Aktindsigt: V-næstformand forsøgte at udsætte omstridt rapport om drikkevand

Venstre-modstand

Aktindsigt: V-næstformand forsøgte at udsætte omstridt rapport om drikkevand

Økonomiminister Stephanie Lose (V) ville have rapport om beskyttelse af drikkevand drøftet i regeringen før offentliggørelse

Stephanie Lose (V)
Billedtekst
Stephanie Lose (V), økonomiminister, næstformand
Foto: Økonomiministeriet

Økonomiminister, næstformand for Venstre, Stephanie Lose, forsøgte - med et vist held - at udsætte offentliggørelsen af Miljøministeriets rapport om drikkevand.

Det viser mails og sms'er, som Information har fået aktindsigt i.

Miljøministeriets rapport konkluderer, at den hidtidige indsats for at beskytte drikkevandet mod pesticidforurening er slået fejl. 

Læs også:Troels Lunds og Alex Vanopslaghs løjtnanter tæsker løs på hinanden i valgkampens slutspurt

Rapporten argumenterer for, at den bedste og billigste løsning mod forurening af drikkevand er at indføre et nationalt forbud mod at sprøjte med pesticider oven på sårbare grundvandsdannende områder. 

Offentliggørelse blev udsat

Planen var, ifølge Information, at rapporten skulle offentliggøres december sidste år, men takket være Stephanie Loses og Økonomiministeriets indsigelser blev rapporten først offentliggjort i midten af januar i år. 

En klar melding fra ØMeren om, at I ikke kan offentliggøre analysen nu

Eksempelvis skriver Økonomiministeriets departementschef 17. december i en sms til departementschefen i Miljøministeriet, at han skal “viderebringe en klar melding fra ØMeren om, at I ikke kan offentliggøre analysen nu, men at der skal være en regeringsdrøftelse først”. 

Læs også:S-minister tager bladet fra munden: Venstre har modarbejdet beskyttelsen af drikkevandet

“ØMeren” er en forkortelse for økonomiminister Stephanie Lose.

Ifølge sms’en fra Økonomiministeriets departementschef til Miljøministeriets departementschef manglede der faglige input fra Fødevareministeriet i rapporten.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtalte tidligere på måneden til Information, at Venstre “har forsøgt at bremse, spænde ben for og trække sig fra rapporten på trods af, at det var lovet, at den skulle sendes til Folketinget”.

Jyllands-Posten har tidligere på måneden på baggrund af anonyme kilder skrevet, at Stephanie Lose var rasende over Miljøministeriets rapport:

"Især økonomiminister og næstformand Stephanie Lose var rasende. Det lod hun Magnus Heunicke forstå i utvetydige vendinger," skrev Jyllands-Posten blandt andet.

Stephanie Lose skriver i en skriftlig kommentar til Information:

intet ministerium og ingen minister har præsteret så dårlig og uforberedt en proces som Miljøministeriet og miljøministeren

“Der har ikke været noget ønske om at bremse eller forsinke omtalte rapport. Det må blot være på sin plads med et minimum af faglighed, professionalisme og intern koordinering i forbindelse med en så vigtig rapport,” skriver Stephanie Lose i en skriftlig kommentar til Information.

Hun angriber samtidig Magnus Heunicke for, at ‘intet ministerium og ingen minister har præsteret så dårlig og uforberedt en proces som Miljøministeriet og miljøministeren’.

Ultimatum fra S: Nationalt sprøjteforbud

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at valgkampen har vist, at "danskerne kræver, at vi passer på deres grundvand":

“Derfor bliver vi nødt til at have et nationalt sprøjteforbud, og jeg kommer ikke til at stille mig i spidsen for en regering, medmindre vi passer ordentligt på danskernes drikkevand,” sagde Mette Frederiksen under valgkampens sidste partilederdebat i TV 2 mandag aften.

Efter debatten bekræftede hun over for pressen, at der er tale om et ultimativt krav:

“Ja, det er det blevet. Jeg synes, at det er valgets tale."

Ud over det nye drikkevands-ultimatum har Socialdemokratiet yderligere to ultimative krav til et kommende regeringsgrundlag:

En robust sikkerhedspolitik og en stram udlændingepolitik.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 24.03.2026 - 14:59

Sådan kender vi dem og ved, hvor vi har. De ordentlige, anstændige og ansvarlige.

Thjaaa... Her hjælper en ommer ikke.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 24.03.2026 - 16:38

Stephanie Lose er netop kendt for sin ordentlighed såvel over for kolleger i de to andre partier i regeringen og ordentlighed over for sine egne partifæller.

En rapport lige op til jul! Hvor alle helst vil på juleferie efter et hård halvår med finanslove og alle mulige andre tiltag i de forskellige ministerier.

At behandle medarbejdere i ministerier og folketingsmedlemmer så ikke alle ender i stress, men at de få en god lang juleferie, hvor alle får tid til at ses og vide hvorfor vi egentlig lever, ja, det kan man da ikke forlange at Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio., kan have forståelse for, når jobbeskrivelsen hedder “svin de blå mest mulig til og giv dem de værste motiver”

Der er lægeløftet alligevel noget helt andet end det journalister uddannes til…

Journalister har mangen dansk politikers stress på samvittigheden…

Stephanie Lose er træls…

Hun kender til ordentlighed 24-7, 0-360.

Men en “ægte” socialdemokrat lapper det i sig som modermælk!

Indsendt af Thorkil Voss (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.03.2026 - 21:35

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Gud fader bevares for en omgang
forkvaklet vrøvl for at
tilsvine vores statsminister
med løgne.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.03.2026 - 10:11

Som svar til af Thorkil Voss (ikke efterprøvet)

Her taler vi om Stephanie Lose:

“Stephanie Lose bliver absolut stemmesluger
Sebastian Olsen
Venstres Stephanie Lose brager ind i sit første folketingsvalg med 31.008 stemmer og er dermed Sydjyllands Storkreds absolutte stemmesluger.
Stephanie Lose blev udnævnt økonominister og overtog posten fra Troels Lund Poulsen i november 2023, da han blev fritaget for rollen. Derfor er dette hendes første folketingsvalg”

Tilsvining tilhører en helt anden politiker, der stillede op i Nordjylland. Hun havde ved dette valg fuldstændig fået “svin på hjernen”!

Og det gik derefter!

Tilsvining har aldrig været danskernes nationalsport, selv ikke gode socialdemokrater, der ved at afskaffelsen af Store Bededag var en kæmpe tabersag.

Fagforeningerne havde redeligt og ordentligt redegjort for deres argumenter.
Den danske model og den danske kultur.

At selv statsministeren faldt for at tilsvine hele rækken af blå politikere den sidste aften før valgdagen, ja, det viser hvorfor alt for mange gode socialdemokrater søgte nye græsgange.

Husk altid ordentlighed. Hele vejen rundt selv når der kun er 175 pladser at slås om.

Halekuperinger begrundes som regel i at der er for lidt plads. Svinene bider efter hinanden. Og grise modsat mennesker har et svagt sted netop på halen.

Hvornår socialdemokrater igen får krølle på halen bliver interessant.

Vores såkaldte historiske statsminister endte som den mest historiske af alle.

Sådan går det når man kun er statsminister for sig selv.

Og ikke engang gider lytte til fagforeningerne!

En vis Lars Bøje fik fire mandater blot fordi han repræsenterer “ dem der bliver mobbet”. Mangen fagforeningsformand har sikkert sat kryds her!

Så kan Mette Frederiksen lære det:

Men vælgerne i Nordjylland var klare i mælet:

Mette F. straffet: Taber 20.000 personlige stemmer
Statsminister Mette Frederiksen har fået en vælgerlussing af en størrelse, der kan mærkes i Nordjylland. Næsten hver tredje, der stemte personligt på hende i 2022, er forsvundet.
Nordjyderne har i den grad ikke belønnet statsminister Mette Frederiksen (S) ved dette valg. Det viser hendes personlige stemmetal, der netop er landet.

Opgørelsen viser, at antallet af personlige stemmer på statsministeren er faldet fra 60.837 i 2022 til 41.721 stemmer ved dette valg.

Valget har da også været hårdt ved Socialdemokratiet, der fik sit dårligste valg i omkring 100 år.

Socialdemokratiet får 21,9 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.

Dermed står det klart, at partiet har fået sit dårligste valg siden 1903. Dengang lød opbakningen på 20,5 procent.

I Folketingets taler har statsminister Mette Frederiksen i ord gjort sig selv “historisk” igen og igen.

Det har nu resulteret i et Historik dårligt valg for Socialdemokratiets formand.

Der på grund af egen ufejlbarlighed nu må se at alle 12 opstillede folketingspartier alle kommer ind.

Mette Frederiksen evner ikke at favne bredt!

Danskerne har talt!

Ingen tilsviner her nogen!

Virkeligheden taler helt for sig selv!

På grund af Mette Frederiksens tilsvining af Venstre taler de i Venstre allerede om et formandsskifte i Venstre, der mistede blot 5 mandater.

Hvad der skal ske i Socialdemokratiet, der mistede 12 mandater, næsten det samme som DF scorede, ja, det kan den kommende tids hale-kuperinger i det store parti fortælle om:

“Der er meget konkrete årsager til, at et stort antal vælgere har valgt S fra, mener valgforsker. Han er uenig med Mette Frederiksen, der peger på »tendenser« og »ansvar«.
Valgforsker afviser Mette Frederiksens forklaring: »Heftigt spin«

DDet er dårlige forklaringer fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, når hun bruger regeringsdeltagelse og generelle bevægelser væk fra de store magtpartier som årsager til Socialdemokratiets elendige valgresultat. Sådan lyder vurderingen fra professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Hun prøver ihærdigt at fremstille det, som om det er en helt naturlig følge af at sidde i regering, nærmest en slags naturlov. Men der er ikke nogen naturlove, når det kommer til vælgernes adfærd«,

Hvis Socialdemokratiet og Venstre og Moderaterne havde halekuperet deres politiske tiltag i de tre regeringsår, i stedet for i folketingsvalgkampen at tilsvinehinanden med “halekuperinger”, ja, så havde svinestien været i en hel anden forfatning.

Mobberi af værste socialdemokratiske kaliber, der kostede 1 milliard i annoncekroner.

Alligevel kom Lars Bøje og Borgernes Parti ind.

Uden en krone på lommen!

Vælgerne blev i tre år mobbet med afskaffelsen af Store Bededag….

Tilsvining…

Jo tak, så kender vi afsenderen…

Her var blot tale om en redelig redegørelse fra Stephanie Lose. Med facts.

Ditto ovenstående til alle gode gamle socialdemokrater.

De har ved valget taget det ad notam.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 24.03.2026 - 17:49

Kan ikke se at Stephanie Lose har handlet forkert ved at forsinke rapportens fremlæggelse for Folketinget, når årsagen er, at hun først ville stille miljøministeren til ansvar for dens indhold, angiveligt fordi han havde svigtet i sit ansvarsområde.

Hun er ikke typen, der fejer noget ind under gulvtæppet, men er derimod kendt for at kæmpe åbent og udføre et super proff stykke arbejde.

Glemmer ikke hendes skarphed overfor Falck, da hun var leder af region Syddanmark. Falck havde gjort det umuligt for en engageret hollandsk redningstjeneste at fungere i regionen, idet de gjorde alt for at chikanere dem for selv at møve sig ind overtage redningstjenesten i det pgl område, Fyn var det vist.

Men da Falck endelig lykkedes med at fryse den hollandske redningstjeneste ud, så trådte Stephanie Lose i karakter og gav Falck en lang næse ved at oplyse, at regionen så selv ville tage opgaven hjem og selv foretage de pgl kørsler.

Jeg syntes, at det var godt gået, og det fortæller meget om hende, både som menneske og politiker.

Og selv om jeg i hver fald ikke stemmer blåt denne gang, så glæder jeg mig til engang at se hende som statsminister, for hun har om nogen format til det.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt