Årets bedste naturbilleder viser de skrøbelige vilkår for mange af klodens dyr

Det er noget ganske særligt over fotografiet, både som medie og som kunstform. Fra de første billeder så småt indvarslede opgøret med den naturalistiske kunst til i dag, hvor alle og enhver kan identificere en sjælden plante- eller dyreart via en app på deres smartphone.

Fotografiet forpligter sig fortsat på virkeligheden. Og det er særligt betryggende i en tid, hvor udviklingen indenfor AI gør det stadigt vanskeligere at skelne virkelighed og fiktion. 

Udstillingen Wildlife Photographer of the Year på Statens Naturhistoriske Museum i København viser 100 af de absolut bedste billeder fra det forgangne år. 

Den er resultatet af en fotokonkurrence, som er blevet arrangeret af Natural History Museum i London siden 1965.

Da jeg møder Mogens Trolle, formidlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, fortæller han, at der er en række strenge kriterier, som alle fotografer i konkurrencen skal overholde. Der må fx under ingen omstændigheder bruges AI, og der må heller ikke retoucheres eller indsættes ting, der ikke forekommer på det oprindelige billede.

Sammen med en behagelig ambient underlægningsmusik, skaber det en underfundig stemning og et meditativt rum

Dyrene, som man fotograferer, skal desuden forekomme i naturlige omgivelser, hvilket vil sige, at man fx ikke må lægge lokkemad ud, og man må heller ikke gå for tæt på fuglenes reder og derved forstyrre deres naturlige cyklus.

Men derudover er der frie rammer til at benytte forskellige objektiver, lege med lukketiden, justere farvemæthed, osv. 

Så det er muligt at frembringe højst kunstneriske resultater, der fortæller mangfoldige historier om dyrene og planterne, om fotografernes ofte besværlige kamp for at få det perfekte billede, og om alt andet, som det er muligt at associere til, ud fra enten den skinbarlige virkelighed eller den kunstneriske bearbejdelse af den. 

Gå på opdagelse i naturen 

Mogens Trolle vandt selv i kategorien dyreportrætter i 2020, hvor udstillingen for første gang blev vist i Danmark. Han fortæller, at man efter aftale med Natural History Museum i London får tilsendt transparanter af fotografierne, som indsættes i rammer med baggrundsbelysning, der giver et særligt klart og skarpt billede.

Sammen med en behagelig ambient underlægningsmusik, skaber det en underfundig stemning og et meditativt rum, der opfordrer til nærvær og fordybelse. 

Læs også:Ny film om dansk DNA-detektiv bugner af spænding

Til dette års udstilling blev der indsendt over 60.000 fotografier i alt, hvoraf dommerkomitéen i første omgang udvælger 1000, der går videre til næste runde. Herefter får man indsendt råmaterialet fra kameraerne, hvorefter man udvælger de 100 vindere, vi ender med at se på udstillingen.

Udover at vinde en plads på udstillingen kan man også vinde i de forskellige kategorier. Det gælder kategorier som bedste portfolio, fotojournalistik, naturens kunstværker, adfærd: fugle, adfærd: hvirvelløse dyr, og ikke mindst kategorier for unge fotografer, herunder en kategori for børn under 10 år, som har vundet flere pladser på årets udstilling.

Topbillede

Menneskets rovdrift på naturen 

Udstillingen er med til at sætte fokus på de skrøbelige vilkår, som mange af klodens dyr lever under, ikke mindst pga. miljøforurening og menneskeskabte klimaforandringer. 

Forskellige videnskabelige modeller estimerer, at omkring 2 til 25 arter uddør hver eneste dag grundet menneskelig indgriben. Af samme grund har man talt om, at vi lever i den såkaldt antropocæne tidsalder (“anthropos” betyder menneske), fordi den menneskelige aktivitet er blevet en dominerende kraft i naturen. 

Læs også:Et mesterværk om sommerfuglene

Årets vinder for bedste fotojournalistik, Jon A. Juárez fra Spanien, vender den problematik på hovedet og viser, hvordan den menneskelige videnskab også er i stand til at gribe positivt ind i naturen. 

Med billedet 'Kunsten at redde et truet næsehorn' dokumenterer han det første foster fra et sydligt bredsnudet næsehorn, der var resultatet af den første vellykkede embryooverførsel til en rugemor via reagensglasbefrugtning. 

Projektet er første skridt på vejen til at sikre overlevelsen af det nordlige bredsnudede næsehorn ved at overføre dets embryo til et sydligt bredsnudet næsehorn, der skal fungere som rugemor. 

Topbillede

Nye erkendelser 

Wildlife Photography of the Year rummer noget for enhver smag. Der er både noget til naturelskere, til de teknisk interesserede kamera-nørder og til kunstneriske gemytter. 

Vinderen af bedste portfolio er isrealsk-russiske Alexej Kharitonov, der i ‘Nordens landskaber’ har taget en række dronefotografier over fjerne egne af det nordlige Sibirien. 

Kunstneriske oplevelser af den slags viser om noget, at naturen er og vil blive noget af det smukkeste, vi som mennesker kan opleve

Et af billederne ved navn ‘Taiga Moon’ ligner noget, der er malet af Vincent van Gogh. Det er taget over en sø, der reflekterer en silhuet af fyrretræer, som pga. isoverfladen ligner impressionistiske penselstrøg. Over træerne er et stykke efterårsgult tørvemos, som danner et eksploderende mønster af iskrystaller, så det ligner et maleri af en måne.

Kunstneriske oplevelser af den slags viser om noget, at naturen er og vil blive noget af det smukkeste, vi som mennesker kan opleve. 

Da fotokonkurrencen år efter år ofte rummer billeder af sjældne og svært fotograferbare dyre- og plantearter, giver det os samtidig et indblik i en verden, der normalt ligger udenfor vores sanser.

Læs også:Ny udstilling giver et godt bud på en “åndelig oprustning” til tiden

I et af de teknisk mest komplicerede værker, er 78 makrobilleder af en svampeart lagt sammen til ét billede, som giver os en mulighed for at se dette stykke af naturen på tæt hold - altså i virkeligheden, og ikke som en computergenereret illustration. 

På den måde er udstillingen med til helt konkret at udvide vores erkendelsesmuligheder. Det er en blanding af videnskabelig opdagelse og æstetisk sensibilitet, der smelter sammen på formfuldendt vis. 

Mogens Trolle fortæller til sidst, at man plejede at sende rammerne tilbage til London sammen med transparenterne, når udstillingen var overstået. Men nu har man altså fået lov at beholde dem. Så det er allerede muligt at glæde sig til næste års udstilling. 

'Wildlife Photographer of the Year' på Statens Naturhistoriske Museum i København kan besøges fra 21. november 2025 til 20. september 2026.