Statsminister Lars Løkke Rasmussen aflagde i dag sin ”redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger”, eller Statsministerens åbningstale, som det hedder i daglig tale.

Af reelle nyheder var der kun to: For det første, at Lars Løkke Rasmussen slog fast, at der skal en ny folkeafstemning til, hvis Danmark skal tilslutte sig EU’s fælles udlændingepolitik i forbindelse med afskaffelsen af EU’s retsforbehold. For det andet, at Løkke åbnede op for, at Danmark kan gå i krig i Syrien, når F16-flyene igen skal på vingerne i kampen mod Islamisk Stat.

Derimod gentog Løkke en række påstande fra de seneste måneders politiske debat. Der var dog også en lang række emner, som Løkke behændigt undgik. Netavisen Pio har derfor samlet syv centrale pointer i forhold til hvad Løkke sagde – og hvad han ikke sagde.

Udvikling i hele Danmark – selvom arbejdspladser nedlægges
”Jeg synes, det er trist, hvis Danmark bliver delt op i udvikling og afvikling. Ikke alene trist for de dele af landet, hvor fremgangen er svær at få øje på. Men trist for hele Danmark. Jeg er overbevist om, at vi har brug for hinanden”.

Lars Løkke fremhævede først og fremmest sidste uges udspil om at udflytte statslige arbejdspladser som et bevis på, at regeringen prioritere vækst i hele Danmark. Derimod forholdt han sig ikke til, at regeringens såkaldte ’omprioriteringsbidrag’ betyder, at der forsvinder både statslige og kommunale arbejdspladser i provinsen. Det gælder eksempelvis inden for uddannelsesområdet, hvor konsekvensen meget vel kan blive lukning af uddannelsesinstitutioner i en række mindre byer, ligesom kommunerne må skære ned på eksempelvis ældrepleje og daginstitutioner.

Uddannelse er afgørende – selvom der skæres ned
”Danmark er mulighedernes land. Det skal det også være for de næste generationer. Og hovedvejen til gode muligheder går gennem gode uddannelser til alle unge (...) I dag er der ikke god nok undervisning til dem, der har brug for et fagligt løft og en bedre forberedelse”.

Det kan virke en anelse besynderligt, at Lars Løkke betoner vigtigheden af uddannelse, samtidig med at hans Uddannelsesminister sidder i samråd om regeringens massive besparelse på netop uddannelsesområdet. Frem mod 2020 skal eksempelvis universiteter, professionshøjskoler og ungdomsuddannelser spare 8,7 milliarder kroner. Alene ungdomsuddannelserne, som Løkke talte så varmt om, skal spare 600 millioner kroner i 2016. Samtidig vil nedskæringerne i kommunerne formentlig ramme den folkeskole, som netop nu er i gang med at opstille sig til den nye virkelighed efter

Årsager til flugt skal bekæmpes – ved at spare på ulandsbistand
”Vi må tage fat om problemets rod. Og Danmark gør vores del. Regeringen afsætter 750 millioner kroner til blandt andet bistand i nærområder. Når vi hjælper i flygtningelejre tæt på hjemlandet. Så kan vi hjælpe flere. Og færre bliver drevet ud på en farefuld rejse mod Europa”.

Det klinger selvsagt noget hult, at Lars Løkke Rasmussen taler om at bekæmpe årsagerne til, at folk flygter til Europa, samtidig med at regeringen lægger op til at spare 2,3 milliarder kroner på den danske ulandsbistand. Regeringen hævder, at den har afsat 750 kroner ekstra til humanitær nødhjælp til blandt andet nærområderne. Men det er jo penge til akut ”brandslukning”, og ikke penge som bidrager til at ”tage fat om problemets rod” ved at sikre en udvikling, så folk ikke flygter til Europa.

Dagpengereformen var rigtig – selvom mere end 60.000 er faldet ud
”Uden dagpengereformen og de andre reformer, vi gennemførte eller tog initiativ til, sidst vi var i regering, ville de offentlige kasser mangle 47 milliarder kroner om året. Jeg mener, at dagpengereformen fra 2010 er grundlæggende rigtig”.

Det virker lidt mystisk at Løkke nævner tallet 47 milliarder, da det ikke har noget at gøre med besparelsen på dagpengeområdet, men er en sammenregning af alle de nedskæringer, som Løkke-regeringen gennemførte i 2010 og 2011. Derudover var det noget overraskende at Løkke kaldte reformen ”grundlæggende rigtig”, da han reformen har betydet at over 60.000 er faldet ud af dagpengesystemet. Det er langt, langt flere end forventet, da reformen blev vedtaget. Det er de færreste der efterfølgende er kommet i arbejde, mens langt de fleste er røget på andre (lavere) ydelser.

Behandlingsgarantien skal ensrettes – så pengene går til privathospitalerne
”Derfor vil vi give alle danskere, uanset om de lider af en fysisk eller en psykisk sygdom, den ret, at hvis det offentlige ikke kan udrede inden for 30 dage efter henvisning til sygehus, så kan du gå et andet sted hen – uden at dankortet skal frem. Og når du har fået at vide, hvad du fejler og skal behandles, så bruger vi samme princip: Hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er mere end 30 dage, så giver vi ret til privat behandling”.

Lars Løkke Rasmussen lægger op til at genindføre behandlingsgarantien på 30 dage for alle sygdomme. Det lyder jo umiddelbart som en fordel for alle, men reelt betyder det, at sygehusene ikke vil kunne prioritere at hjælpe en kræftpatient på bekostning af folk med mindre alvorlige sygdomme. Da Løkke var sundhedsminister i 00’erne blev reglen derfor brugt til at overbetale de private sygehuse med knap én milliarder kroner. Dermed får vi ikke mest mulig sundhed for pengene. Thorning-regeringen udvidede derfor garantien for ikke-akutte sygdomme til 60 dage, så sygehusene kunne prioritere midlerne bedre.

Kontanthjælpen skal stadig ned – selvom vores tal var forkerte
”Tag et par på kontanthjælp. De er over 30 år. De har tre børn. Hvis den ene får et arbejde til godt 220.000 kroner om året, så giver det kun cirka 1.400 kroner ekstra til familien hver måned. Måske er der dem, der overvejer, om det er det værd? Den bekymring kan jeg få”.

Lars Løkke gentog endnu engang, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig er der dog i hans tale en klar indrømmelse af, at de tal, han selv tidligere har brugt, var misvisende. For et år siden sagde Løkke eksempelvis, at personen i det ovenfor omtalte eksempel skulle have et arbejde til 420.000 kroner om året, for at få 1.000 kroner ekstra om måneden. Nu indrømmer Løkke altså, at en indkomst på knap det halve faktisk er nok til at have 1.400 kroner om måneden.

Danmark skal leve af sin grønne sektor – selvom vi skærer ned
”Vi lever af at producere. Levere service. Vi står stærkt inden for blandt andet medicinalindustri. Og den grønne sektor”.

Lars Løkke Rasmussen fremhævede som så mange før ham Danmark førerstilling inden for det grønne område. Det virker dog lidt besynderligt set i lyset af, at regeringen med finansloven vil spare flere hundrede millioner kroner på netop klimaindsatsen. Samtidig lægger regeringen op til at droppe målsætningen om, at Danmark skal reducere sit CO2-udsplip med 40 procent i 2020. Begge dele kan svække de ”grønne” danske virksomheder, som Løkke fremhæver.