Det står stille med forbedringer af de ældres helbred i Danmark.

Til trods for fortælling om, at vi lever længere og bedre, så har udviklingen i de ældres sundhed stået i stampe de seneste 10 år, og der har ingen fremgang været i de ældres mentale og fysiske sundhed siden 2010.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvor man har spurgt til de ældres helbred.

Vi kan godt være bekymret for, om kommunerne - med de nuværende ressourcer og kompetencer - kan løfte opgaven

Siden strukturreformen fra 2007 er et stigende antal ældre blevet behandlet ude i kommunerne. Med regeringens sundhedsreform bliver det et bærende princip, at endnu flere ældre fremover skal behandles i det kommunale sundhedssystem.

Det bekymrer Ældre Sagen, fordi den nye undersøgelse viser, at et størrer ansvar til kommunerne ikke har skabt en forbedret sundhed hos de ældre:

“Det bekymrer os, når man kan se, at den indsats, der har været fra kommunal side siden strukturreformen i 2007, ikke har haft nævneværdigt indflydelse på de ældres sundhedstilstand. Så vi kan godt være bekymret for, om kommunerne - med de nuværende ressourcer og kompetencer - kan løfte opgaven,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Per Tostenæs, til Netavisen Pio.

Ældre patienter er ikke simple 

Lars Løkke har i sin fremlæggelse af sundhedsreformen lagt op til, at flere kronikere i fremtiden skal behandles kommunalt.

Mange af de kroniske syge patienter, som eksempelvis lider af diabetes og lungesygdommen KOL, er ældre borgere.

Vi er bekymret for, at man tror, at man kan flytte opgaver ud i kommunerne, som kræver ekspertise, der kun findes på hospitalerne

Men de ældre patienter er slet ikke så simple at behandle, som man måske kunne tro, fordi de ofte slås med flere sygdomme på én gang, siger Per Tostenæs:  

“Ordspillet i sundhedsudspillet har været, at “det, der ikke er svært, skal behandles nært”, og man siger, at man skal flytte ting, der er nemt, ud til kommunal behandling. Men de ældre medicinske patienter er mange gange meget komplekse. Der er tale om folk, der lider af flere sygdomme på én gang. Vi er bekymret for, at man tror, at man kan flytte opgaver ud i kommunerne, som kræver ekspertise, der kun findes på hospitalerne.”
 

Borgmester: Undersøgelsen er en øjenåbner

Per Tostenæs påpeger, at der er stor forskel på de ældres sundhedstilstand, og at de laveste indkomstgrupper har det dårligste helbred.

Han frygter derfor, at uligheden i sundhed kan blive forstærket med sundhedsreformen, hvis kommunernes budgetter ikke udlignes mere, end det er tilfældet i dag:

“Hvis der ikke bliver taget højde for, hvad kommunerne får af penge til at løfte opgaven, set i forhold til, at der er stor forskel på sundhedstilstanden mellem de forskellige kommuners ældre, så bliver det en udfordring,” slår han fast.

Der er nødt til at følge penge og medarbejdere med

Borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov, mener, at undersøgelsen er en øjenåbner i forhold til de ældres sundhed, da de enkelte kommuner de seneste år har skulle betale en større del af udgifterne til de ældres sundhed selv:

“Det er noget, der presse økonomien i en række kommuner, særligt dem hvor der bor mange ældre. Der er nødt til at følge penge og medarbejdere med, når man skubber flere opgaver over til kommunerne,” siger Thomas Adelskov, der selv er borgmester i en kommune med mange ældre borgere.

De kommuner, som skal bruge flest penge, fordi de har de mest syge ældre, er ganske enkelt de kommuner, som har en befolkning med flest lavtlønnede, og det kan skabe en uens behandling, mener Per Tostenæs.
 

Pengene skal følge med

Thomas Adelskov er nervøs for, om pengene følger med de ældre, når de i højere grad skal behandles i det kommunale sundhedssystem, sådan som det varsles i sundhedsreformen:

“Min store bekymring med regeringens sundhedsreform er, om pengene følger med, og om vi overhovedet har mulighed for at rekruttere de medarbejdere, som vi har brug for. Det er jeg stærkt i tvivl om,“ siger borgmesteren.