Afgørende pensionsreformer medfører færre hænder end forventet

De store velfærdsreformer, der udskød efterløn og pensionsalder for at sikre råd til velfærd, har ikke så stor effekt som forventet, viser vismandsrapport.
Det bliver kaldt "krumtappen" i den offentlige økonomi, reformerne af efterløn og pensionsalder fra 2006 og 2011, og afgørende for, at der også i en fremtid med flere ældre bliver råd til den offentlige velfæld.

Men selv om de to reformer har øget antallet af hænder på arbejdsmarkedet markant, så har de har ikke haft ligeså stor effekt, som man havde regnet med.

Det skriver Altinget med henvisning til den seneste rapport fra de økonomiske vismænd.

Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsreformen skulle skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet ved at udskyde tidspunkterne for, hvornår man kan gå på efterløn og pension. Ifølge en prognose fra 2015 skulle reformerne helt præcist øge arbejdsstyrken med 48.000 personer i 2019, og beskæftigelsen skulle stige med 60.000 personer.

Men vismændene har lavet det første tjek af, hvordan det så reelt gik, og kan fortælle, at hvis man ser isoleret på effekterne af reformerne, så er arbejdsstyrken vokset med 14.000 færre end forventet, og beskæftigelsen er steget med 23.000 færre end forventet.

Den gode nyhed er dog, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen alligevel er vokset med nogenlunde det forventede. Det er bare ikke reformernes skyld. I stedet har den økonomiske vækst været med til at øge beskæftigelsen. Og så er der en del af stigningen i antallet af danskere i job, som vismændene ikke kan forklare.

Det er kun en del af stigningen, vi kan forklare med reformerne

"Vi ser, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken har udviklet sig cirka som forventet, men det er kun en del af stigningen, vi kan forklare med reformerne," overvismand Carl-Johan Dalgaard til Altinget.

"Hvis det nu er sådan, at hele den manko skyldes, at folk gradvis bliver mere sunde i 60-års alderen sammenlignet med tidligere årgange, kan det godt være permanente effekter, og så kan det være, at vi ender med cirka den samme holdbarhed. Men hvis den stigning, vi har set, i højere grad skal tilskrives andre faktorer, som ikke er permanente, skal de selvfølgelig ikke regnes med, når vi laver holdbarhedsvurderinger".

AE: Systematisk overvurdering

Vismændene har foreløbig kun kunnet undersøge de tidligste effekter af reformerne. Når pensionsalderen stiger yderligere i de kommende år, vil vismændene holde øje med, om det batter ligeså meget for beskæftigelsen at hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 år som det battede at hæve den fra 65 til 65,5.

”Effekterne af efterlønsreformen er mindre, end man regnede med," siger formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Michael Rosholm.

"Det mener jeg klart giver anledning til at overveje, om der er en systematisk tendens til at overvurdere arbejdsudbudseffekterne af den slags økonomiske reformer."

Ifølge Michael Rosholm er spørgsmålet, om "førstegenerationsreformernes" kilde er ved at være udtømt – altså de reformer, der skulle forøge velstanden ved at skabe et større arbejdsudbud gennem at skære i ydelser eller skatter.

Et behov for at turde gå nye reformveje

"De formindskede beskæftigelsesgevinster ved at skære i efterlønnen viser i mine øjne et behov for at turde gå nye reformveje," siger formanden.

"Hvad ville det for eksempel betyde, hvis man investerede kraftigt i arbejdsmiljøet, så flere kan arbejde længere?”

Budgetloven kan med fordel lempes

I rapporten har vismændene også undersøgt underskudsgrænsen i budgetloven. Deres beregninger viser, at underskuddet på den strukturelle saldo i 2021 overskrider budgetlovens grænse på en halv procent af BNP. De anbefaler samtidig, at underskudsgrænsen kan hæves til én procent af BNP.

Anbefalingen kommer, fordi Danmark de kommende 10-15 år står over for en stigning i de offentlige underskud, som skyldes ændringer i demografien (den såkaldte hængekøje). Det er et synspunkt, der nyder opbakning hos formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Budgetloven kan uden problemer løsnes lidt op for at komme hængekøjeproblemet i møde," siger Michael Rosholm.

Det risikerer politikerne så også at skulle gøre

"Alternativet vil være, at politikerne skal gennemføre finanspolitiske stramninger. Det kunne for eksempel være store nedskæringer i velfærden for at nedbringe de offentlige udgifter. Det risikerer politikerne så også at skulle gøre i en krisetid, hvor det ellers er uklogt at dæmpe statens aktiviteter i økonomien."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja, netop, vi skal tænke være pivskarpe, når vi skal begynde de næste ti års reformer. Hvad er det for et problem vi har -og hvem skal bære de hårde konsekvenser. Arbejdsmarkedet er ikke fuldt ud styrbart - det hjælper fx ikke seniorer, når ingen vil ansætte dem over 55 eller fyrer enhver på arbejdspladsen der opnår toplønnen for at ansætte en billigere yngre model.

Citat:"Og så er der en del af stigningen i antallet af danskere i job, som vismændene ikke kan forklare."

Findes der nogen krystalkugler, regneark, kunstig intelligens eller bare eet klogt hoved der kan forklare fremtidens økonomi præcist?
Hvis der gør, vil de ansvarlige så venligst sørge for, at lave lovgivningen sådan, at det fremover bliver den lette ende vender nedad.

Endnu en gang ser vi beviset på, at økonomi ikke er en eksakt videnskab og derfor skal alle reformer, som udelukkende bygger på økonomiske forudsigelser, altid tages med en gran salt og helst undgås.

På den lange bane, som man altid bør bygge landets fremtid på, er det en kombination af nytænkning og økonomiske forudsigelser som vil sikre en gylden fremtid.
Kun at forlade sig på det ene eller den andet, er direkte farligt!

Annonce