Ændring af fremdriftsreformen vedtaget

Forsøget på at presse de studerende hurtigere igennem de videregående uddannelser har givet for meget bureaukrati og for lidt spillerum til de enkelte uddannelsessteder. Derfor har et flertal i Folketinget i dag vedtaget at ændre den.
For meget bureaukrati og for lidt frihed til, at de enkelte uddannelsesinstitutioner selv kan tilrettelægge en målrettet og effektiv indsats for at få de studerende hurtigere igennem på de videregående uddannelser. Sådan lyder vurderingen fra et bredt politisk flertal af den såkaldte fremdriftsreform, der blev til under den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard i 2013.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget i dag vedtaget en ændring (L125), som skal gøre reformen mere fleksibel. Trods dagens ændring fastholdes det oprindelige mål om, at de studerende i 2020 i gennemsnit skal blive 4,3 måneder hurtigere færdig med studierne i forhold til 2011. Fra 2011 til 2014 er det lykkedes at reducere studietiden med 1,4 måneder, hvorfor der nu mangler 2,9 måneder frem mod 2020.

Skal give uddannelsesinstitutioner mere fleksibilitet
Det hedder i aftalen, at ”det overordnede sigte med justeringerne er, at institutionerne får mere frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer og behov. Institutionerne får samtidig større fleksibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner.”.

Derfor fjernes en række af de krav, der blev indført med fremdriftsreformen, til hvordan uddannelsesinstitutionerne skal nå målene. Uddannelsesinstitutionerne får dermed større frihed til selv at fastlægge rammerne for, hvordan målene skal nås.

Partierne ønsker dermed også at imødekomme den massive kritik fra både studerende og uddannelsesinstitutioner om, at de nationale krav er alt for rigide og fanget uddannelsesinstitutionerne i en bureaukratisk spændetrøje. Og kritikken har gjort indtryk, fortalte Socialdemokratiets ordfører Mette Reissmann i forbindelse med Folketingets behandling af sagen:

”Det har aldrig været et ønske at skabe uhensigtsmæssig bøvl og ballade eller bureaukratiske mure for de studerende, de ansatte og universiteternes ledelser. Men set i bakspejlet har det desværre i alt for høj grad være tilfældet. Vi har hørt det fra både universiteterne, underviserne og de studerende selv. Vi lytter selvfølgelig til alle parter. Metoden har fyldt mere end målet, og i stedet for at sætte skub i processen er det, på trods af at tallene går den rigtige vej, også endt med at spænde ben en del steder, og det var ikke meningen.”

Den gamle reform tog ifølge Reissmann ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, at der er store forskelle mellem de forskellige uddannelser. Det skal der nu laves om på: ”Vi gør samtidig op med den tidligere one size fits all-tilgang. Universiteterne får langt større metodefrihed, og det synes Socialdemokraterne er en klog justering.”

Tilbageruller krav om automatisk tilmelding til fag og eksamener
Den væsentligste ændring er, at Folketinget ophæver det nationale krav om, at alle studerende automatisk skal være tilmeldt fag og eksamener svarende til 60 ECTS-point om året. Også kravet om, at studerende ikke skal kunne framelde sig eksamener, ophæves.

I stedet bliver det op til den enkelte uddannelsesinstitution af fastlægge reglerne for, hvordan tilmelding skal foregå, ligesom uddannelsesinstitutionerne kan fastsætte deres egne krav til den studerendes studieaktivitet. Det bliver også muligt at indføre løbende prøver, som indgår i den samlede karaktergivning.

Et andet nyt tiltag er, at uddannelsesinstitutionerne kan give dispensation for kravet om de 60 ECTS-point til studerende, der er formænd i frivillige ungdomsorganisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd, eksempelvis de politiske ungdomsorganisationer. Også studerende, der er iværksættere, vil kunne få mulighed for dispensation.

Endelig bliver det lettere at søge merit ved studieskift, og det der bliver bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser.

I høringssvarene udtrykker landets universiteter generelt tilfredshed med, at der nu bliver blødt om på det nationale krav. De er til gengæld ikke tilfredse med, at de enkelte universiteter fortsat kan blive straffet økonomisk, hvis det ikke lykkes dem at få de studerende hurtigere igennem studierne.


Kommentarer fra Facebook

Annonce