AfD stormer frem - opskriften på at stoppe dem findes i England

Søndag den 6. september var der valg i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Her var den store overskrift, at det højreekstreme parti Alternative für Deutschland, AfD, fik svimlende 44 procent af stemmerne. 

Det kristendemokratiske parti, CDU, som historisk har været dominerende i Tyskland og især efter genforeningen i Østtyskland, blev halveret i stemmetallet. 

I de nationale meningsmålinger står AfD også stærkt, her står de til at blive suverænt størst med 28 procent, mens CDU står til 20 procent ifølge Politico.

De politiske klogehoveder har travlt med at snakke om immigration og den politiske brandmur som årsager. At man i årevis har ført en for slap udlændingepolitik, og at man har holdt AfD ude for indflydelse, hvilket kun ser ud til at have styrket dem.

Men jeg mener, analysen ikke har specielt meget rygdækning. Selvom bekymringerne for en lempelig migrationspolitik er helt reelle, er Sachsen-Anhalt en af de delstater med mindst migration. 

Den politiske brandmur kan heller ikke være tilstrækkelig forklaring, fordi det i flere lande, hvor man har inviteret de ekstreme kræfter ind i varmen, også har vist sig at styrke dem over tid, eksempelvis i Østrig.

Jeg tror i langt højere grad, man skal se forklaringen på den økonomiske og magtmæssige udvikling, der har været for almindelige arbejder i nogle dele af landet. 

Læs også:Tidligere S-minister efter chokvalg i Tyskland: "Mon ikke der er en sammenhæng?"

Det er ikke noget tilfælde, at AfD står stærkest i det landlige Østtyskland. Selvom det tidligere styre var forfærdeligt for mange mennesker, er der en stigende nostalgi for det gamle Østtyskland. Der er endda det tilhørende begreb: Ostalgi. 

Før genforeningen følte mange, at de som almindelige arbejdere havde en værdighed, de var vigtige for samfundet og de havde forpligtende fællesskaber. Nu føler de sig efterladt på perronen af samfundets tog, som drøner forbi med fuld kraft. 

Den følelse er ikke unik for Østtyskland, den findes også i Vesten. Ved de forladte bilfabrikker i Ohio og Michigan, hvor Trump har kapret traditionelle arbejderevælgere eller i de nordlige fabriksbyer i England.

Kig mod England

Det nordlige England er et godt sted at kigge hen, hvis man vil se, hvordan man knækker højrepopulismen. Den upopulære Keir Starmer blev skiftet ud med Manchesters borgmester Andy Burnham, som Labourpartiets premierminister i Storbritannien. 

Burnham taler til de mennesker, som kunne overveje at stemme på det højreekstreme Reform UK. Han taler ikke overvejende om migration eller ind i en kulturkrig om transpersoner eller andre minoriteter. 

Han taler om at give magten og værdigheden tilbage til helt almindelige arbejdervælgere, som ikke bor i Londons centrum. 

Samme fokus tror jeg kunne lægges i Danmark

At give magt til hvert postnummer, så politikken gavner alle i landet. At vende den økonomiske udvikling, hvor vækst kun skaber kontorjobs i de store byer, og hvor privatiseringer har gjort almindelige lønmodtageres regninger dyrere. 

Han har flyttet det fysiske magtsæde, så han både styre landet fra London og Manchester i Nordengland.

Resultatet af diskursskiftet og det nye politiske fokus er, at vælgerne vender tilbage til Labour. Det ser man både i meningsmålinger og Burnhams eget valg.

Sukkerfabrikken i Nakskov

Samme fokus tror jeg kunne lægges i Danmark. 

Jeg tror, at det er langt vigtigere for regeringen og Socialdemokratiet at tale om konsekvenserne ved, at sukkerfabrikken lukker i Nakskov, end om, hvorvidt en enkelt somalisk asylmodtager har tænkt sig at give sine børn tørklæde på. 

Læs også:Medlem af Alternativets Unge: Hvor er højrefløjens respekt for indvandrere henne?

Den ene har en reel konsekvens for rigtig mange borgere, og den anden har ikke. Det er ikke for at sige, at man ikke skal tale om integration og migration, men for at sige, at man bør fokusere på, hvordan får vi hele landet til at vækste. 

Hvordan sørger vi for, at nogle postnumre ikke bliver glemt, hvordan stopper vi butiksdøden og lukningen af arbejdspladser i udkanten? 

Spørgsmål, som vil gøre en reel forskel i mange menneskers liv og hverdag.