AI kan frigive hænder – men til hvad?

Debat

AI kan frigive hænder – men til hvad?

Kunstig intelligens kommer til at ændre både den offentlige sektor og vores hverdag – spørgsmålet er ikke om, men hvordan

Foto: Colourbox
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Kunstig intelligens fylder stadig overraskende lidt i den politiske debat. Derfor er det positivt, at AI nu nævnes i forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag. 

For kunstig intelligens kommer til at ændre både den offentlige sektor og vores hverdag – spørgsmålet er ikke om, men hvordan.

Mulighederne er mange. AI kan hjælpe med hurtigere sagsbehandling, understøtte sundhedsvæsenet, reducere ventetider og skabe bedre overblik i komplekse systemer. Det kan frigive tid fra rutineopgaver og give medarbejdere bedre beslutningsstøtte.

Det lyder umiddelbart som en gevinst for alle. Men den vigtigste diskussion mangler ofte.

For hvis AI frigiver hænder – hvad skal de hænder så bruges til?

Skal den frigivne tid bruges til mere nærvær med den ældre borger? Mere tid til samtaler med mennesker i psykisk mistrivsel? Mere tid til børn og unge, der har brug for støtte? Mere faglig refleksion og kvalitet i beslutninger? Eller skal den blot omsættes til flere opgaver og færre medarbejdere?

Teknologi skaber ikke automatisk bedre velfærd.

Læs også:Kunstig intelligens alene skal aldrig kunne fyre og straffe arbejdere

Vi har allerede erfaringer med digitalisering, som både har gjort ting lettere og skabt nye opgaver. Vi ved, at implementering ikke stopper den dag, et system tages i brug. 

Der følger oplæring, kvalitetssikring, koordinering og nye arbejdsopgaver med. Vi ved også, at mennesker fortsat har brug for relationer, faglighed og dømmekraft.

AI kan hjælpe med at skabe bedre offentlig service. Men teknologien er ikke et mål i sig selv.

Det afgørende bliver de politiske valg omkring den.

Vi skal derfor ikke kun spørge, hvad AI kan gøre. Vi skal også spørge, hvad vi ønsker, at den skal gøre – og hvilken offentlig sektor vi ønsker at skabe.

Katrine Skov

Medlem af Gladsaxe Byråd (S) og politisk konsulent hos AI Læring

Kommentarer

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.05.2026 - 13:44

Den teknoligiske og digitale udvikling vil frigive menneskelige ressourcer i et hidtil ukendt antal de kommende år. Og til hvad ?

Alligevel kører hovedsaligt de borgerlige politikere fast i den samme rille, med den falske sang om at dansk økonomis holdbarhed fremover, .er afhængig af arbejdsmarkedsreformer, der skal øge arbejdudbuddet med X antal fysisk beskæftigede , samt en fastholdelse af den stigende pensionsalder, som blev aftalt i velfærdsforliget fra 2006.

Er det fordi nutidens politikere ikke evner at forholde sig til disse kendsgerninger , siden det er helt fraværende i den aktuelle landspolitiske debat . ?
Og hvad med Løkke regerings højt profilerede Disruptionsråds redegørelse fra 2019 . Om den digitale udvikling fremover “ klar til fremtidens job “. Er det bare noget der er sendt til hjørne. Fordi det er for bøvlet at skulle forholde sig til her og nu , jeg har min mistanke .

Indsendt af . (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.05.2026 - 14:12

Bare rolig; AI bliver det endelige dødsstød for vores civilisation, som i forvejen ikke havde mange chancer for overlevelse, vores (selv-)destruktive adfærd taget i betragtning.
Så alle disse "ledige hænder", der pludselig bliver frigivet, bliver opvejet af den masseuddøen vi kommer til at opleve allerede i den nuværende generations levetid.
Vi er færdige. Også selvom de fleste ikke vil erkende det åbenlyse fordi det skræmmer dem.
Skyklapper på. Lad som ingenting..

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.05.2026 - 20:25

Som svar til af . (ikke efterprøvet)

Anonyme kommentarer er komplet irrelevante skrevet af personer der ikke engang vil vedstå det man skriver med eget navn. Lige til sletning eller papirkurven.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.05.2026 - 12:44

Som svar til af . (ikke efterprøvet)

Kære ukendte eller anonyme!

Du er ikke for klog at høre på, for at påstå, at vores civilisation er ved at udslette sig selv; ja, det er et nummer for dumt.

Uanset hvad du tror, så er alt hvad der sker omkring os og for os i forvejen planlagt og endog tilrettelagt i dtil mindste detalje af Mesterhierakiet; det hieraki, som vi efter hvert endt jordeliv, og efter en rensesproces i den astrale verden, alle skal stå ansigt til ansigt med og idømmes et nyt forløb i den materielle verden her på jorden, indtil vi har lært vores lektie - en ny inkarnation starter.

Du kan gemme dig bag anonyme indlæg her og andre steder, eller du kan gemme dig bag en elefanthue, hvis du begår noget kriminelt, men de handlinger du udfører, de vil aldrig kunne blive anonymiseret eller undgå et senere "retsforløb", for karma ser alt, hører alt og ved alt. Af den simple grund, at du selv er et omvandrende videokamera 24-7, akkurat ligesom alle vi andre, og den dag du dør, så bliver dette kamera taget fra dig, og du vil derefter blive bedømt udfra de gerninger, som du har gjort, eller undladt at gøre. Så gemme sig, det kan man kun på kort sigt.

Desuden ser alt slet ikke så slemt ud, omend vi befinder os i en brydningstid, men solen skinner også bagefter, og det vil den gøre flere millioner endnu.

Så vær blot tryg, både på egne vegne og for menneskehedens. For der er styr på det!

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 22.05.2026 - 20:29

At kalde AI for kunstig intelligens er noget vrøvl da serverne alene indeholder noget andre mennesker har opfundet og lagt ind i "maskinerne". Det bør i stedet for kaldes kunstig klæbehjerne for "maskinerne" kan ikke selv opfinde nye ting, men blot gennemgå noget andre har opfundet i et stort tempo, men det er ikke intelligens.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.