I 1969 indførte Folketinget au pair-ordningen. Det betød, at unge kvinder og mænd kunne rejse på kulturel udveksling i Europa og bo på hos en familie, hvor de skulle deltage på lige vilkår. Til gengæld fik de lommepenge. Blev de unge gravide, mistede de deres opholdstilladelse og blev sendt hjem. Et fortidslevn skulle man tro, men reglerne er der stadigvæk. Bliver du gravid som au pair, må du tage hjem eller få en abort.

Au pair-ordningen er forældet. Den er fra en tid, hvor den blev brugt af helt unge europæere på sabbatår. Nu er det oftest unge fattige kvinder fra Filippinerne, som gør rent og passer børn i forstadsvillaer. Ofte i mange år i forskellige EU-lande.

Au pairs skal have ordentlig løn
De er ikke på kulturudveksling eller på sabbatår fra uddannelse. De er her for at tjene penge, og for langt de fleste udfylder de rollen som husassistent i rige forstæder rundt i Danmark. Det er klokkeklart social dumping at betale mennesker 3200 kroner før skat om måneden for at arbejde 30 timer om ugen. Nuvel de får kost og logi, som derved bringer hyren op på 6350 kroner om måneden. Men lad os nu kalde en spade for en spade.  I stedet for en forældet au pair-ordning, må vi indse, at kvinderne arbejder som husassistenter og naturligvis skal aflønnes herefter.

Ved at anerkende de flere end 2000 filippinske kvinder, der arbejder 30 timer om ugen i danske hjem som husassistenter, vil de også blive beskyttet af helt almindelig arbejdsmarkedslovgivning. Det vil sikre kvinderne mod fyring ved graviditet, at deres opholdstilladelse ikke er afhængig af deres bopælsfamilies velbefindende, og at de reelt har mulighed for at tjene en løn, der ikke dumper danske husassistenter og rengøringsfirmaers løn.

Lovgivning i hele EU
Der er desværre ikke sket meget på området, siden Søren Pind i 2010 sagde, at au pair-ordningen er verdens bedste ulandshjælp, fordi den gav unge fattige kvinder mulighed for at arbejde i Danmark. Nu må den danske regering træde i karakter og vise, at kampen mod social dumping også gælder, når det handler om husarbejde. Regeringen må deltage i arbejdet med at beskytte udenlandske husassistenter.

Globaliseringen er kommet for at blive. Det betyder også, at mennesker fra meget fattige lande vil søge lykken i Europa. De skal ikke udnyttes i en forældet ordning. Hverken i Danmark eller i EU. Derfor må EU-landene også gøre fælles sag og sørge for, at husassistenter fra tredjeverdenslande har ret til beskyttelse på arbejdsmarkedet og ret til egen krop i tilfælde af graviditet.  Vi må se i øjnene, at fattigdom gør mennesker sårbare over for udnyttelse og for accept af urimelige arbejdsforhold.