Henter indhold

10. august 2017

Nyheder
Aktuelt: S åbne for at afskaffe licens, Europa-Parlamentet skal slankes og Løkke skal ud og løbe
Netavisen Pio giver dig det daglige nyhedsoverblik fra Socialdemokratiet, fagbevægelsen og verdens gang.

10. august 2017

Socialdemokratiet åbne for at afskaffe licensen
Det vil være mere retfærdigt at finansiere public service-indhold med skattekroner, siger socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen, efter en udmelding for Dansk Folkeparti om emnet.

”Vi signalerer, at for Socialdemokratiet er der ikke noget, der er støbt i beton. Vi er villige til at diskutere tingene. Det afgørende for os er, at danskerne får et righoldigt indhold af godt public service-indhold,” siger han til Ritzau.

Dansk Folkeparti vil beskære DR med 25 procent. Mogens Jensen understreger, at hans parti ikke har taget stilling til, hvor stor DR skal være. Det vil komme frem i et politisk udspil fra S senere på året, som optakt til de kommende medieforhandlinger.

Læs mere her.


Parlamentarikere vil skære parlamentet ned

De 73 pladser i Europa-Parlamentet, som briterne efterlader sig, når de forlader EU, bør bortfalde, mener flere danske EU-parlamentarikere, som Altinget.dk har talt med.

”Man skal benytte lejligheden til at få skåret i antallet. Det er uden for enhver tvivl, at 751 simpelthen er for mange,” siger Venstres Morten Løkkegaard, der har opbakning fra både socialdemokrater, konservative og Dansk Folkeparti.

Kun Folkebevægelsens mod EU’s parlamentariker er imod. Hun mener man skal dele pladserne ud til de andre medlemslande, så det bliver lettere at blive valgt.

Læs hele historien her.


Løkke løber til Pride

Det er snart Copenhagen Pride og i den forbindelse vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) invitere på løbetur. Det skriver han på Twitter.

 

Kæmpeforspring til Merkel
Den tyske kansler Angela Merkel har åbnet et kæmpeforspring i meningsmålinger op imod det tyske forbundsdagsvalg. Hele 39 procent står hun til i en meningsmåling, mens hendes nærmeste modstander fra de tyske socialdemokrater i SPD, står til 24 procent.

Forspringet er nu så stort, at CDU nærmest er holdt op med at føre valgkamp mod SPD. Partiet har i stedet valgt at satse på mere hyggelige budskaber, som at man skal huske at nyde sommerferien.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift af medlemmer af redaktionen på Netavisen Pio.

Emner:

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO