Afblæs myten om den store velfærdsstat

Det er uden hold i virkeligheden, at den danske velfærdsstat skal beskæres, fordi den er dyrere end i andre lande. OECD-tal viser at de danske udgifter er på niveau med andre vestlige samfund
Mange danskere har den opfattelse, at Danmark anvender særligt mange penge på velfærd, sammenlignet med andre lande. Det er forkert, viser tal fra OECD, der netop har opdateret deres database, så det nu er muligt at sammenligne velfærdsudgifterne i alle OECD’s medlemslande for året 2013.

Forskellen på OECD landenes velfærdsudgifter er minimal
OECD måler velfærdsudgifter som sociale udgifter ud over uddannelse. For at kunne lave en international sammenligning, er det nettoudgifterne til velfærd der skal måles. I Danmark betaler vi (modsat mange andre lande) skat af vores overførselsindkomster. Det betyder, at hvis du modtager eksempelvis kontanthjælp eller SU, så betaler du også skat. For at måle hvor meget der reelt forlader statskassen, skal den skat ikke medregnes i udgifterne.

Her ses de tyve lande, der har de højeste offentlige udgifter til velfærd som andel af BNP.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD’s Net Social Spending Data, kombineret med data fra OECD’s databank.

Tabellen viser, at der ikke er særlig stor forskel på landenes udgifter til velfærd.

Når Frankrig ligger højest på listen skyldes det, at Frankrig har Europas dyreste hospitalsvæsen. Når Grækenland er kommet med i top 20, skyldes det at deres BNP de seneste år er faldet mere end deres velfærdsudgifter. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Danmark.

Stigende velfærdsudgifter efter finanskrisen
I Danmark udgjorde velfærdsudgifterne 19,3 procent af BNP i 1995. I 2005 var tallet 19,4 procent. I 2013 er velfærdsudgifterne steget til 24,1 procent. Den voldsomme stigning skyldes dels, at velfærdsudgifterne er steget efter finanskrisen, men også at Danmarks BNP er faldet, som følge af finanskrisen.

Udviklingen i Danmarks BNP har været på niveau med de mest kriseramte sydeuropæiske lande

Det gælder for alle lande, at velfærdsudgifterne steg efter finanskrisen, flere var blevet arbejdsløse og skulle have bistand, men udviklingen i Danmarks BNP har været på niveau med de mest kriseramte sydeuropæiske lande, hvilket har drevet Danmark op ad ranglisten i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. I 2005 lå Danmark på en ottendeplads på top 20 listen.

Det ovenstående antyder, at velfærdsudgifter målt i andel af BNP kan være et lidt misvisende mål. Man må ikke tro, at Grækenland har næsten lige så meget velfærd som Danmark, blot fordi de bruger næsten lige så meget af deres BNP på velfærd. Grækenlands BNP er jo en del lavere end Danmarks.

Den danske velfærdsstat er helt normal
Som et alternativt mål har jeg udregnet hvor mange penge, de forskellige lande reelt anvender på velfærd per indbygger. Måleenheden er købekraftsjusterede dollars, en fiktiv valutaenhed sammensat af statistikere. Med købekraftsjusterede dollars justeres der for prisforskelle landene imellem, og effekten af svingene valutakurser tages også ud af sammenligningen.

Her ses de tyve lande, der anvender flest penge på velfærd per indbygger målt i dollars.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD’s Net Social Spending Data, kombineret med data fra OECD’s databank.

Også denne opgørelsesmetode bekræfter, at Danmarks velfærdsudgifter er helt normale, og at der ikke er særlig stor forskel på landenes udgifter.

Når Norge pludselig kommer i top, er det fordi Norge har et usædvanligt højt BNP (på grund af olieeksport). Bemærk at Grækenland forsvinder helt ud af top 20, når den alternative opgørelsesmetode anvendes.

Erkendelsen af, at omfanget af den danske velfærdsstat er helt normal, bør få betydning for den politiske debat. Det kan fremover ikke være legitimt at hævde, at den danske velfærdsstat skal beskæres, fordi den er dyrere, end de lande vi normalt sammenligner os med, og primært konkurrerer med.

Mange læsere tænker sikkert netop nu: Men hvad med skatten? Hvis danskerne betaler den højeste skat i verden, hvorfor er vores velfærd så kun helt normal?

Vi betaler ikke den højeste skat i verden.

Svaret er simpelt.  Vi betaler ikke den højeste skat i verden.

De internationale opgørelser der viser, hvor meget danskerne samlet set betaler i skat i forhold til BNP (det såkaldte skattetryk), tager ikke højde for den ovenfor nævnte omstændighed, at overførselsindkomster er skattepligtige i Danmark. Hvis man fraregner den skat, der stammer fra overførselsindkomsterne (penge som aldrig forlader statskassen), bliver også Danmarks skattetryk helt normalt.

Behovet for velfærdsnedskæringer er uden hold i virkeligheden
Til sidst en lille bonusinformation: Befolkningsfremskrivningerne viser, at andelen af ældre i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder, kommer til at stige mindre i Danmark end i de fleste lande vi normalt sammenligner os med.

Dertil kommer at danskerne har sparet særligt meget op til pension. Disse to forhold, kommer til at betyde mindre pres på den danske velfærdsstat for fremtiden, i forhold til andre lande.

For at opsummere: Argumentet om at den danske velfærdsstat skal beskæres, fordi den er dyrere end i andre lande, er uden hold i virkeligheden. Og der er intet der tyder på, at det kommer til at ændre sig for fremtiden. Tværtimod.

 

Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook