Henter indhold

10. januar 2018

Annonce:
Nyheder
Aktuelt: Kaldte partifælle tæve, LA-bagland vil ud af regering og tidligere statsminister død
Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra Socialdemokratiet, fagbevægelsen og verdens gang.
10. januar 2018

Politiker kaldte partifælle for ”tæve”
Regionsrådspolitikeren Thomas Hav fra Nordjylland forlod i denne uge Socialdemokratiet, hvilket gruppeformanden for socialdemokraterne i Region Nordjylland begrundede med anklager om upassende sprogbrug på nettet.

Det afviste Thomas Hav at der var tale om. Hans exit skyldtes politisk uenighed, måtte man forstå, men i dag stod en kvinde, Jasmine Søgaard der er medlem af Socialdemokratiet , frem og dokumenterede, at politikeren i en chat havde kaldt hende for en ”tæve” og at han også havde kaldt et kvindeligt medlem af regionsrådet i Nordjylland for en ´House-Fisse’.

Siden har Thomas Hav ikke reageret på pressehenvendelser.

Læs hele historien her.


Sendte porno til partifæller
Og lidt i samme boldgade, men lidt længere nordpå. Gruppenæstformanden for Fremskridttspartiet i Norge, Ulf Leirstein, har trukket sig fra sin post, efter at det er kommet frem, at han i flere omgange har sendt mails med hård porno til partifæller – den yngste modtager var 14 år. Det skriver BT.

Hovedpersonen erkender det og på Facebook skriver han følgende: ”Uden at kommentere alt, der er lagt frem, erkender jeg, at jeg er gået over stregen, og det beklager jeg. Det var ikke min mening at krænke nogen. Jeg var inde i en svær periode og gjorde ting, jeg ikke er stolt af. Både som privatperson og folkevalgt er det uacceptabelt af mig.”

I Norge er straframmen for videredistribuering af pornografi til mindreårige op til tre års fængsel.

Læs historien her.


LA-bagland: Liberal Alliance bør forlade regeringen

Regeringens beslutning om at droppe skattelettelser, åbner nu en diskussion i Liberal Alliance om partiets deltagelse i regeringen. Mange af partiets lokalformænd vil ud af VLAK-samarbejdet.

De kalder det et klokkeklart nederlag for partiet, at der ikke kommer en stor skattereform. Det skriver Ritzau.

”Det er en sort dag for blå politik. Jeg mener, at smertegrænsen nu er nået i forhold til regeringsdeltagelse,” siger Michael Andersen, der er formand for Liberal Alliance i Hedensted.

Ønsket om udtræden afvises af Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, der minder lokalformændene om, at regeringen faktisk har sænket skatter og afgifter.

Læs hele historien her.


Er Samuelsen nu blevet socialdemokrat?
Vi bliver ved Liberal Alliance, hvor formand Anders Samuelsen i går sagde: ”Der er nogen, der siger, at elefanter skal spises i små bidder, og man kan ikke tage det hele på en gang. Vi havde håbet at kunne sluge én stor og meget ambitiøs skatteelefant på én gang. Det kan vi ikke. Nu tager vi den så i bidder.”

Netop den formulering er hurtigt blevet opfanget på sociale medier. Det skriver BT, der refererer til en gammel annonce fra Liberal Alliance med et billede af Anders Samuelsen og følgende tekst:

‘Socialdemokrat? ”If it talks like a duck and walks like a duck it probably is a duck!”

Annoncen, som er underskrevet af Anders Samuelsen, indledes med et angreb på Venstre for – efter ti år ved magten – at have ført en socialdemokratisk politik med ‘tårnhøje skatter’, ‘afgifter så langt øjet rækker’ og ‘en gigantisk offentlig sektor’.

Så spørgsmålet er om det socialdemokratiske partikontor snart kan forvente et nyt medlem?

Læs hele historien her.


Tidligere norsk statsminister død
Den tidligere norske statsminister og formand for Arbeiderpartiet Odvar Nordli er død. Det oplyste den nuværende partileder af Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre, i en pressemeddelelse sent tirsdag aften.

Odvar Nordli er en af de store ledere i arbejderbevægelsen, lyder det fra Støre.

”Han var en jordnær, folkekær politiker, som repræsenterede det ægte socialdemokrati. Han gjorde en stor indsats for Arbeiderpartiet og for Norge. ”

”Vi husker ham som en slagkraftig retoriker, men først og fremmest som en politiker med stærk folkelig forankring,” siger Støre.

Odvar Nordli blev 90 år. Han var statsminister fra 1976 til 1981 og blev valgt til Stortinget for Arbeiderpartiet i Hedmark for første gang i 1954.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

 

Emner:

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO