Annonce

Aktuelt: Historisk upopulær Samuelsen, sammenbrud i forhandlinger og sommertid

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra Socialdemokratiet, fagbevægelsen og verdens gang.
Samuelsen historisk upopulær
Anders Samuelsen er den mest upopulære partileder nogensinde. I hvert fald, hvis man skal tro analyseinstituttet Yougovs seneste måling. Her er temperaturen på danskernes holdning til de respektive formænd- og kvinder hos de opstillede partier for nyligt blevet taget, og den viser klare sygdomssymptomer hos LA-formanden. Samuelsen scorer således kun 2.17 ud af maksimalt 5 point på skalaen. Den laveste karakter nogensinde, ifølge Yougov.

I den anden ende af spektret befinder Mette Frederiksen sig på 3,38-point, og markerer sig dermed som den markant mest populære partileder. En position hun kontinuerligt har siddet på, siden hendes popularitet første gang blev målt, kort efter tiltrædelsen som formand for Socialdemokratiet.

Læs hele historien her.

Sammenbrud i forhandlinger
I weekenden meddelte formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, via DLF’s hjemmeside, at overenskomst-forhandlingerne mellem skolelærerne og KL var brudt sammen.

"Vi har fra Danmarks Lærerforening og LC's gjort alt, hvad vi kan for at få en forhandlet arbejdstidsaftale. Men på trods af at KL havde meldt ud, at de var villige til at gå i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, har KL efter to måneders forhandlingsforløb ikke fremlagt ét eneste forhandlingsudspil," siger  Anders Bondo.

Denne opfattelse deler KL’s formand og chefforhandler Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup, dog ikke. Det fortæller Avisen.dk i dag meddele.

”Det er min helt klare opfattelse, at det gensidigt er aftalt, at nu tager vi en tænkepause, siger Michael Ziegler.

Nye købere til TDC melder sig
Et konsortium bestående af de danske pensionskasser PFA, PKA og ATP samt den australske kapitalfond Macquarie Infrastructure and Reals Assets tilbyder nu at købe teleselskabet TDC.

Tilbuddet værdisætter TDC til en værdi af 40,8 milliarder kroner. Dermed er den stort anlagte milliardfusion mellem TDC og indholdsleverandøren MTG taget af bordet igen. Det skriver dr.dk.

Sommertid til diskussion
Tiden, hvor det kendte ordspil dikterer, at havemøblerne og urene skal frem, kan snart være fortid. I hvert fald skal sommertid nu diskuteres, og et flertal i Europa-Parlamentet stemte i torsdags for, at Kommissionen nu skal vurdere konsekvenserne af de halvårlige tidsforskydelser og tage stilling derefter. Det skriver Altinget.

"Hovedargumentet for at indføre det var, at man kunne spare energi. Men det er bare ikke rigtigt længere. Så vi er efterladt med en ordning uden virkning, som giver en masse mennesker en masse bøvl," siger Morten Løkkegaard.

S, SF og DF-koalition gennemtrumfer bøder mod social dumping 
Sværere vilkår for virksomheder der forsøger at ansætte illegale indvandrere, og en mere potent bødestraf for overtrædelse af dette. Det er nogle af de punkter som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti er lykkes med at få regeringspartierne til at indvilge i, i den forståelsestekst som skatteudvalget netop har valgt at bakke op om. Det skriver avisen.dk.

"Skatteministeren havde ikke i sig selv gået med til en stigning i bøderne. Vi har været meget enige med DF i, at bøderne skal stige, og at der ikke skal udstedes skattekort til illegale indvandrere," siger socialdemokratiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye, til Avisen.dk.

Ifølge ham vil det i fremtiden bliver sværere for virksomheder at spekulere i, om det kan betale sig at betale den bøde som i udgangspunktet ligger på 10.000 kroner, for at importere og ansætte billigere arbejdskraft uden om det danske overenskomstsystem.


Hør seneste Pio Podcast
Husk, at du også altid kan høre Netavisen Pio på lyd, nemlig i vores podcast. I den seneste diskuterer Pios chefredaktør Socialdemokratiets udlændingeudspil med partiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye, Roskildes borgmester Joy Mogensen og krigsveteran, debattør mm Niels Jespersen.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift af redaktionen på Netavisen Pio.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Flere artikler om emnet