Skal dem der er kommet tidligst på arbejdsmarkedet have muligheden for at komme tidligere på pension? Det emne har de seneste måneder delt både de politiske partier, men også den danske fagbevægelse er delt.

På den ene side står en række af forbundene i det tidligere LO, dem der organiserer mange ufaglærte som 3F, FOA, fødevareforbundet NNF. Og på den anden side står formændene for forskellige fagforeninger for akademikerne som Dansk Magisterforening, DJØF, IDA og deres hovedorganisation Akademikerne.

Akademiker-formændenes modstand mod forslaget om tidligere pension, er forskellig. Nogle slår på, at det er uretfærdigt, at nogle borgere får andre rettigheder end andre, mens andre slår på at forslaget er svært at gennemføre.

Umuligt at finde en retfærdig løsning

En af dem, der har været ude og problematisere forslaget, er Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, som organiserer landets lektorer, adjunkter, ph.d.-studerende, projektledere og kommunikationsmedarbejdere. Hun bruger retfærdighed som argument.

”Det er meget svært at sætte alle i en kasse indenfor et erhverv eller en uddannelse. Jeg tror faktisk, at det er umuligt at finde en retfærdig løsning, hvor man giver tidligere pension til nogle grupper frem for andre,” sagde hun forleden til avisen.dk, hvor hun blandt andet brugte arkæologers hårde nedslidende arbejde som argument.

”Der er nogle job, der slider så hårdt på fysikken, at det belaster folk resten af deres liv. Det ser vi i byggebranchen, men vi ser det også blandt vores arkæologer, der går og graver ude i markerne og holder pause i en skurvogn, ligesom håndværkerne gør,” lød det fra Camilla Gregersen.

Akademikerne vil opgive velfærdsstaten

I denne uge meldte formanden for Akademikerne – det der tidligere hed AC – sig endnu en gang ind i debatten med budskabet om at differentieret pensionsalder er et brud på princippet om den solidariske velfærdsstat.

”Jeg er ikke blind for, at der er forskel på brancherne, men som velfærdsstat har vi nogle solidariske, fælles løsninger - herunder pension - som vi har lige adgang til. Piller man ved det, frygter jeg, at det kan få betydning for opbakningen til velfærdsstaten,” sagde Lars Qvistgaard til Avisen.dk.

Dem med de lange uddannelser er oftest dem med højere lønninger, som derfor også betaler topskat

Han henholder sig til, at akademikerne tjener mest – og derfor også bidrager mest til statskassen – og at det skulle opveje eventuelle skævheder i antal arbejdsår.

”I dag bliver de skævheder, der eksisterer, afregnet over skatten. Og dem med de lange uddannelser er oftest dem med højere lønninger, som derfor også betaler topskat. Så ad den vej har vi gjort regnestykket op. Vi bærer vores del af den økonomiske byrde,” siger han, uden dog at komme nærmere ind på, at ganske mange af lavtlønnede på det private arbejdsmarked, er med til at betale for de højtuddannede offentligt ansattes lønninger.

Djøf: Vi skal satse på Utopia

Også fagforeningen Djøf's formand, Henning Thiesen, har ligeledes blandet sig i debatten om differentieret pensionsalder.

Det gjorde han blandt andet, da han forleden var gæst i Netavisen Pios podcast, hvor han afviste differentieret pension og fremhævede bedre arbejdsmiljø, seniorførtidspension og mere fleksible overgange fra arbejdslivet som bedre løsninger.

Hvis vi nu forestillede os et Utopia, hvor ingen blev nedslidte, så havde vi ikke problemet

”Jeg mener, at man skal have gang i en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det er altid bedre at forbygge end at helbrede og det gælder i alle livets forhold. Hvis vi nu forestillede os et Utopia, hvor ingen blev nedslidte, så havde vi ikke problemet. Så det skal der selvfølgelig arbejdes på,” lød det fra Henning Thiesen.

Adspurgt om hvordan den forbedrede forebyggende indsats som skulle lede hen imod det ikke nedslidende arbejdsmarked-Utopia, skulle skrues sammen, svarede han følgende:

”Det kan jeg ikke give dig noget svar på i dag. Det kan jeg ikke, fordi Djøf principielt ikke har nogen holdning til hvor stor den offentlige sektor skal være.”

Ingeniørerne frygter for bureaukratiske forhindringer

Hos IDA, der er fagforening for Ingeniører, er man ikke principielt uenige i differentieret pensionsalder, men her vælger formand Thomas Damkjær Petersen i stedet at skyde forslaget ned, med henvisning til at det ikke er bureaukratisk muligt.

”Jeg kan godt følge tankegangen om, men jeg har bare svært ved at se, hvordan det skal omsættes til praksis. Det lyder enormt bureaukratisk,” sagde han til avisen.dk.

IDA-formanden forudser, at det bliver vanskeligt at afgøre, hvem der skal kunne gå på tidlig pension, og hvem der skal arbejde i flere år. Skal de år, hvor en tømrer videreuddanner sig til ingeniør, tælle med som arbejde? Og hvad med de perioder, hvor en lønmodtager er helt væk fra arbejdsmarkedet?