Af kærlighed til konventionerne skal der nu strammes op

Trine Bramsen (S): Hvis ikke vi reviderer Menneskerettighedsdomstolens praksis, risikerer vi at miste opbakningen til menneskerettighederne.
Nordjyllands Politi anholdt tilbage i februar to rumænere, som var dømt i Rumænien for grove lovovertrædelser – den ene for vold med døden til følge. De rumænske myndigheder havde udstedt en europæisk arrestordre på de to kriminelle med krav om udlevering til straffuldbyrdelse.

Men rumænerne blev sat på fri fod i Danmark – fordi den danske Højesteret vurderede, at det ville være i strid med menneskerettighedskonventionen at tilbagesende rumænerne.

Det er, ifølge retsordfører Trine Bramsen, et glimrende eksempel på, hvorfor vi skal revurdere ikke bare den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis -  men også de danske domstoles forhold til de afsagte domme.

Danmark i formandsstolen
Danmark overtager formandskabet til Europarådet i november, og den danske regering har besluttet, at en af vores kernesager skal være spørgsmålet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Som forberedelse til formandskabet blev der afholdt en høring herom i Folketinget i går, hvor politikere, eksperter og repræsentanter fra Domstolen var til stede.

Vi har altid bare klappet hælene sammen og rettet ind

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, var med som tilhører, og hun mener, at en af de mest interessante pointer kom fra juraprofessor Mads Bryde Andersen. Han forklarede, at det er muligt at afvise at følge en afsagt dom fra Menneskerettighedsdomstolen, hvis man derefter går i dialog med Domstolen og forklarer, at man har nogle nationale forhold som gør, at man stiller sig tvivlende overfor den afsagte dom.”I Danmark har vi gjort det modsatte – vi har altid bare klappet hælene sammen og rettet ind, og der synes jeg da, at vi skal forfølge dette andet spor, når vi oplever begrundelser fra domstole som får en til at måbe og tænke, hvordan kan det være, at vi ikke kan bestemme dette selv?”

Fængselsceller på under tre kvadratmeter
Trine Bramsen henviser blandt andet til sagen om de kriminelle rumænere, som vi ikke kunne sende tilbage til Rumænien. Højesteret begrundede sin afgørelse om at løslade rumænerne med henvisning til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Argumentet er, at det vil være i strid med konventionens Artikel 3, som siger at mennesker ikke må udleveres, hvis der er fare for, at de kan blive udsat for tortur eller “anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf."

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nemlig i en tidligere dom vurderet, at de rumænske fængselsceller ikke kan leve op til dette krav – fordi de er på under tre kvadratmeter. Den sag har dannet præcedens for en række lignende sager, hvor Danmark ikke kan udvise kriminelle østeuropæere, fordi fængselsforholdene er for ringe.

Dynamiske fortolkninger
Domstolen udøver det man kalder dynamiske fortolkninger af menneskerettighedskonventionen – for at sikre, at konventionen, som er fra 1950, stadig er meningsfuld i nutidens samfund.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det ikke er de europæiske menneskerettigheder, som vi sætter spørgsmålstegn ved, det er ikke selve indholdet af konventionerne.

For Trine Bramsen er sagen om de rumænske fængsler et glimrende eksempel på en dynamisk fortolkning af menneskerettighederne, som er yderst problematisk og som skaber en situation, hvor ingen folkevalgte politikere kan agere.

”Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det ikke er de europæiske menneskerettigheder, som vi sætter spørgsmålstegn ved, det er ikke selve indholdet af konventionerne. Det er fortolkningerne, som virker meget besynderlige – altså for eksempel, at kriminelle rumænere bare kan skynde sig at flygte til Danmark og så kan de leve her i fred og ro.”

Varsler imod hårdt sprogbrug
Til høringen i Landstingssalen i går blev der blandt andet rejst advarsler imod at kritisere Domstolen i for hårdt et sprog og at fokusere på enkeltsager. Både Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet, og dommer ved Menneskerettighedsdomstolen Jon Fridrik Kjølbro understregede, at Domstolen er en skrøbelig instans, som man skal arbejde aktivt for at bevare.

Folk er jo ikke dumme, jeg synes det er at nedgøre danskerne, hvis man tror, at det er politikernes tone i debatten, som gør, at der er så mange, som udtrykker skepsis. Det er jo dommene og den uretfærdighed, som de afspejler, som folk reagerer på.

Den kritik er Trine Bramsen dog ikke enig i. ”Jeg synes Jon Fridrik Kjølbro sagde mange fornuftige ting, men jeg synes, det er et problem, når nogen prøver at gøre det her til et spørgsmål om tonen i debatten. Folk er jo ikke dumme, jeg synes det er at nedgøre danskerne, hvis man tror, at det er politikernes tone i debatten, som gør, at der er så mange, som udtrykker skepsis. Det er jo dommene og den uretfærdighed, som de afspejler, som folk reagerer på.”

Trine Bramsen understreger dog, at man i Socialdemokratiet er meget bevidst om, at menneskerettighedskonventionen er noget, som man kan risikere pludselig at miste den folkelige opbakning til, hvis ikke man passer på:

Det er af ren og skær kærlighed til konventionerne, at vi tager diskussionerne og arbejder for, at der ikke er sager, som under dække af at være dynamiske fortolkninger, snarere afspejler nogle åbenlyse uretfærdigheder.”

 

 


Flere artikler om emnet

Annonce