I disse uger diskuteres det intenst, om de danske regler for partistøtte skal strammes. Særligt spørgsmålet om åbenhed i forhold til private donationer har splittet partierne. Regeringen, støttet af venstrefløjen, ønsker strammere regler, mens højrefløjen har været kritisk.

På baggrund af anbefalinger fra et ekspertudvalg lægger regeringen op til, at støttebeløb ned til 10.000 kroner skal offentliggøres, både med navn på bidragsyder og med det eksakte støttebeløb. Der lægges også op til at se nærmere på regler for direkte støtte til kandidater. Det møder stor modstand fra Venstre, hvor næstformand Kristian Jensen mener, at regerings udspil går ”målrettet efter de borgerlige partiers måde at finansiere deres aktivitet”.

Men hvordan er egentlig reglerne for offentliggørelse af privat partistøtte i vores nabolande? I forbindelse med Justitsministeriets Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte til politiske partier undersøgte ministeriet reglerne om åbenhed for private bidrag i Norge, Sverige, Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland.

Netavisen Pio har her samlet de vigtigste pointer fra rapporten.

Både navn og beløbstørrelse skal på bordet
Ifølge de gældende danske regler skal partiernes landsorganisationer årligt oplyse, hvor meget partiet har modtaget i private bidrag. Det gælder såvel bidrag fra privatpersoner som fra eksempelvis virksomheder, faglige organisationer og erhvervsorganisationer.

Bidragsyderens navn skal imidlertid kun offentliggøres, hvis der er tale om beløb over 20.000 kroner. Og det er vel at mærke kun navnet som skal offentliggøres – der er ingen krav om, at det eksakte støttebeløb lægges frem i lyset.

Reglerne i Norge, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland følger et fælles mønster, som skiller sig klart ud fra Danmark: Der er fastsat en beløbsgrænse for, hvor store bidrag der må gives til partiernes landsorganisationer. Gives der bidrag over dette beløb, skal ikke kun navnet på bidragsyderen, men også det eksakte beløb, fremgå af partiernes regnskaber og vil blive offentliggjort af myndighederne.

I Norge er beløbsgrænsen 35.000 norske kroner (ca. 31.500 kroner), i Sverige på 22.200 svenske kroner (ca. 18.200 kroner), i Holland på 4.500 euro (ca. 33.500 kroner) og i Tyskland på 10.000 euro (ca. 74.400 kroner.). I Storbritannien er beløbsgrænsen på 7.500 pund, ca. 70.600 kroner. I Sverige gælder kravet om offentliggørelse dog kun for juridiske personer, eksempelvis virksomheder og interesseorganisationer, og ikke for privatpersoner.

 

Tabel 1: Krav om offentliggørelse af private bidrag

Land
National beløbsgrænse
Krav om off. af navn på yder 
Krav om off. af
eksakt beløb

Danmark
20.000 kr.
Ja
Nej

Norge
31.500 kr.
Ja
Ja

Sverige
18.200 kr.
Ja
Ja

Holland
33.500 kr.
Ja
Ja

Frankrig
Nej
Nej
Nej

Storbritannien
70.600 kr.
Ja
Ja

Tyskland
74.400 kr.
Ja
Ja

 

Frankrig skiller sig på flere måder markant ud fra de øvrige lande. Her er det nemlig slet ikke tilladt for partierne at offentliggøre hverken navnet eller bidraget størrelse. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der i Frankrig er langt strammere regler for, hvem der kan give bidrag til politiske partier og hvor meget de kan gives i støtte. Det er kun fysiske personer som må give bidrag til partierne og deres valgkampe, mens det ikke er tilladt for eksempelvis virksomheder og interesseorganisationer. Og selv for fysiske personer er det ikke tilladt at bidrage med mere end 7.500 euro, cirka 55.800 kroner, om året.

Danmark mangler åbenhed om beløbsstørrelse
Sammenlignes Danmark med vores nabolande, skiller vi os altså afgørende ud derved, at der i Danmark ikke er noget krav om, at partierne skal offentliggøre hvor meget de får i støtte fra private bidragsydere, uanset hvor stort beløbet er. Det krav findes i alle vores nabolande, om end beløbsgrænsen varierer betydeligt fra land til land.

Til gengæld ligger den danske grænse for, hvornår navnet på en bidragsyder skal offentliggøres, i den lave ende. Dette skal dog naturligvis også ses i sammenhæng med, at Danmark er et væsentligt mindre land, og at partiernes samlede økonomi derfor også – alt andet lige – er mindre i Danmark end i lande som Holland, Tyskland og Storbritannien. Ses beløbsgrænsen i stedet i forhold til indbyggertal, er det kun Norge, som har en højere grænse end Danmark, mens Hollands er omtrent den samme.

Norge, Tyskland og Storbritannien som ”totalitære demokratier”?
Udvalget har også anbefalet større åbenhed om den direkte støtte til de enkelte kandidater. I dag er det kun penge givet til partiernes landsorganisation, der er omfattet at støtte, hvilket gør det muligt at give støtten til partiernes lokalforeninger eller direkte til de enkelte kandidater, uden at beløbet skal frem i lyset.

Udvalgets anbefaling fik Venstres Søren Pind til at se rødt, og han skrev på Facebook, at ”Det totalitære demokrati kræver nu at se, hvem der bidrager til min valgkamp. Det næste bliver, man vil se, hvem der stemmer på mig”.

Gennemgangen af forholdene i vores nabolande viser imidlertid, at der allerede i både Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien findes regler om åbenhed i forhold til bidrag på kommunalt plan eller bidrag til kandidaters valgkampe, om end de konkrete regler varierer fra land til land.

Det er altså ikke kun den danske venstrefløj, Pind stempler som totalitær, men også vores største nabolande.