Akademiker, faglært eller ufaglært: Så mange uddannelseskroner bruger hver gruppe

Uddanner man sig til akademiker får man væsentligt mere ud af uddannelsessystemet, end hvis man uddanner sig til at være faglært.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Forskel på forbrug

AE har foretaget en kortlægning af personer, som var 30 år i 2022 for at se, hvordan pengene til uddannelse fordeler sig på de forskellige personer.

AE har talt de samlede udgifter til ungdomsuddannelse og videregående uddannelser. Det vil sige, at hvis en person har taget en gymnasial uddannelse og bagefter en universitetsuddannelse, så tæller udgifter til begge uddannelser. SU tæller også med.  

Akademikerne udgør 25 procent af årgangen og har forbrugt 39 procent af årgangens offentlige udgifter.

Per person bruger akademikerne cirka 1,2 millioner kroner.

26 procent af årgangen havde en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. Her var forbruget cirka 15 procent af årgangens udgifter til uddannelse, hvilket svarer til 436.000 kroner per person.

7,8 procent af de 30-årige er ufaglærte studenter, som har fået 8,5 procent af årgangens uddannelsesudgifter.

”Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har udviklet et uddannelsessystem, hvor flere og flere går mod de lange universitetsuddannelser. Samtidig har andre, kortere uddannelser været nedprioriteret i en årrække," udtaler Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE ifølge en pressemeddelelse.

Kommer fra rige familier 

Unge med ressourcestærke familier får en længere uddannelse.

Kigger man på de 30-årige, som voksede op i de 10 procent fattigste familier, forbruger de 647.000 kroner i tilskud til uddannelse og SU. Til sammenligning forbruger unge fra de 10 procent rigeste familier 914.000 kroner. Det vi altså sige, at de forbruger cirka 40 procent mere, end de 10 procent fattigste.

Rige unge bruger mest

”Rige unge bruger mest. Mig bekendt er uddannelsessystemet et af de ganske få steder i vores velfærdssamfund, hvor vi bruger flest midler på de stærkeste,” siger Emilie Damm Klarskov.