Borgere kan nu få førtidspension uden forudgående ressourceforløb

Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb.

Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgere en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb. Det er også gjort klart, at det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunerne kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen.

Flere kommuner har netop været i tvivl om, hvilke krav der skal opfyldes, for at kommunerne kan tilkende borgere en førtidspension. Det fremgik af en evaluering, der kom tidligere på året, og som danner baggrund for lovforslaget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler i en pressemeddelelse:

"Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening. Kommunerne skal kun igangsætte ressourceforløb, hvis de kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. Nogle mennesker har været sendt i ressourceforløb, hvor der på forhånd ikke er noget perspektiv. Og hvis der ikke er nogen muligheder for udvikling, så skal man have en førtidspension, uden at man først skal gennem alle mulige indsatser."

" Lovforslaget er et vigtigt skridt til at sikre, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Men arbejdet stopper ikke her. Den samlede evaluering af hele reformområdet peger på flere udfordringer, og jeg vurderer, at der er behov for yderligere ændringer. Det handler først og fremmest om ressourceforløbene, hvor kommunerne ikke er gode nok til at give borgerne en indsats."

Da lovforslaget tidligere på året var til 1. behandling i Folketinget udtalte Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, til Netavisen Pio:

”Der har været enorme udfordringer med reformen gennem længere tid. Vi har kunnet konstatere, at der er kæmpestor forskel mellem kommunerne i forhold til hvor mange der fik tilkendt førtidspension, og hvor mange der blev sendt rundt i ressourceforløb, selv om de selve mente, at de var for syge. Når jeg har hørt historier om alvorligt syge, der er blevet jagtet rundt i ressourceforløb, så har jeg taget mig til panden og tænkt, at det kan simpelthen ikke være rigtigt.”

 
Ballade om Pia Kjærgaard og ægtefællen, Henrik Thorup

Både Liberal Alliance og SF stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at Pia Kjærsgaard og hendes ægtefælle, Henrik Thorup, begge besidder magtfulde poster i toppen af dansk folkestyre.

Statsrevisorernes mangeårige formand, SF’eren Peder Larsen, stopper til efteråret. Pia Kjærsgaards gemal, Henrik Thorup, står til – med sine mere end 20 års anciennitet som statsrevisor - at blive den nye formand for statsrevisorerne, skriver Politiken.

Hos LA er gruppeformand Leif Mikkelsen skeptisk over for at koncentrere så meget magt i samme ægteskab:

”Man bør overveje, om det her nu er rigtigt og skaber tillid til folkestyret, eller om det skaber manglende gennemsigtighed. Jeg synes, man skal overveje en anden løsning,” siger han.

Den afgående formand for statsrevisorerne, Peder Larsen, er også betænkelig ved konstruktionen. Det samme er hans parti SF.

Peder Larsen nævner i den forbindelse, at Statsrevisorerne i sommer henvendte sig til Folketingets ledelse - hvor Pia Kjærsgaard jo er formand - for at klage over statsministeren i sagen om den manglende kontrol med koncentrationen af fiskekvoter hos de såkaldte kvotekonger.

Baggrunden for klagen var at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte en endnu ikke offentliggjort kritik fra Rigsrevisionen som hovedbegrundelse for at fjerne fiskeriet som ressortområde fra daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

”Spørgsmålet ville være, hvem af de to (Kjærsgaard eller Thorup, red.) der skulle trække sig,” siger Peder Larsen.

Enhedslisten er også kritisk:

”Der er et problem, og det skal undersøges, om der juridisk set er belæg for, at der er habilitetsproblemer,” siger EL’s medlem af Folketingets Præsidium, Christian Juhl.

Læs mere her. (Kræver abonnement)

 
Jens Rohde forsøger comeback

Efter mere end 11 års fravær forsøger Jens Rohde sig nu med et comeback til Folketinget. Han stiller op for de radikale i sin hjemby Viborg og i Holstebro.

Dermed er det et muligt comeback til en af nullernes mest markante politikere. Jens Rohde var højrehånd for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) op gennem nullerne som politisk ordfører for Venstre.

”Mange har henvendt sig til mig og sagt, at der mangler en stemme som min i Folketinget. Det har jeg nu overvejet og sagt ja til,” siger Jens Rohde til dr.dk

Alt tyder på at de radikale kun får en valgt i Vestjyllands Storkreds. I øjeblikket er Andreas Steenberg valgt for de radikale i kredsen.

Jens Rohde var medlem af Folketinget for Venstre fra 1998 til udgangen af 2006. Han forlod Folketinget til fordel for et job som direktør for TV2 Radio. Et job, han senere blev fyret fra. Fra 2009 blev han valgt som medlem af EU-Parlamentet for Venstre. Han blev genvalgt i 2014, men skiftede i 2015 til de radikale – officielt i protest mod Venstres restriktive flygtninge- og udlændingepolitik. Uofficielt skyldtes partiskiftet nok så meget, at Jens Rohde særdeles kraftigt støttede Kristian Jensen i formandsopgøret sommeren 2014. Et opgør, der som bekendt endte med at Lars Løkke fortsatte som formand.

Læs meget mere hos Netavisen Pio.

 
Jacob Ellemann modtager gerne underskriftsindsamlinger

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen tager modsat sin forgænger, Esben Lunde Larsen (V), imod underskriftsindsamlinger. I går modtog han således en underskriftindsamling fra miljø- og udviklingsorganisationen Verdens Skove.

”Når jeg som minister modtager underskriftindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg vil. Jeg vil simpelthen,” bekendtgjorde Jakob Ellemann på Twitter.

Når jeg som minister modtager underskriftindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg vil. Jeg vil simpelthen 😉 Tak til @verdensskove for en god snak i dag. pic.twitter.com/OLU9PccT3i
— Jakob EllemannJensen (@JakobEllemann) 23. maj 2018

En fiks retorisk tweet-stikpille af dimensioner til hans forgænger i minister-stolen, Esben Lunde Larsen, der under et samråd i vinteren 2017 til manges undren understregede, at han af princip ikke modtog underskriftsindsamlinger:

”Når jeg som minister ikke modtager underskriftsindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg ikke vil. Jeg vil simpelthen ikke,” sagde Esben Lunde Larsen.

Underskriftsindsamlingen fra Verdens Skove handler om at få stoppet det vildsvinehegn, som er ved at blive vedtaget i Folketinget. Et hegn, som også WWF Verdensnaturfondens danske og tyske afdeling har protesteret imod. Også Danmarks Naturfredningsforening er stærkt kritisk over for vildsvinehegnet.

 
Podcast: Regnemodeller skal relanceres

Står Finansministeriets nuværende regnemetoder i vejen for, at der kan føres venstreorienteret fordelingspolitik? Det mener Enhedslisten, som netop har præsenteret en 120-siders kritisk rapport om modellerne.

I denne uge dykker vi derfor ned i detaljerne og diskuterer hvad modellerne betyder for den økonomiske politik. Til det har vi fået hjælp af Pelle Dragsted, erhvervsordfører for Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokratiet samt Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-Rådet.

Emner: