Aktuelt: Danmarks-historiens største tillidsmandsmøde, KL-formand appellerer til begge sider og anti-vildsvinehegn på vej

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Danmarks-historiens største tillidsmandsmøde
Sygeplejersker, pædagoger, soldater, sosu-assistenter, skolelærere, fængselsbetjente, akademikere, offentligt ansatte 3F’ere og 120 andre faggrupper var torsdag samlet til Danmarks-historiens største tillidsrepræsentantmøde torsdag.

10.380 tillidsrepræsentanter fra alle dele af den offentlige sektor var torsdag samlet til stormøde i Messe C i Fredericia. Her diskuterede deltagerne de vigtigste emner i forhandlingerne om nye overenskomster, OK18, og hvordan man kan lave fælles aktiviteter på kryds og tværs af uddannelser og faggrupper.

Læs mere her.

Socialdemokratisk KL-formand: Begge sider bør strække sig
Samme dag som 10.000 tillidsrepræsentanter mødes til stormøde i Fredericia, melder formanden for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), sig nu på banen med en ”appel” til både arbejdsgivere og arbejdstagere: Uenigheden er for lille og konsekvenserne for store til, at man kan risikere at sende landet i storkonflikt, mener han.

Læs mere her.

Hegn skal forhindre vildsvin i at krydse grænsen
På trods af en massiv indsats er det ikke lykkedes at standse udbredelsen af afrikansk svinepest i Europa. Senest er den fundet i Tjekkiet.

Frygten for at den afrikanske svinepest skal nå til Danmark får nu regeringen og DF til at opsætte et vildsvine-hegn langs den dansk-tyske grænse for at beskytte den danske svinebestand.

Det kræver en ny lov at etablere hegnet, som ventes at blive knap 70 kilometer langt og 1,5 meter højt. Vejtrafikken over grænsen kan dog fortsat ske uhindret i overensstemmelse med Schengen-reglerne.

- Jeg vil ikke løbe nogen risiko. Det er en milliardeksport på 11 milliarder kroner årligt, som vi risikerer at sætte over styr. Ved udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil al eksport til tredjelande øjeblikkeligt lukke, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Læs mere her.

Podcast: Banker på spring, penge i skjul
I denne uges podcast sætter Netavisen Pio fokus på bankernes rolle i forbindelse med blandt andet skattesnyd og hvidvaskning af penge.

Lyt med, når Jeppe Kofod, der til dagligt sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Frederik Vad, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), samt David Bentow, redaktør på finansmagasinet FinansWatch giver deres bud på, hvordan grebet om svindlerne kan strammes.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Flere artikler om emnet

Annonce