om de provokerer. 

Hvis vi mener det alvorligt med åndelig oprustning, så starter det ikke i en pressemeddelelse. Det starter i klasselokalet. Og lige nu taber vi.

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Lørdag den 21.06.2025 - 08:19

Der er absolut ingen emner, som ikke tåler at blive vendt og drejet i klasselokalet...
Man kan jo ikke fornægte virkeligheden...

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Lørdag den 21.06.2025 - 13:50

Nu kan jeg ikke se, hvorfor konflikten mellem israelerne og de arabiske palæstinensere altid skal have fortrinsret i diskussionen. Der er masser af andre konflikter i både nutid og fortid, der er værd at beskæftige sig med.

Undervisning må nødvendigvis være faktabaseret - ikke holdningsbaset. Ud fra fakta kan man danne sin holdning. Og her bliver det svært, for de unge kender sært nok ikke meget til kunsten at faktatjekke og at være kildekritisk uanset emne.

Men vi må og skal insistere på, at man skal kunne tale sammen på en ordentlig måde, have respekt for andre og lytte, selv til de uvidende og dumme.

Det er yderst sjældent, at den højestråbende har ret, og det må være læreren, der administrerer talepinden.

I skammekrogen mister man taleretten.

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 21.06.2025 - 15:05

Jeg forstår da godt, at lærerne ikke ønsker visse diskussioner. Selv har jeg oplevet igen og igen at blive svinet til af diverse racister og folkedrabstilhængere her i Pios kommentarfelter, fordi jeg tillader mig at være uenig i den officielle linje, som udstikkes i statsministeriet.

Jeg er ligeglad, da jeg er pensioneret og derfor ikke rigtig har noget at miste. Men hvis man har familje og børn kan jeg da godt forstå, at man ikke ønsker at udsætte sig for de rabiate krigsfanatikeres vrede. Et enkelt "forkert" ord, og man risikerer at blive hængt ud på sociale medier.

Her i Danmark er der vist indtil videre ingen, der er blevet fyret for at have forbudte meninger, men det er vel kun et spørgsmål om tid. Og hvis man som familiemenneske har ansvaret for andre mennesker, er det en risiko, som mange ikke finder det værd at tage.

Så jeg er principielt enig med Niels Jespersen: Alt bør debatteres, og ingen emner bør fejes ind under gulvtæppet. Men i praksis forstår jeg godt, at mange mennesker foretrækker at holde lav profil i et debatmiljø, hvor man mødes med personangreb og fornærmelser i stedet for lødige argumenter.

Bare læs kommentarfelterne her i Pio. Hvis jeg havde en krone for hver gang min person er blevet angrebet på grund af mine holdninger, ville jeg være en rig mand i dag. Mange års erfaringer fortæller mig, at jeg må have fat i den lange ende, når mine opponenter hele tiden tyr til perfide personangreb i stedet for at forsøge at overbevise mig og de øvrige læsere med gode argumenter.

Men ikke alle mennesker er nørder som mig. Jeg er ligeglad med at blive sat i den skammekrog, som Helle B. nævner, men mange mennesker ønsker et liv i relativ fordragelighed. Så de undgår selvfølgelig offentligt at udtale sandheder som "Israel begår folkedrab i Gaza", da de jo kan se, at det ikke er uden konsekvenser at tale Roma midt imod.

I Tyskland og England bliver journalister arresteret for deres holdninger. Dertil er vi ikke kommet i Danmark endnu, men der er allerede lovhjemmel i EU til at gøre livet surt for mennesker, som kritiserer EUs politik. Så hvorfor tage chancen, hvis ikke man er en sur gammel mand som mig?

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Mandag den 23.06.2025 - 12:38

NDN

Jeg så engang en indskrift på et solur, hvor det stod: "Gør som jeg, tæl kun de lyse timer!"
Og det er jo sandt; hvad skal vi med alle de fiaskoer og nederlag, som de fleste af os oplever gennem et langt liv. Bevares, vi kan lære af dem, så så på den måde er de en gave, men derudover er det ikke noget, vi bør dvæle ved og falde ned i en selvmedlidende offerrolle over. Kort sagt, det kan ikke betale sig at være sur, og folk gider ikke sure mennesker. Er man utilfreds med noget, så må man enten skrue sine forventninger ned eller smøre ærmene op og gøre en aktiv indsats for at ændre det, som man er utilfreds med, for stegte duer flyver ikke af sig selv ind i munden, hvis man ellers synes om den ret, hvilket jeg ikke gør.
Og så en lille anekdote:
Min egen mor var en hårdt prøvet kvinde, fordi hun på afgørende tidspunkter lod min far tage de alvorlige beslutninger, men desværre kunne han købes for lidt venlighed, en stor cigar og et par øller, så det endte med, at deres korthus væltede og de begge i hele min barndom måtte knokle i diverse roemarker, på fabrikker og lign på alle tider af døgnet Men hun tabte aldrig modet og sit gode humør. Alting sang hun under madlavningen efter en hård arbejdsdag, og når vi andre sad og hang med næbbet, så havde hun altid et kvik bemærkning, der fik det hele til at vende 180 grader. Hendes motto var: " Der er ikke som man har det, men som man tar det!"
Så smil, om det så er igennem tårer!

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 23.06.2025 - 13:07

Apropos drab på civile .

Samtidig med at verdenssamfundet har blikket rettet mod det der sker med Iran/ Israel konflikten , efter den amerikanske indblanding .

Fortsætter Rusland sin terrorbombning mod cvilvbefolkningen i Ukraine på tredje år , uden at vise den nødvendige vilje til at søge en fredelig løsning på konflikten .

Men at fordømme de amerikanske angreb på Iran samt kræve en fredsløsning på konflikten kan de åbenbart godt se nødvendigheden af , iøvrigt sekunderet af Kina og Xi .

Kan det blive mere patetisk ? Det skulle da lige være at Putin også har tilbudt at ville mægle i striden i Mellemøsten .

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 23.06.2025 - 13:38

Drahmanns ord i Midsommervisen som vi synger her i aften . “Om at ville freden og at den kan vindes , hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde” er stadig aktuelle i en verden fyldt med ufred og konflikter.

Indsendt af Wedell Christensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 24.06.2025 - 11:58

Selvfølgelig skal lærerne ikke stå alene med det krænkende og kontroversielle, når der tales åndelig oprustning. Men det kræver støtte og offentlige synspunkter fra især kommunalpolitikere. Hvor mange af de opstillede byrådskandidater tør sige deres mening om muslimske normer, her umiddelbart før kommunalvalget til november?
Det er nok meget få. Selv blandt partifæller undgås de kontroversielle emner, fordi mange muslimer er stemmeberettigede.

Indsendt af Morten Holgersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 09:28

Islam skal ingen plads have i Folkeskolen.
Islam ødelægger alt omkring sig.

Indsendt af Morten Holgersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 14:23

Islam skal have den plads i Folkeskolen, som sikrer den bedst mulige integration af muslimske familier her i landet.
Det vil sige blandede klasser med såvel muslimske og etnisk danske skolebørn, og fælles religionsundervisning, hvor der doseres lige meget i det kristne og islamiske budskab.

Hvis man ikke gør dette, så lægger man allerede i elevernes barndommen et frø til fjendtlighed og polarisering med hvad dette kan udvikle sig til, når eleverne bliver voksne. Synes du måske selv, at dette er en attraktiv vision?

Så hvis der overhovedet er vilje til integration, hvilket er vigtigt for et harmonisk samfund, så må man også gå hele vejen.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 14:36

Som svar til af Morten Holgersen (ikke efterprøvet)

Sender hermed en undskyldning til Morten Holgersen, fordi jeg ved en fejl fik i sendt mit svar til ham i hans eget navn😭

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.