Aggesen tog flugten igen-igen

Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, undgik endnu engang med nød og næppe interview om hans bolig-sag
Foto: Frederiksberg Kommune/Andreas Houmann
Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K)
Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, undgik søndag - endnu engang - med nød og næppe et interview om hans bolig-sag på Frederiksberg Allé.

Søndag forsøgte Ekstra Bladet således, at få Aggesen i tale om sagen, hvor eksperter over for Netavisen Pio bedømmer, at Aggesen i den grad har fået særbehandling af forvaltningen på Frederiksberg Rådhus.

Det er helt utænkeligt, at en almindelig borger kunne få sådan en service

"Det er helt utænkeligt, at en almindelig borger kunne få sådan en service," vurderede ekspert i kommunal forvaltning, forskningsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, således over for Netavisen Pio 2. oktober 2020.

Søndag valgte Aggesen så - igen-igen - flugten frem for at svare på kritikken fra eksperterne og andre ubesvarede spørgsmål i sagen.

Flygtede fra DR-studie

Torsdag den 4. november skulle Simon Aggesen have optrådt live i DR 2’s kommunalvalgs-program, Kommunekontoret.

Aggesen mødte frem i studiet som aftalt, men få minutter før han skulle på live valgte Aggesen at tage benene på nakken.

Årsagen var at DR 2-programmet studievært oplyste Aggesen om, at han ud over en række kommunalpolitiske spørgsmål også ville berøre bolig-sagen.

I stedet for live-interviewet fik seerne derfor i stedet Simon Aggesens tomme stol at se - foruden billeder af skønne naturoptagelser af Gudenåen og Lillebælt i det tre et halvt minut interviewet med Aggesen skulle have taget. Tilsat søvndyssende muzak.

I stedet for live-interviewet fik seerne derfor i stedet Simon Aggesens tomme stol at se

Den politiske kommentator og kommunikationsrådgiver - med en fortid som pressechef hos De Konservative -, Benny Damsgaard, er hård i sin bedømmelse af Fredriksberg-borgmester Simon Aggesens hastige flugt fra DR-live-interviewet:

“Det er bare dumt”

“Han gør det eneste, man ikke skal gøre,” lød Damsgaards bedømmelse af Aggesens ageren i Netavisen Pio i sidste uge.

“Simon Aggesen gør en ikke-historie til en historie i Ekstra Bladet og nu også i Netavisen Pio. Rent kommunikationsmæssigt gør han det eneste, man ikke skal gøre. Det er bare dumt,” lød det uddybende fra Benny Damsgaard.

Simon Aggesen har aldrig selv forholdt sig til den ellers kradse kritik fra Roger Buch. Han har i stedet ladet direktøren for By- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune, Ulrik Winge, svare for sig.

Netavisen Pio har derfor mandag bedt Simon Aggesen - her dagen før kommunalvalget - forholde sig til Roger Buchs bedømmelse af, at den behandling Simon Aggesen fik af sin forvaltning på Frederiksberg Rådhus i bolig-sagen i den grad var “særbehandling”.

Simon Aggesen har dog ikke inden for svarfristen reageret på Netavisen Pio's henvendelser.

Berlingske fik heller ikke svar

I et medie har Aggesen i valgkampen modtaget et spørgsmål om bolig-sagen uden at udvandre, nemlig Berlingske.

Til gengæld svarede Aggesen ikke indholdsmæssigt på Berlingskes spørgsmål:

Hvis den her post går jer af hænde, tror du så, dine bolighandler er en medvirkende årsag?

Simon Aggesen, vi ved jo fra valgforskningen, at det er noget, vælgerne kan straffe rigtig hårdt. Hvis den her post går jer af hænde, tror du så, dine bolighandler er en medvirkende årsag?

"Jeg skal jo ikke lave analysen. Det tilkommer ikke mig, og det er jeg helt sikker på, at der er andre, der vil være gode til at gøre. Men jeg håber ikke, Frederiksberg-borgerne er i tvivl om de konklusioner, du har nævnt (At Ombudsmanden afstod fra at gå nærmere ind i en bedømmelse af bolig-sagen, red.). Det er den ene del," lød svaret fra Aggesen, der fortsatte:

"Og den anden del er, at jeg – udover at passe min familie – bruger al min vågne tid på at passe på byen. For mig er der ikke en diskrepans mellem at ville flere almene boliger og ikke selv bo i en almen bolig. For mig er det stadigvæk vigtigt, at den her by er en blandet by."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Nej, det vil han naturligvis ikke. På samme vis vil Mette Frederiksen ikke forholde sig til de overgreb, der foregår på jobcentrene. De er jo hendes værk!
De har vist ikke noget at lade hinanden høre-

Jobcentre er sat i verden for at hjælpe nogen arbejdsløse med at finde et job, når de ikke selv er i stand til det.

Simon Aggesen er i den situation, at det er nogenlunde lige slemt at svare som at undlade at gøre det.

Men når det er sagt, er Frederiksbergs dage som konservativ kommune alligevel talte alene i kraft af de seneste årtiers demografiske ændringer. De kan formentlig allerede fra i morgen se frem til 100 år eller mere uden konservativ borgmester.

"Aggesen tog flugten igen-igen".
Hvem havde forventet andet?
Jeg forstår ikke at de konservative vil være bekendt at have ham på listen, endda som spidskandidat(?).
Fy, skam Jer konservative.

Han skal nok være boligminister i Papes regering hvis han da ellers bliver det,ham i Hørsholm kan blive Papes tro væbner han kan få en garage som han fik lovning på vups så blev det til en ungdoms bolig og han er tillig med ansat i politiet jo gode Konservetive rager til sig selv.

Ulla, Pape har ikke format og evner til at blive statsminister.
Det med garagen: forstår ikke at en politiker bringer sig selv i sådan en situation. Det er svært at skjule noget i dag.

Annonce