AE-Rådet: 20 års skattepolitik har øget uligheden

De rigeste danskere betaler i dag betydeligt mindre del af deres indkomst i skat, end de gjorde for 20 år siden. De 10 procent rigeste danskere ejer nu lige så meget som de 40 procent fattigste.
Siden 1994 er uligheden i Danmark steget med 25 procent. Og det er ikke en udvikling, der er kommet af sig selv. Den skattepolitik, der er blevet ført over de sidste 20 år, har på flere strækninger bidraget til at øge uligheden. Det er en af konklusionerne i AE-Rådets nyeste analyserapport, Danmark på fattigdomskurs.

”Siden midten af 90’erne er vores skattesystem blevet ændret ad flere omgange. Resultatet er, at vores skattesystemet er blevet mindre omfordelende. De rigeste afleverer i dag en betydelig mindre del af deres indkomst i skat, end de gjorde for 20 år siden,” udtaler analysechef i AE-Rådet Jonas Schytz Juul.

Indkomstskat faldet med seks procentpoint for den rigeste procent
Siden 1994 er skatten på indkomst blevet sænket af en række omgange. Og selvom det for så vidt er kommet alle indkomstgrupper til gavn, er det især de rigeste, der har scoret en stor gevinst, viser AE-Rådets opgørelse.

De mest markante ændringer er indførelsen af et beskæftigelsesfradrag, afskaffelsen af medlemsstaten og stigningen i grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Og det har givet størst gevinst for de højtlønnede:

”At de rigeste har fået det største fald i skattebetalingen hænger især sammen med, at topskatten er blevet justeret ad flere omgange. Dertil har de rigeste samtidig fået de største gevinster af lavere beskæftigelsesfradrag og særligt af afskaffelsen af mellemskatten.”, hedder det i analyserapporten.

For den rigeste procent af danskerne er indkomstskatten faldet med over 6 procentpoint siden 1994. Det er dobbelt så meget som indkomstskatten for de laveste indkomstgrupper. Den rigeste ti procent betalte i 1994 i gennemsnit 44 procent af deres bruttoindkomst i skat. I 2014 var tallet faldet til 37 procent.

Rigeste 10 procent har højere indkomst som fattigste 40 procent
Ændringerne i skattesystemet har derfor også bidraget til at øge uligheden i Danmark. Ifølge AE-Rådets tal er indkomsterne for en gennemsnitsdansker siden 1994 vokset med 34 procent, mens de for de ti procent lavest lønnede og ti procent højest lønnede er vokset med henholdsvis 10 og 60 procent. Der er altså sket en langt større vækst i indkomsterne for de højest lønnede.

indkomstfremgang-siden-1994

Det har derfor også ført til, at uligheden i Danmark er blevet større. Siden 1994 er ginikoefficienten, der måler hvor stor spredning der er i indkomsterne, vokset fra 22 procent til knap 28 procent, svarende til en stigning på over 25 procent.

Det betyder, at de rigeste ti procent nu har en større samlet indkomst end de fattigste 40 procent: ”I 1994 var indkomstandelen for de 40 pct. med lavest indkomst 2,5 pct. point højere end indkomstandelen for de 10 pct. rigeste opgjort på bruttoindkomst. I dag er det omvendt: De ti pct. rigeste har en indkomstandel der er 2,5 pct. point støre end indkomstandelen for de 40 pct. med lavest indkomst.”, hedder det i rapporten.


Kommentarer fra Facebook