Juncker: EU i eksistenskrise
”EU er i eksistenskrise”, lød det i dag fra EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der holdt sin årlige tale i om unionens tilstand i Europa-Parlamentet. Det har været et hårdt år for EU, med flygtningekrise, svag økonomisk vækst og ikke mindst Brexit.

Super-europæeren Juncker var da også behersket i sin optimisme: ”For et år siden sagde jeg, at unionens tilstand lod meget tilbage at ønske. Der var ikke nok union i unionen. På trods af fremskridt gælder det stadig”.

Der var ikke de store politiske nyheder i Junckers tale. Han lovede en fortsat hård kurs over for skattesnyd, talte om tættere militært samarbejde og ikke mindst om at udrulle 5G internet over hele Europa, hvilket ifølge kommissionsformanden vil skabe vækst og arbejdspladser.

Juncker vil altså forsøge at styrke opbakningen til ved at lade EU spille en større rolle og skabe konkrete resultater, som folk kan se i deres hverdag. Men mod ikke hans modstandere hurtigt vil brokke sig over, at EU nu skal til at blande sig i endnu mere.

Neergaard bekræfter: Syge rammes af kontanthjælpsloft
Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen bekræftede på et samråd tirsdag, at også syge borgere på kontanthjælp bliver ramt af regeringens planlagte kontanthjælpsloft. Det skriver Altinget.dk.

I disse dage får titusindvis af borgere på kontanthjælp brev om, hvad loftet betyder for deres månedlige ydelse. Og her skal de syge altså ikke regne med, at der bliver taget særlig hensyn til dem, der er syge, og derfor ikke umiddelbart har mulighed for at finde et arbejde.

“Det ligger i kontanthjælpens natur, at der vil være syge på kontanthjælp (…) Og alle, der er hjemmehørende i kontanthjælpssystemet, skal rammes af loftet.” sagde Neergaard ifølge Altinget.dk. Ifølge Neergaard skal borgere, der er for syge til at arbejde, ikke vær på kontanthjælp.

De seneste års opstramning af regler for sygedagpenge og førtidspension har dog betydet, at også syge er havnet på kontanthjælp. Omkring 3 ud af 4 kontanthjælpsmodtagere vurderes i dag at være ikke-arbejdsmarkedsparat fordi de har andre problemer end ledighed, eksempelvis sygdom.

København vil renovere folkeskoler
Samtlige af partierne i den københavnske borgerrepræsentation, fra Liberal Alliance til Enhedslisten, indgik i går aftale om et nyt budget for 2017. ”Mange steder er politik blevet til mudderkast, men ikke i København, og jeg er utrolig glad for, at vi har så godt og bredt et samarbejde til gavn for byen”, lyder det fra Københavns overborgmester, Frank Jensen.

Han fremhæver, at aftalen især prioriterer børnene. Der er afsat knap 800 millioner kroner til at renovere 11 folkeskoler og oven i de 41, der allerede er renoveret. Derudover er der afsat penge til flere pædagoger i daginstitutioner med mange børn fra udsatte familier, til at bygge 500 nye almene ungdomsboliger, bedre forhold for cyklister og et nyt svømmebad på Papirøen.

”For mig er det fantastisk, at vi nu endelig er ved at få alle folkeskolerne i København bragt up to date. Det er noget af det allervigtigste for mig – at vores fælles skole fungerer, så vores børn har en hverdag, hvor de kan lære og lege i ordentlige rammer”, fortæller Frank Jensen.

 

Er Sverigesdemokraterna ved at blive stuerene?
De har været holdt ud i strakt arm fra både venstre og højre side i den svenske rigsdag. Stuerene, det ville de aldrig blive. Men seks år efter de gjorde deres entré, synes det højrepopulistiske svenske parti Sverigesdemokratana at være på vej til at blive accepteret som et parti på linje med alle andre. Det skriver Kristelig Dagblad i dag.

Sverigesdemokraterna fik ved valget i 2014 flertal sammen med de fire borgerlige partier. Men da partierne ikke ønskede at samarbejde med Sverigesdemokraterna, blev det i stedet socialdemokraten Stefan Löfven der dannede regering. Men nu peger flere analytikere på, at de borgerlige partier ved det kommende valg kan være parate til at basere en regering på Sverigesdemokraternas stemmer.

De nye toner skyldes først og fremmest, at Sverigesdemokratana har oplevet stor stigning i tilslutningen det seneste års tid, ikke mindst på grund af flygtningekrisen. Partiet i flere meningsmålinger har været oppe over 20 procent at stemmerne. Der skal være valg i Sverige om to år.