”Der er grund til at standse op og forholde sig til virkningerne af de borgerlige partiers lange og allerede alt for fremgangsrige kamp for at reducere skatter og afgifter – til langt størst gavn for dem, der tjener mest.

Danmarks regering og Trumps amerikanske republikanere har det tilfælles, at de tror, at skattelettelser er det meste populære, de kan tilbyde deres egne vælgere og sponsorer.

De prøver så at bilde sig selv ind, at samfundet bliver mere dynamisk, når især de rige får flere penge mellem hænderne.”

Det skriver Mogens Lykketoft, tidligere finansminister og formand for Socialdemokratiet, i en kronik i Politiken i dag, hvor han langer hårdt ud efter blå bloks skattepolitik, som han klandrer for at være et redskab til at skabe mere ulighed i Danmark.

DF har lagt stemmer til det hele
De sidste 15 år har vi i Danmark indført skatteregler, som aktivt har forstærket uligheden. Det er en omvendt Robin Hood-politik, som giver til de rigeste og tager fra de fattigste, skriver Lykketoft, som påpeger, at på trods af ”sin påståede omsorg for den lille mand har Dansk Folkeparti lagt stemmer til det hele.”

Han fremhæver afskaffelsen af den såkaldte mellemskat, som det største bidrag til mere ulighed i Danmark – en aftale indgået med Dansk Folkeparti i 2009.

Afskaffelsen af mellemskatten betød, at skatten på al bruttoindkomst over knap 400.000 kr. faldt med 5,5 procent.

”En direktør eller virksomhedsejer med 15 millioner kroner i skattepligtig indkomst fik alene på denne ændring 800.000 kr. ekstra om året til sin egen rådighed.”

Det, McKinsey siger
Hvordan er det så gået så galt? Blandt andet ved at følge rapporter fra konsulenthuset McKinsey lidt for dogmatisk. Rapporter, som på et ”letfærdigt fundament” påpeger rationaliseringsgevinster ved at fyre offentligt ansatte.

”Skadevirkningerne kan blive enorme, når finansministre indkasserer de postulerede gevinster straks ved hoveddøren, og det bagefter viser sig, at samfundet slet ikke kan få den samme vare med mindre mandskab og færre penge.”

”Stjerneeksemplet på, hvor galt det kan gå, er ødelæggelsen af vort skattesystems evne til at opkræve penge og kontrollere selvangivelser," skriver Lykketoft, om udhulningen af Skat - som han også kalder for 'megakatastrofen.' Han pointerer samtidigt, at det nedbryder menneskers vilje til at betale til fællesskabet, når de mest velhavende smutter udenom.

Kreativ anvendelse af regnemodeller
Men udover konsulenthusenes letkøbte råd, har anvendelsen af regnemodeller, også været kritisabel. Lykketoft vurderer, at der siden 2001 faktisk er sket et voksende misbrug af de økonomiske regnemodeller med det formål for øje at legitimere borgerligere skattelettelser og nedskæringer som den ’ansvarlige økonomiske politik.’

”Men der er intet videnskabeligt sandt i den borgerlige påstand om, at det er nyttigt for samfundet at forgylde grådige velhavere endnu mere. Misbruget af modellerne er uhyre let gennemskueligt,” siger Lykketoft med henvisning til, at det giver et vrangbillede af konsekvenserne af den økonomiske politik, hvis man beregner de dynamiske virkninger af skattelettelser, men ikke indregner den positive dynamik, hvis de samme penge i stedet bruges til investering i for eksempel uddannelse- eller arbejdstilbud.

”Ubalancen med at indregne nytte af skattelettelser, men ikke af offentlige udgifter, er ikke bare en lille svaghed. Det er en fundamental forvanskning, det er intellektuel svindel.”

Vi har ikke råd til skattelettelser
De borgerliges skattelettelser har ført os væk fra social tryghed, økonomisk lighed og miljømæssig bæredygtighed i en tid, hvor mennesker i forvejen er utrygge ved de voldsomme forandringer omkring dem, skriver Lykketoft, som mener, at vi slet ikke har råd til skattelettelser:

”Fordi vi skal bruge offentlige penge til at investere massivt i den ændrede infrastruktur for energi, trafik, byer, affaldshåndtering med videre, der skal bidrage til at bremse den globale opvarmning og forbedre miljøet.”

For investeringer i miljø og bæredygtighed er også en vej til jobskabelse:

”Efter utallige debatter om verdensmålene har jeg hos fremsynede erhvervsfolk oplevet en forståelse for, at gode arbejdspladser ikke skabes ved skattelettelser, men ved ambitiøse krav og tilskyndelse til at bremse klimaforandring og miljøødelæggelse.”

Derudover håber han at se et opgør med det ’enøjede borgerlige menneskesyn’, som indbefatter, at man kun kan få de fattige til at arbejde ved at tage penge fra dem, og at man kun kan få de rige til at arbejde ved at give dem flere penge.