Afskaffelse af satspuljen: Hold et vågent øje med pengene

Når satspuljen afskaffes, skal man holde et vågent øje med, hvor pengene havner, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte.
Satspuljen vil snart være en saga blot. Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet med den nye finanslov for 2019.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er glad for at satspuljesystemet snart er dødt og begravet, men han ser samtidig en række faldgruber i forhold til, hvordan man fremover vil sikre en ordentlig indsats for de socialt udsatte i Danmark.


Afskaffelsen af satspuljen betyder, at midlerne til de sociale indsatser føres tilbage til finansloven.

“Man skylder udsatte borger og andre i landet, der har brug for en social politik med perspektiv, at man får spændt et stærkere sikkerhedsnet ud under systemet. Vi skal have et robust system, så man ikke hvert år ved finanslovsforhandlingerne får et stort hundeslagsmål om hvor mange penge, der skal sættes af til de socialt udsatte,” siger Jann Sjursen til Netavisen Pio.
 

Folkepensionister fritages

Hele satspuljesystemet har været under kraftig beskydning efter at tidligere embedsmand i Socialministeriet, Britta Nielsen, er blevet tiltalt for at have storsvindlet med satspuljens midler.

Særligt finansieringen af puljen har været kritiseret, fordi pengene til satspuljens indsatser for socialt udsatte kommer fra en gradvis udhuling af overførselsindkomsterne. Den mindre regulering af satserne betyder nemlig, at overførslerne vokser 0,3 procent mindre, end de ellers ville have gjort, hvis de skulle følge lønudviklingen i Danmark.

Satspuljen og hele satsreguleringssystemet bliver nu ændret, og man stopper tilførslen af nye penge år efter år til satspuljen. I stedet overføres størstedelen af den næsten 16 milliarder kroner store årlige pose penge til finansloven.

Der kommer ikke yderligere penge til området. Det skyldes især, at folkepensionisterne fra 2020 ikke længere vil være underlagt den årlige udhuling på 0,3 procent. Folkepensionen vil fra 2020 altså begynde at stige i samme takt som lønstigningerne.  

Tvungen pensionsopsparing for de fattigste

Sådan bliver det ikke for kontanthjælpsmodtagerne og andre, der er på overførselsindkomst i Danmark.

Det er stærkt kritisabelt, at man stadig fodrer hunden med sin egen hale

De vil stadig være underlagt den regulering, der betyder, at overførselsindkomsterne stiger 0,3 procent mindre om året end lønningerne. Pengene vil dog ikke gå til sociale indsatser, men vil blive sat ind på en tvungen pensionsopsparing, som hver enkelt på overførselsindkomst vil få udbetalt, når de går på pension.

Jann Sjursen mener derfor fortsat, at man “fodrer hunden med sin egen hale”:

“Det er såre fornuftigt, at laver en pensionsopsparing for mennesker på overførselsindkomst. Jeg synes dog, at det er stærkt kritisabelt, at man stadig fodrer hunden med sin egen hale og udhuler overførselsindkomsterne med den tvungne indbetaling. Der synes jeg, at staten skulle have lagt oven i - det havde været ret og rimeligt,” siger han til Netavisen Pio.

Forarmelsen er et udtryk for at satserne er for lave

Finansordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen, anerkender, at den obligatoriske pensionsopsparing kan føre til en forarmelse af nogle af de fattigste mennesker i vores samfund. Partiet støtter dog alligevel pensionsordningen. SF vil i stedet kæmpe for, at overførselsindkomsterne hæves:

“Forarmelsen er et udtryk for at satserne er for lave. Vi er ikke bundet af, at ydelserne bliver ved med at være, som de er i dag. I SF vil vi arbejde for, at fattigdomsydelsen, kontanthjælpsloft og integrationsydelse bliver afskaffet,” udtaler Lisbeth Bech Poulsen til Netavisen Pio.
 

Stadig penge i kassen

Der vil fremover stadig være penge i kassen til sociale indsatser, og det er de penge, som regeringen og Dansk Folkeparti nu har besluttet at føre tilbage til finanslovens budget.

Når der stadig kommer til at være penge at dele ud af på den årlige finanslov, til trods for at satspuljesystemet bliver afskaffet, skyldes det, at pengene fra satsreguleringen akkumuleres, så de lægges oven i hinanden år for år.

Da vi har haft satspuljesystemet siden 1990 er den årlige pose penge gradvist vokset, fordi de penge, som samfundet har sparet på overførslernes manglende stigning ét år, også spares næste år og næste år igen. Og den trafik har stået på igennem nu 28 år.

Den samlede sum er blevet højere og højere - i takt med at forskellen på løn og overførsler er blevet større og større som årene er gået. Den årlige mindre regulering har hobet sig op og giver i dag statskassen en årlig besparelse på overførselsindkomsterne på omkring 16 milliarder.

Udhulingen af eksempelvis folkepensionen er så stor, at samtlige folkepensionister i Danmark ville få 8000 kroner mere om året i folkepension, hvis altså ikke folkepensionen var blevet udhulet år for år siden 1990.

Satspuljen er blevet brugt til at stoppe alle huller, der burde have været stoppet i den store finanslov

Små foreninger kan miste deres stemme

Jann Sjursen frygter, at det i fremtiden kan blive endnu sværere for de mindre sociale organisationer, uden et stort lobby-maskineri, at komme til bordet og få støtte til deres projekter:

“I de senere år har de mindre NGO’er og de frivillige organisationer været glemt og nedprioriteret i satspuljen, fordi satspuljen er blevet brugt til at stoppe alle huller, der burde have været stoppet i den store finanslov - blandt andet i forhold til psykiatrien,” siger han.

Tendensen til at satspuljens midler er blevet brugt til at lappe huller i den sociale indsats, som burde have været dækket ind via finansloven, fjernes ikke med det nye system, mener Jann Sjursen.

Derfor er der brug for et mere robust system, mener han:

“Jeg har foreslået, at man sætter en fast pulje af på 600-800 millioner kroner hvert år, og siger, at det er den pulje, som vi vil bruge til indsatser, som bidrager til ny viden og som måske er innovative. De indsatser som er mere langsigtede må komme på finansloven.”

Udhulingen af overførselsindkomster fortsætter

En anden detalje i det nye system er, at de mennesker på overførselsindkomst, som ikke er folkepensionister, fremover vil få en mindre regulering på 0,3 procent, ligegyldigt hvor meget lønnen stiger i Danmark. Udhulingen af overførslen vil dermed blive uafhængig af lønudviklingen i samfundet, hvor der før kun blev trukket 0,3 procent, hvis lønningerne steg med over 2 procent i det pågældende år.

Det bliver en fortsat udhuling af overførselsindkomsterne

“Der har været nogle år, hvor lønudviklingen har været meget lav, hvor der faktisk ikke har været indbetalt til satspuljen - men nu bliver de 0,3 procent taget hvert år under alle omstændigheder. Det bliver derfor fortsat en udhuling af overførselsindkomsterne,” forklarer Jann Sjursen.

Enhedslisten er meget kritisk over for, at udhulingen fortsætter med uændret - eller øget hastighed - selvom pengene sættes ind på en pensionsopsparing:

“Udhulingen af overførselsindkomster fortsætter, tilmed mere konsekvent end under den gældende ordning. Mennesker ramt af sygdom eller ledighed risikerer altså at have endnu færre penge i dagligdagen,” skriver statsrevisor og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Frank Aaen, i et debatindlæg i Information.  
 

Ny reserve af tilbageløbende penge

Børne- og socialminister Mai Mercado udtaler, at hun er glad for at slippe af med alle krinkelkrogene i det komplicerede system. Men den fulde gennemsigtig er ikke på plads endnu, mener hverken Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte eller folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen (SF).  

Efterhånden som satspujeprojekerne udløber, vil der komme penge tilbage i statskassen. De penge kommer i en særlig reserve, forklarer børne- og socialminister Mai Mercado (K) over for Altinget.

Når alle de midlertidige projekter i satspuljen er afsluttet, så vil der være et tilbageløb til reserven på mellem 600-800 millioner årligt, som ifølge ministeren skal bruges til indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

I 2023 vil den reserve være på 858,5 millioner kroner.
 

Hold et vågent øje med pengene

Til spørgsmålet om hvorvidt Mai Marcado (K) kan garantere, at alle pengene fra de midlertidige projekter vil gå til den nye reserve, lyder svaret til Altinget:

“Ja, det vil jeg mene. For det er en helt klar tabel, man kan henholde sig til.”

Jann Sjursen, mener dog alligevel, at det er værd at holde et vågent øje med, hvor pengene fra de udløbende satspuljeprojekter havner:  

“Det bliver folketinget nødt til at følge fremadrettet, så man er opmærksom på, at pengene er øremærket. Det tilbageløb, der kommer til at gå ind i den store kasse, skal ikke bruges på andre ting.”

Djævlen ligger i detaljen

Hverken hos SF eller i Rådet for Social Udsatte har de det fulde overblik over, hvordan det hele lander. Drøftelserne mellem Folketingets partier er, ifølge SF, stadig i gang, og derfor er det svært at sige noget fuldstændig nagelfast om, hvor sagen lander:

“Det er ikke alt der står hundrede procent klar for os lige nu - og djævlen ligger i detaljen. Vi mangler stadig at få fuldstændig klarhed over, hvad der kommer til at ske med de permanente og de midlertidige indsatser,” siger Lisbeth Bech Poulsen til Netavisen Pio.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook