Åbningstale: Her er fakta bag seks Løkke-udsagn

Kommentar: Lars Løkke gentog i sin åbningstale en række af de tvivlsomme udsagn om regeringens politik. Netavisen Pio ser nærmere på seks af budskaberne.
Det var småt med nyheder, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag leverede sin åbningstale til Folketinget.

Bortset fra løftet om i morgen at fremlægge et nyt udspil om ejendomsvurderinger, som angiveligt vil betyde, at ingen fra 2020 skal betale mere i ejendomsværdiskat og grundskyld, handlede det meste af talen om tiltag, der allerede er gennemført, eller som er en del af regeringens 2025-plan.

Lars Løkke gentog derfor også en række af de påstande, der de seneste måneder ellers er blevet sat spørgsmålstegn ved, blandt andet her på Netavisen Pio. Nedenfor ser vi derfor nærmere på seks af budskaberne:

1. Penge til uddannelse tages fra….. uddannelse
Lars Løkke Rasmussen talte om at give de unge en ”børneopsparing”. Derfor måtte han også forsvare, at regeringen vil skære i SU’en: ”Når Danmark har en SU, der nok er verdens mest generøse. Så giver vi lidt mindre i stipendier, lidt flere og bedre lånemuligheder og et ekstra jobfradrag efter færdiggjort uddannelse, så de kommer godt i gang med arbejdslivet. Og lægger nogle af de sparede penge i en kompetencepulje til bedre uddannelser.”

Sagen er bare den, at den kompetencepulje på én milliard kroner, Løkke taler om, skal finansieres inden for den vækst på 0,5 procent i den offentlige sektor, som Løkke har lagt op til. En vækst, der i forvejen vurderes at være utilstrækkelig til at håndtere det stigende antal ældre frem mod 2025. Først skærer regeringen altså 3,3 milliarder på SU’en, og bagefter lader man penge til en kompetencepulje finansiere af de penge, som egentlig burde gå til at håndtere de stigende udfordringer i den offentlige sektor.

Regeringens kompetencepulje kan derfor heller ikke sammenlignes med Socialdemokratiets opkvalificeringspulje, idet pengene her findes uden for den almindelige vækst i den offentlige sektor.

2. Penge til velfærd tages fra…. velfærd
Lars Løkke Rasmussen brystede sig også af, at regeringen afsætter flere milliarder til mere velfærd. ”Der skal være råd til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd. I helhedsplanen sætter vi et milliardbeløb af til en ny velfærdspulje. Det er en pulje, vi bygger op med penge, som skabes af de ansvarlige forslag i planen.”

Ligesom tilfældet var med kompetencepuljen, gælder det god også for velfærdspuljen, at den skal etableres ”inden for rammen til offentligt forbrug” på 0,5 procent. Der er altså igen ikke tale om nye penge, men om at de penge, der allerede er afsat til øget offentligt forbrug, samles i en pulje.

3. Regeringen vil skære ned på uddannelse til folk i arbejde
Lars Løkke Rasmussen kom også ind på, at der skal ske forbedringer på uddannelsesområdet for de danskere, der allerede er i arbejde: ”Det tredje skridt bliver bedre voksen- og efteruddannelse til dem, der er i arbejde.”

Det kan dog virke som en lidt besynderlig udmelding, eftersom regeringen i 2025-planen netop har foreslået at afskaffe voksenlærlingeordningen for folk i arbejde, for at finansiere skattelettelserne i 2025-planen. Det hedder, at ”voksenlærlingeordningen målrettes fuldt ud ledige. Regeringen foreslår derfor, at ordningen afskaffes for beskæftigede fra 2020.”.

4. Kontanthjælpsloftet giver ikke arbejde til kontanthjælpsmodtagere
Lars Løkke Rasmussen forsvarede i åbningstalen også det netop indførte kontanthjælpsloft: ”Jeg ved godt, at en enlig mor på kontanthjælp kan være hårdt spændt for. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det er nemt at være forsørger på kontanthjælp. Men svaret er ikke en højere ydelse. Svaret er, at forældrene arbejder.”

Men regeringens egne tal viser, at for hver gang 60 mennesker rammes af kontanthjælpsloftet, er der kun én, der kommer i arbejde. De sidste 59 bliver kun fattigere. Den strukturelle beskæftigelse forventes nemlig kun at stige med 500 personer, mens over 30.000 personer er blevet ramt. Mange af dem har børn, som derfor også vil vokse op i fattigdom.

5. Giver ufinansierede skattelettelser i 2020
Lars Løkke Rasmussen talte flere gange om det økonomisk ansvarlige i regeringens 2025-plan: ”Regerings forslag summer op til, at vi har dobbelt så mange penge i 2020, som hvis vi lader stå til. Det er ansvarligt.”

Det er dog en sandhed med modifikationer. Det er nemlig kun udgifterne i regeringens plan, der er dobbelt så store som forventet i 2020. Det betyder, at regeringens plan ikke hænger sammen i 2020, men er underfinansieret med 5,3 milliarder kroner. Det skyldes, at regeringen i 2020 vil bruge i alt 23,6 milliarder kroner, heraf cirka halvdelen på skattelettelser, men kun finder finansiering for 18,3 milliarder kroner (DK2025, side 68-69). Regeringen giver altså skattelettelser i 2020 uden at have pengene i kassen.

6. Højtlønnede får mest gavn af skattelettelser
Lars Løkke Rasmussen gentog også budskabet om, at regeringens skattelettelser især kommer folk i bunden af indkomstskalaen til gavn: ”I regeringens jobreform sænker vi skatten på arbejde en del i toppen. Meget i bunden. Og giver allermest til de langtidsledige, der kommer i job.”

Det er en sandhed med meget store modifikationer. I 2025 vil folk med indkomster over én million kroner kunne se frem til en månedlig skattelettelse på over 25.000 kroner, primært som følge af lavere topskat. Men også lavere kapitalskat og lavere skat på aktieindkomst kommer primært de mest velhavende til gode.

Almindelige lønmodtagere, herunder langtidsledige, kan kun se frem til en skattelettelse på cirka 4.500 kroner. Kun i årene 2017-2019, hvor langtidsledige kan få en særlig jobpræmie, kan man med rimelighed tale om, at skattelettelsen til langtidsledige kan stå mål med skattelettelsen til de højeste indkomster.

 


placeholder

Annonce