Aftale sikrer anlæg til CO2 fangst og lagring og næste års fiskekvoter på plads

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Bred politisk aftale om fangst, lagring, transport og anvendelse af CO2 i hus.

Topembedsmand i Udlændinge- og Integrationsministeriet undgår disciplinærsag på grund af fikst jobskifte. Trusler mod en Nemlig.com-chauffør i sag om efterbetaling af godt 300.000 kroner. Og næste års fiskekvoter på plads.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Ny aftale skal sikre anlæg til CO2-fangst og lagring i drift i 2025

Regeringen og et bredt politisk flertal er enige om en aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i Danmark.

Allerede næste år kan CO2-udledere søge om første del af i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Det er et stort skridt mod, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser er klar i 2025.

Et af de vigtige redskaber til at bekæmpe klimakrisen og realisere 70 procents-målet er at indfange drivhusgasser fra de danske skorstene og pumpe dem ned i undergrunden.

Derfor er S-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance nu enige om en samlet strategi, der fremmer ny infrastruktur og sikrer regulering for fangst, transport, lagring og anvendelse af COi Danmark på markedsbaserede vilkår.

”I årtier er der blevet pumpet olie op af Nordsøen. Det skal høre fortiden til. I stedet skal vi nu indfange CO2og lagre den i selv samme undergrund. Netop den teknologi spiller en vigtig rolle for vores 70 procents-mål. Fangst og lagring af CO2 kan nemlig nedbringe udledninger nogen af de steder, hvor det indtil nu har været rigtig svært. For eksempel i forhold til affaldsforbrænding og cementproduktion. Potentialet er enormt, og derfor er det vigtigt for os at sparke markedet i gang nu,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Aftalen sikrer, at de første danske fangst- og lagringsanlæg kan sættes i drift allerede i 2025. Aftalen baner vej for implementeringen af CO2-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2025 og er med til at sikre vores klimamål i 2030.

Aftalen udmønter en samlet tilskudspulje på i alt 16 mia. kr. Støtten blive delt op i to dele. Den første del skal udmøntes på den korte bane for at kickstarte markedet. Pengene vil kunne søges allerede i 2022 af CO2-udledere som f.eks. kraftvarmeværker, der afbrænder affald, eller udledere i den tunge industri. Støtten vil betyde, at udledere kan investere i de anlæg, der skal etableres, for at indfange den CO2  de udleder. Opdelingen sikrer, at man kan udnytte den læring og konkurrence, der opstår, så man får mest for pengene.

Som en del af aftalen er partierne også enige om at nedsætte lokale samarbejder om fangst, transport, lagring og anvendelse i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Fredericia og eventuelt andre større danske byer. Her skal lokale virksomheder undersøge behovet for og omkostningerne ved at opbygge infrastruktur til bl.a. transport af CO2 i forskellige geografiske områder.

Læs mere her.

 

Støjberg-sag: Topembedsmand undgår disciplinærsag

Afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Line Skytte Mørk Hansen har fået nyt job uden for staten. Det skriver DR.

Hun undgår en truende disciplinærsag efter alle solemærker var på vej efter rigsrettens dom i sagen om den ulovlige instruks i Inger Støjbergs ministertid.

Truslen om en disciplinærstraf til afdelingschefen var en konsekvens af Instrukskommissionens beretning, som vurderede, at der var grundlag for at gøre et ansvar gældende mod flere af Støjbergs embedsmænd.

 

Trusler mod nemlig.com-chauffør efter faglig sag

En rumænsk chauffør hos Nemlig.com har modtaget trusler efter at hans fagforening 3F i sidste uge rejste krav om efterbetaling af  317.226 kroner – penge som chaufføren efter fagforeningens opfattelse havde til gode hos sin vognmand.

Det skriver fagbladet 3F.

Efterfølgende har chaufføren og hans kone og børn i Rumænien fået trusler om vold og repressalier.

 Næstformand i 3F Københavns Chauffører, Harald Fabricius, fortæller, at chaufføren, der ønsker at være anonym på grund af truslerne, er bange og tydeligt mærket af truslerne.

Chaufføren fortæller, at han bliver truet med udsagn som: “Er du klar over, hvad det er, du har sat i gang?”, “Tror du virkelig du får penge ud af mig”, og “Det her bliver værst for dig selv”.

3F har anmeldt truslerne til Københavns Vestegns Politi.

Læs mere her.

 

Aftale for næste års fiskekvoter på plads

Efter nattelange forhandlinger blev der tidligt tirsdag morgen er landet en aftale. Det drejer sig blandt andet om fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Biologernes nødråb om de hårdt pressede torskebestande har som forventet ført til, at torskekvoten i Nordsøen er reduceret med 2 procent, mens kvoten i Skagerrak forbliver uændret.

I Kattegat, hvor bestanden er lavere end nogensinde, havde EU lagt op til en reduktion på 21 procent. Det svarer til en nedgang fra 123 til 97. Efter dansk pres blev der aftalt et tillæg til denne kvote på 30 procent, som er reserveret til kuttere i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering på deres sorteringsbræt. Kameramonitorering har vist sig effektivt og får ulovligt udsmid til at styrtdykke.

Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet.

Et dramatisk opgør om makrelkvoter til en værdi af 125 millioner kroner årligt endte i hårdknude og går i forlænget spilletid til senest 30. september 2022. I mellemtiden bliver de godt 12.400 tons makrel indefrosset.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) siger:

“ Det her er en pose blandede bolsjer - nok med en overvægt af syrlige drops. Det har været nogle meget vanskelige forhandlinger. Flere bestande som ålen og torsken er alvorligt pressede, og biologerne har sat havariblink og sirener til. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi fik kæmpet en tillægskvote på torsk i Kattegat for kamerafartøjer hjem. Udspillet fra EU var en markant nedgang. Jeg er med på, at kontrol med fangsterne ikke er populært i erhvervet. Men jeg håber, at vi hurtigt kan blive enige om, at alternativet, nemlig nul torsk, er langt værre.”

“Opgøret med Irlands angreb på danske makrel er langt fra slut. Det har været et udmattende sværdslag. Ved sidste rådsmøde gik de efter danske makrelkvoter midt om natten. Det fik vi afværget, ligesom denne gang. For nu er der våbenhvile. Og så har vi fået fastslået med Kommissionen og de andre medlemsstater, at den fremtidige løsning ikke må ændre relativ stabilitet,” siger Rasmus Prehn.

Her er fiskeriaftalen for 2022

Sådan ser fiskeriaftalen for næste år ud:

  • Kvoten for torsk i Nordsøen reduceres med 2 pct. og kvoten for torsk i Skagerrak er uændret. I tillæg til fiskerimulighederne videreføres en række supplerende, målrettede tiltag for at genoprette torskebe­stan­den.   

  • Kvoten for torsk i Kattegat reduceres med 21 pct. og er fortsat en bifangstkvote. Selektive redskaber med høj torskeselektivitet skal anvendes, medmindre man inkluderes i et projekt med elektronisk monitorering med kamera i 2022. Som supplement til kvoten kan en medlemsstat inden for en grænse på 30 pct. af sin kvote tildele fartøjer, som deltager i et projekt med elektronisk monitorering med kamera, ekstra kvote. Det må maksimalt være 300 kg pr. fartøj.    

  • For ålforeslås det at videreføre bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastlægge en sammenhængende lukkeperiode på tre måneder, men det præciseres, at medlemsstaterne skal placere perioden, hvor der er den største vandring af ål.    

  • For makreler der p.t. ikke fastsat en kvote i norsk farvand til Danmark (fremgår som "pm"). Kvoten på ca. 12.400 tons er således endnu ikke uddelt. Der skal gennemføres en evaluering af tildelingsmetoden, som hidtil har været anvendt, i respekt af relativ stabilitet. Kommissionen skal præsentere sin analyse senest den 31. marts 2022. Kommissionen og Rådet vil derefter fastlægge kvoten endeligt senest den 30. september 2022. Løsningen skal også ske i respekt af den særlige danske makrelprioritet fra 1983, som giver Danmark en samlet rådighedsmængde for makrel på minimum 25.000 tons.    

  • Der er fundet en løsning for sild, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af vestlig Østersøsild på samme tid, som den opretholder relativ stabilitet for så vidt angår fiskerimulighederne for Skagerrak/Kattegat.    

  • Der er indgået trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien. Det indebærer, at der for en række vigtige bestande for dansk fiskeri nu er klarhed over kvoterne for hele 2022.    

  • Der er indgået bilateral aftale med Norge for fiskeriet i 2022. Det indebærer, at der er adgang til fiskeri i norsk zone fra årets begyndelse. Der er ligeledes udvekslet en række bestande. Af dansk interesse har EU fået adgang til en række bestande i norske farvande af Nordsøen, med henblik på at understøtte det demersale fiskeri.    

  • Der er endnu ikke indgået bilateral aftale mellem EU og Storbritannien for 2022, hvorfor der – for hovedparten - fastsættes foreløbige kvoter for første kvartal baseret på 25 pct. af kvoterne for 2021. For visse bestande tages højde for, at der er et sæsonfiskeri i 1. kvartal. 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

placeholder

Annonce