Annonce

Aktuelt: Danmark støtter aktion mod Syrien, 3F siger ja til fusion og top-republikaner stopper

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Danmark bakker op om angreb på Syrien, men deltager ikke
Lørdag lød der meldinger om et giftangreb i byen Douma i Syrien, og siden har billeder af børn og voksne, der blev skyllet af med vand og havde masker på, floreret i medierne. Og det har fået den amerikanske præsident Donald Trump til at varsle angreb på det syriske regime. Og det sker med opbakning fra Danmark, der dog ikke selv vil deltage. Det skriver TV2.

"Vi skal være klar på 'massivt angreb' mod Syrien, men vi deltager ikke," siger udenrigsminister Anders Samuelsen.

Læs mere her.

 

3F siger ja til fusion
Med stemmerne 81-1 har landets største fagforbund 3F besluttet sig for alligevel at sige ja til den fusion mellem LO og FTF, som de to hovedorganisationer fredag holder ekstraordinære kongresser for at tage stilling til. Fagforbundet havde i første omgang stemt nej, men efter at have fået en række krav har fagforbundet nu ændret holdning.

”Først og fremmest har vi sikret, at den nye organisation kommer til at arbejde ud fra fagbevægelsens historiske værdigrundlag. Kampen for retfærdighed, lighed og fællesskaber bliver det værdimæssige grundlag. Det er utrolig vigtigt for fagbevægelsens fremtid,” siger 3F-formand Per Christensen.

Læs hele historien her.

LO og FTF mødes fredag for at beslutte om de skal fusioneres.

Læs vores guide til fusionen her.

 

Republikansk toppolitiker stopper
Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, er på vej ud af amerikansk toppolitik.

Onsdag aften meddelte han, at han ikke genopstiller til kongressen, som han har været medlem af i 20 år.

48-årige Paul Ryan blev for alvor kendt, da han i 2012 blev udpeget som vicepræsidentkandidat af Mitt Romney.

Læs amerikanske Politicos fremragende portræt her.

 

Seneste Pio Podcast
Puster Putin sig bare op, eller udgør Rusland egentligt en reel trussel mod vesten?

Det diskuterer folketingsmedlem Nick Hækkerup, der er tidligere forsvarsminister og nuværende udenrigsordfører for Socialdemokratiet, Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg samt Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier med chefredaktør Jens Jonatan Steen.

 

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skives på skift af redaktionen på Netavisen Pio.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Flere artikler om emnet