Aktuelt: Løhde varsler lockout, fagforbund raser og biller på menuen

Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
OK18: Løhde varsler storlockout
I sidste uge sendte de offentlige ansattes fagforbund strejkevarsel til innovationsminister Sophie Løhde, der repræsenterer arbejdsgiverne på det statslige område. Forbundene lagde op til at sende 15.000 statsligt ansatte i strejke fra den 4. april.

I dag svarede Løhde så igen ved at varsle storlockout af yderligere 120.000 statsligt ansatte. Dermed har langt størstedelen af de 180.000 offentligt ansatte altså udsigt til at blive omfattet, hvis det kommer til storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked.

”En lockout er et stort skridt. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke ønsker konflikt, men jeg har besluttet, at vi er nødt til at svare igen”, lød det fra ministeren. Lockouten vil tidligst kunne træde i kraft 10. april.

Sidst på eftermiddagen fulgte kommuner og regioner trop:  Kommunerne lockouter 250.000 ansatte, mens regionerne lockouter 70.000 ansatte. Det rammer blandt andre titusindvis af skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og andre grupper af kommunalt ansatte.

Fagforbund raser over lockout
Knap var Sophie Løhdes beslutning om lockout meldt ud, før der lød skarp kritik fra fagbevægelsen. Her lyder meldingen fra flere sider, at ministeren laver en voldsom optrapning af konflikten ved at lade så stor en del af den offentlige sektor være omfattet at lockout:

”Ministeren bringer konflikten til et helt nyt niveau”, lyder det fra de statsansattes chefforhandler Flemming Vinther, der er topforhandler for de statsansatte. Han bakkes op af blandt andet FTF-formand Bente Sorgenfrey, som kalder det et ”voldsomt svar fra Løhde”.

Rita Bundgaard, der som formand for HK Stat har udsigt til at få størstedelen af sine medlemmer lockoutet, mener ministeren med lockoutvarslet udnytter det faktum, at hun er både forhandler og politiker: ”Det her er ikke et balanceret skridt. Det er et drastisk skridt, og ministeren bruger den magt, hun sidder med ved udover at være de statsansattes arbejdsgiver også at være en del af regeringen”.

Alternativet: Væk med bøffen – ind med billen
Dansk landbrug skal være økologisk, vi skal spise flere insekter, og det skal være meget dyrere at spise oksekød. Sådan lyder nogle af tankerne i Alternativets nye udspil, der med navnet "Bæredygtigt Landbrug" deler navn med de vrede landmænds interesseorganisation.

Udspillet indeholder i alt 37 forslag. Der skal blandt andet oprettes en insekt-task force, støtten til forskning i hamp skal øges, der skal udvikles klare retningslinjer for bæredygtig tangproduktion og der skal undervises om plantebaseret kost i folkeskolen.

Det skal alt sammen få os til at spise mere klimavenlig mad. Til gengæld skal vi spise færre køer, og Alternativet vil derfor indføre en såkaldt klimaafgift på 17 kroner per kilo oksekød. Der skal også flere afgifter på pesticider, ligesom brugen af antibiotika skal nedbringes og fossile brændsler skal udfases.

50.000 med dansk oprindelse rammes af ghettoplan
Da regeringen i sidste uge præsenterede sit ghettoudspil, var det blandt andet med den begrundelse, at der skal sættes ind over for personer med ikke-vestlig baggrund, som lever i et parallelsamfund i forhold til det danske.

Men i dag fortæller Jyllands-Posten, at i 20 ud af de 57 områder, regeringen har udpeget som indsatsområder, udgør personer med ikke-vestlig baggrund et mindretal. I boligområdet Søndermarksvej i Fredericia har hele 73 procent af beboerne dansk oprindelse. I alt 50.000 personer med dansk baggrund bor i et af de områder, der er udpeget i planen.

Hos Socialdemokratiet mener udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at tiltagene bør målrettes de områder, hvor der rent faktisk er tale om parallelsamfund: ”Når et boligområde i Aalborg med 80 pct. danskere er omfattet, rammer det jo skævt”, mener han.

Tidligere K-minister død
Tidligere industriminister Nils Wilhjelm er død. Han blev 81 år. Wilhjelm var konservativ og industriminister i Poul Schlüters regering fra 1986 til 1989. Han var også medlem af Folketinget fra 1987 til 1989.

Inden sin ministertid havde han en karriere i erhvervslivet, blandt andet i en række bestyrelser og som formand for Industrirådet (i dag en del af Dansk Industri).

Efter sin ministerkarrierer viste Wilhjelm, at det ikke kun var konservative, der kunne gøre brug af hans evner. Under Nyrup-regeringen blev Wilhjelm formand for det såkaldte Wilhjelmudvalg, der skulle komme med forslag til en ny handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse.


Flere artikler om emnet

Annonce