Aarhus i opgør med ghettogymnasier

Det skal være slut med a- og b-gymnasier i Aarhus, derfor skal de uddannelsesfremmede elever fordeles bedre i ny forsøgsordning.
 

I Aarhus har man besluttet, at fordele gymnasieelever fra socialt belastede miljøer på byens syv gymnasier.

Det er en rigtig god ide, mener Balder Asmussen, gymnasielærer på Tornbjerg Gymnasium i Odense:

”Jeg er ret sikker på, at det er en god ide. For det er simpelthen lettere for gymnasiefremmede elever at ’knække koden,’ når man går i en klasse, hvor de fleste er dygtige og har forstået hvad undervisningen går ud på, og hvad de skal præstere,” siger han til Netavisen Pio.


Opdeler efter adresse, ikke etnicitet

Den nye fordeling af elever vil ramme elever fra ti boligområder, som fra 2011 til 2017 har været på listen over såkaldte ’kombinerede udlejningsområder’, hvor mindst 1000 beboere, og mindst 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år er uden for arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andet boligområderne Gellerupparken og Bispehaven.

Hermed opdeler man eleverne i forhold til deres adresse, og ikke etnicitet, som er ulovligt. Men som Balder Asmussen forklarer, så vil tiltaget i høj grad ramme ikke-etniske danskere, som er overrepræsenterede i boligområderne og som oftest kommer fra gymnasiefremmede miljøer.

Balder Asmussens eget gymnasium, Tornbjerg, har med godt 21 procent en høj andel af elever med udenlandsk herkomst.

Den manglende spredning af de gymnasiefremmede elever er et problem helt ned på klasseniveau, forklarer han: ”Det kan jeg meget tydeligt se, når jeg kører parallelforløb i en klasse, der er domineret af etnisk danske eller af etnisk ikke-vestlige, så er niveauet meget forskelligt. Hvis jeg kunne blande mine to klasser, så ville det samlet set forbedre undervisningen, det er jeg slet ikke i tvivl om.”

’Vi vil sikre det gode mix’

For Hanne Roed, næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland og medlem af Fordelingsudvalget ØST, handler forsøgsordningen om, at lave et passende ’mix’ af elever i byens skoler.

”Derfor har vi valgt nogle områder, som traditionelt er skolesvage områder, og områder med flere socialt udsatte. Vi fordeler i første runde de elever, der bor inden for de områder. Bagefter fordeler vi de øvrige elever. ”

For Hanne Roed er ordningen ikke et direkte forsøg på at modarbejde etniske grupperinger, men handler snarere om at sørge for at integrere bedre.  For som det er nu, ser man, at flere tosprogede elever søger imod det samme gymnasium – fordi man gerne vil følge sine venner, forklarer Hanne Roed, som håber, at forsøget vil bremse denne tendens:

”Vi ved ikke, hvad søgemønstret bliver efter det her. Det handler om at sikre integration, men både i den ene og den anden ende. For vi synes også at det er uheldigt at have gymnasier, hvor alle akademikerbørnene trænges i flok, for de får heller ikke set, hvad andre tænker om livet. Vi ved, at der er en positiv effekt af at have gode mix i klasserne af elever med forskellig social baggrund.”

Svarer til at fordele efter køn

Balder Asmussen fortæller, at det er hans indtryk, at man gerne ville se en lignende ordning for resten af landet – i hvert fald hvis man spørger rektorerne på de mest socialt belastede gymnasier.

”Jeg er ret sikker på, at hvis du spørger rektorer på gymnasier med mange elever fra gymnasiefremmede miljøer, så vil de rigtig gerne have noget lignende. For de føler, at de løfter en stor byrde. Det er en byrde, set fra rektorernes synspunkt, for der er flere elever fra de gymnasiefremmede miljøer, der dropper ud, og man får jo penge i forhold til, hvor mange elever, der består. Særligt i disse tider, hvor vi har skullet spare meget, kan det faktisk være svært at få enderne til at hænge sammen. Det gælder også belastningen af lærerkræfterne. Men som gymnasielærer ser man det her fra elevernes synspunkt, og vi tænker, at det er ærgerligt, når vi ikke kan nå det niveau i den ene klasse, som vi kan i den anden.”

Er der ikke en fare for, at de pågældende elever vil føle sig diskriminerede?

”Jo naturligvis, for de vil gerne gå på gymnasium sammen, det er derfor, de søger ind sammen.  Det er da fuldt ud forståeligt. Men tankegangen er jo ikke anderledes, end at der også for eksempel er store forskelle imellem piger og drenge, hvorfor vi ofte fordeler efter køn. Det er i princippet det samme, vi gør, når vi fordeler efter gymnasiefremmed og ikke-gymnasiefremmede,” siger Balder Asmussen og tilføjer:

”Grundlæggende, når vi tager diskussionen, så er det fordi, vi gerne vil komme frem til, hvordan vi kan give eleverne fra gymnasiefremmede miljøer den bedst mulige undervisning. Vi vil gerne arbejde for, at de kommer til at nærme sig de etnisk-danske i karaktergennemsnit, for de ligger noget under nu.”


Kommentarer fra Facebook

Annonce