ALT: Vi er ikke en del af rød blok, Manu stopper i politik og regeringen fremlægger børneudspil

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Uffe Elbæk: Vi er ikke en del af rød blok

Alternativet ser ikke sig selv som en del af rød blok. Af samme grund vil Alternativets formand, Uffe Elbæk, ikke møde op til eventuelle fælles møder mellem partierne i den røde blok:

”Hvis dagsordenen skal være, at rød blok skal finde fælles fodslag, så er det ikke relevant for mig. Vi stiller med vores egen statsministerkandidat, og vi ser ikke os selv som en del af rød blok. Vi er en del af oppositionen, men ikke af rød blok,” siger Uffe Elbæk til Politiken.

”Jeg må sige, at tiden er forpasset i forhold til det, der bliver lagt op til fra bl.a. Pia Olsen Dyhrs side om, at Mette Frederiksen skal samle oppositionen. Det vil for mig være meget besynderligt at skulle snakke et projekt op, som ikke er reelt,” siger han til avisen.

Elbæk understreger, at tingene ændrede sig, da Socialdemokratiet grundlovsdag meldte ud, at de ønsker en et-partiregering uden de radikale og går til valg på deres eget grundlag:

”Det er så også et frihedsbrev til alle os andre,” siger Elbæk.

Læs mere her.

 
Manu stopper i politik

Manu Sareen melder sig ud af Alternativet – og stopper samtidig i dansk politik.

Det skriver han på sin Facebook-profil.

”Det er første gang siden 1997, at jeg ikke er medlem af et parti. Jeg må indrømme, at det er en lidt mærkelig følelse,” skriver han i et opslag.

Manu Sareen starter 1. januar i et stort mediehus, og Manu vil i den forbindelse gerne starte i det pt. ukendte medie-job "uden politiske bånd”.

 
Børne-udspil fra regeringen

Regeringen lancerede fredag et børnepolitisk udspil: ”1.000-dages-program – en bedre start på livet”.

Med en milliard kroner vil regeringen give et markant løft til indsatsen til børn under tre år fra sårbare familier. Pengene skal gå til flere pædagoger, målrettet uddannelse til personalet og hjælp i hjemmet, så familierne kan give børnene en god start på livet.

Sådan præsenterer regeringspartiet Venstre børneudspillet i en nyhedsmail.

Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, er ikke voldsomt imponeret. Hun modtog udspillet således på twitter:

 
Danmark indgår nu et tættere militært samarbejde med Frankrig

Danmark indgår nu et tættere samarbejde med Frankrig. Danmark har således lovet Frankrig at bidrage med en dansk fregat til en fransk hangar-skibsgruppe, som kan indsættes til støtte for den internationale koalitions kamp mod Islamisk Stat (IS) i Mellemøsten.

Gruppen af hangarskibe skal udsendes i foråret 2019.

Det danske tilsagn til Frankrig kommer forud for den franske præsident Emmanuel Macrons statsbesøg i Danmark i næste uge.

Læs mere her.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce