Annonce

Akademiker, faglært eller ufaglært: Så mange uddannelseskroner bruger hver gruppe

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at akademikere modtager langt flere uddannelseskroner end faglærte – og at unge fra rige familier får mest
Foto: Next, Colourbox
Uddanner man sig til akademiker får man væsentligt mere ud af uddannelsessystemet, end hvis man uddanner sig til at være faglært.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Forskel på forbrug

AE har foretaget en kortlægning af personer, som var 30 år i 2022 for at se, hvordan pengene til uddannelse fordeler sig på de forskellige personer.

AE har talt de samlede udgifter til ungdomsuddannelse og videregående uddannelser. Det vil sige, at hvis en person har taget en gymnasial uddannelse og bagefter en universitetsuddannelse, så tæller udgifter til begge uddannelser. SU tæller også med.  

Akademikerne udgør 25 procent af årgangen og har forbrugt 39 procent af årgangens offentlige udgifter.

Per person bruger akademikerne cirka 1,2 millioner kroner.

26 procent af årgangen havde en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. Her var forbruget cirka 15 procent af årgangens udgifter til uddannelse, hvilket svarer til 436.000 kroner per person.

7,8 procent af de 30-årige er ufaglærte studenter, som har fået 8,5 procent af årgangens uddannelsesudgifter.

”Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har udviklet et uddannelsessystem, hvor flere og flere går mod de lange universitetsuddannelser. Samtidig har andre, kortere uddannelser været nedprioriteret i en årrække," udtaler Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE ifølge en pressemeddelelse.

Kommer fra rige familier 

Unge med ressourcestærke familier får en længere uddannelse.

Kigger man på de 30-årige, som voksede op i de 10 procent fattigste familier, forbruger de 647.000 kroner i tilskud til uddannelse og SU. Til sammenligning forbruger unge fra de 10 procent rigeste familier 914.000 kroner. Det vi altså sige, at de forbruger cirka 40 procent mere, end de 10 procent fattigste.

Rige unge bruger mest

”Rige unge bruger mest. Mig bekendt er uddannelsessystemet et af de ganske få steder i vores velfærdssamfund, hvor vi bruger flest midler på de stærkeste,” siger Emilie Damm Klarskov.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er uden tvivl plads til at bruge flere penge på erhvervsskolerne. de er da også blevet lovet flere penge desværre så viste det sig at være "gamle" penge, altså ikke noget der åbenbart vil gøre en større forskel for de unge mennesker der vælger at gå håndværker vejen.

Det kan vel så næppe komme bag på nogen at folk der bruger mindst 8 år på uddannelse koster mere end folk der bruger op til 4 år, hvor de oveni købet er lønnet på under skoleophold og derfor ikke skal have SU.

Istedet for at blive harm ovar en universitetsuddannelse er dyere end en erhvervsuddannelse burde man måske højne niveauet på erhvervsskolerne for at få flere elever.

Måske man fra piopio skal bruge tid på at sætte en retning for en artikel. Når jeg læser denne artikel er jeg lidt i tvivl om hvad jeg skal bruge artiklen til. Er meningen at man skal være harm over det logiske i at folk der bruger længere tid i uddannelsessystemet er dyere en dem der ikke gøre? Skal jeg være harm over at folk fra "fattige kår" er billigere i systemet end dem fra "rige" familier?

Annonce