Annonce

Ældre vælgere straffer Socialdemokratiet for bred regering

Rundspørge blandt Faglige Seniorer-medlemmer viser fremgang for SF – og voldsom tilbagegang til Socialdemokratiet
Foto: RV/Martin Stampe, Venstre, Statsministeriet, M/Claus Peuckert - Fotografik: Anders Bredsdorff
Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) - Fotografik: Anders Bredsdorff
En rundspørge, som ældreorganisationen Faglige Seniorer har foretaget, viser voldsom tilbagegang for Socialdemokratiet.

Rundspørgen blandt Faglige Seniorers medlemmer viser en tilbagegang på næsten 10 procentpoint i forhold til valget, hvor 48,2 procent af de adspurgte oplyser, at de stemte på Socialdemokratiet. Tilslutningen til partiet er nu faldet til 38,8 procent.

Opbakningen til SF er til gengæld vokset markant hos Faglige Seniorer-medlemmerne.

Tilslutningen til partiet er således vokset med over fem procentpoint i forhold til valget. Fra 9,5 procent til nu 14,8 procent.

Der er intet klart rødt eller klart blåt, som vi kender det

“Dels tror jeg, at vælgerne ikke helt har forstået konsekvenserne af den nye flertalsregering hen over midten. Der er intet klart rødt eller klart blåt, som vi kender det. Det har helt sikkert overrasket vælgerne,” vurderer direktør hos Faglige Seniorer, Palle Smed, i en artikel på seniororganisationens hjemmeside.

En vurdering, som finder støtte i at antallet af Faglige Seniorer, der svarer “ved ikke” til hvem, de vil stemme på er vokset markant. Fra 3,7 procent ved valget til nu 12,2 procent.

Senior-rundspørgen er foretaget i ugerne efter offentliggørelsen af regeringsgrundlaget.

3.166 seniorer har deltaget.

Faglige seniorer

Faglige Seniorer er en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer.

Faglige Seniorer er Danmarks næststørste seniororganisation med mere end 250.000 medlemmer fordelt på 550 seniorklubber over hele landet.

Kilde: Faglige Seniorer

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og tilbagegangen for S. er slet ikke slut endnu.
Mette F. er sikkert lige så stor Socialdemokrat som Bjarne Corydon når det kommer til stykket.

Yderligere tilbagegang for S?
Overvejer da kraftigt om S får min stemme næste gang
.

Jeg har altid stemt Socialdemokratiet (desværre også denne gang i tro af at det vil bidrage til at kunne føre til en rød regering igen) men det var også sidste gang. Næste gang ligger jeg min stemme hos SF.

Overraskende, at tilbagegangen for Socialdemokratiet ikke er langt større. Det er nok ikke alle vælgere konsekvenserne af denne her blå regering kommer til at medfører. Men hvis ødelæggelserne først er fuldendt bliver der ALDRIG rettet op på det igen.

Mette Frederiksen fører ikke Socialdemokratisk politik længere. Hun har vist sig faktisk slet ikke at være Socialdemokrat, men har misbrugt partiet for egen vindings skyld. Hun har misbrugt vælgernes tillid ved først at sikre vælgerne om at gøre noget ved den accelererende økonomiske ulighed og sætte den politiske kurs mod de sande Socialdemokratiske værdier i 2019. Det stolede vi Socialdemokratiske vælgere på.

Kan politisk bedrageri overhovedet blive være?

Klap nu lige hesten.Det der er gang i er heller ikke min kop te. Men hvad sagde konen den dag hun, tvunget af omstændighederne, udskrev valg? Hun bad om mandat til at lave en regering over midten, God ide eller ej jeg satte denne gang IKKE mit X hvor jeg plejede netop pga af denne melding. Så jeg bryder mig ikke om det men kalde det bedrageri eller noget lignende er skudt helt ved siden af.

Hesten kan du selv klappe. Det Mette Frederiksen går langt ud over det en Socialdemokrat kan gøre. Desuden lage hun linjen i 2019, hvor hun gik til valg på at gøre op med den accelererende økonomiske ulighed og søge tilbage til de sande Socialdemokratiske værdier. Det er i den ånd vælgerne har opfattet en midtsøgende regering. Ikke en regering som føre Venstres politik mere end selv Venstre kunne gøre det.

Grænsen er overskredet. Mette Frederiksen er gået i gang med at ødelægge de sidste rester af velfærdsstaten. Og i regeringsgrundlaget er der lagt op til omfattende privatisering af offentlige service ydelser. Måske du skulle prøve at læse det.

”SVM-regeringen er en reform-regering. Flere i arbejde. Mere frit valg. Skattestop og skattelettelser. En ambitiøs, men også realistisk klimapolitik. En mere offensiv iværksætterpolitik. En mere markant forsvars- og sikkerhedspolitik. Fortsat stram og fair udlændingepolitik. Frisættelse af offentlige institutioner. Fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Det er alt sammen punkter, som et liberalt parti kan være tilfreds med.”

Anders Fogh Rasmussens kommentar til SVM regeringen og dens regeringsgrundlag.

Nu, hvor vi er i dyreriget, så prøv lige at sluge den kamel :-)

Først var det Københavnerne interesser der blev modarbejdet, så blev de gamle socialkammerater skuffede, nu er fagforeninger gale på partiet for at træde over deres grænser og snart opdager mænd at deres ligestilling modarbejder af et neo-feministisk parti. Hvem er der tilbage der stemmer på SD. Svaret for mænd er ikke SF eller EL, men et borgerlig parti.

Der er naturligvis kun SF og Enhedslisten tilbage.