Alex Vanopslagh famler i ny bog

Leder af Liberal Alliance, Alex Vanopslaghs, danmarkshistorie er sporadisk og ideologisk. Det er der ikke noget forgjort i.

Faktisk, så kan man forvente af en politiker - og da en partileder - at historiske pointer er skarpt skåret og også formidlet som konfliktfortællinger. Med det slet skjulte mål for øje at pege på, at netop politikerens parti eller bevægelse har nøglen til at bringe historisk orden i sagerne.

Vanopslaghs nye bog 'Den usynlige ånd' befinder sig trygt indenfor genren.

Alligevel skurrer det for meget, når Vanopslagh beskriver den danske samfundsudvikling fra 1950’erne til 1980’erne. Lad være, at han finder det objektivt set stærkt stigende skattetryk ubærligt.

Det ER en ideologisk diskussion værd, om Danmark kunne have fået det af danskerne så højt skattede velfærdssamfund, hvis ikke det var blevet finansieret over skatten. Ved kilden. Vanopslagh er ikke argumentatorisk overbevisende for den lavt-beskattede danske velfærdsutopi sin bog.

Læs også:Venstres vanskeligheder skåret ud i pap, personer og politik

De løsrevne liberale citater fra Hayek og andre har meget lidt med dansk virkelighed og historie at gøre. Vanopslagh ville styrke sin sag, hvis han i stedet lænede sig op ad samtidige danskere, der faktisk engagerede sig i politiske løsninger.

Et enkelt eksempel, kunne være den mangeårige venstreformand Erik Eriksen, som ganske vist led politisk nederlag angående velfærdsmodellen, men som ikke desto mindre faktisk førte en konsekvent agitation for et dansk alternativ.

Afgørende ændring i danskernes hverdag

Mere irriterende læsning er det, når Vanopslagh begræder udbredelsen af det maskinelle landbrug og supermarkeder i 1960’erne. Det var ikke en ansigtsløs udvikling, som han påstår. Det var et klart politisk valg. Det var et klart ønske fra befolkningen.

Det var en komplet afgørende ændring i langt de fleste danskeres hverdag, som var villet, ønsket og planlagt - og som for de flestes vedkommende også forbundet med en klar ny frihed.

Historiefortællingen knækker også ved beskrivelsen af jordskredsvalget 1973

Et resultat af landbrugets mekanisering var for eksempel udstykningen til parceller, som gav den enkelte mulighed for at eje sit eget hus. 

De danskere, der er vokset op efter 1950’erne, er for de fleste flestes vedkommende vokset op på langt flere kvadratmeter end deres forfædre hundredvis af år tilbage.

Jordskredsvalget i 1973

Historiefortællingen knækker også ved beskrivelsen af jordskredsvalget 1973. Beskrivelsen af Fremskridtspartiet rammer plet, men ellers er referatet forkert. 

Erhard Jacobsens Centrumdemokraterne var for eksempel et parti, der faktisk ønskede øget beskatning og så Fremskridtspartiet som sin politiske hovedmodstander.

Den store skatteskepsis som Vanopslagh gerne vil pege på, var i 1973-valget nærmest kun at finde i det kaotiske Fremskridtspartiet og det monomant ideologiske Retsforbundet.

Læs også:Et borgerligt forsvar for folkestyret til venstrefløjen

Som læser bliver man nærmest desperat, når der med mange varierende udtryk tales om velfærdens “monopolisering” og Socialdemokratiets enorme indflydelse (uanset mandattal). Ja. Men først og fremmest siger det jo meget om det borgerlige (konservative eller liberale) modsvar?

Eksisterer nutidige danske borgerlige idémæssigt overhovedet som andet end en reaktion mod en utydelig socialdemokratisk ideologi? Heller ikke i denne bog kommer der et politisk svar på dette spørgsmål.

Vanopslagh søger i kristendommen

Til gengæld kommer der antydningen af et åndeligt svar. Og det løfter bogens niveau betragteligt. Her fremstår den så selvsikre partileder faktisk famlende og til dels ydmyg. 

Det klæder ham. Og det klæder den politiske debat.

Vanopslagh søger i kristendommen efter et kulturgrundlag, både personligt og nationalt. Det er faktisk værd at følge ham i den søgning. For det udfordrer det billede, han har skabt af sig selv. Som ethvert søgende menneske udfordrer han sig selv.

Det er tiltrængt at læse det fra en partileder

Og særligt for et menneske som Alex Vanopslagh, som mange unge mennesker har som rollemodel, er det klædeligt at vise, at den personlige dannelsesproces ikke er tilendebragt.

Lad være, at partilederen ikke kan dy sig for at stramme de antikke dyder visdom, retfærdighed, mod og mådehold til LAs kampagnesprog: dannelse, næstekærlighed, foretagsomhed og ansvar. 

Vigtigere er det, at han faktisk søger en mening, ånd, bag politikken og lovgivningen.

Bling-bling-liberalismen er pludseligt langt væk

Det er tiltrængt at læse det fra en partileder. Selvsagt kan han ikke stå for fristelsen, og får Grundtvig til at rime på LA’s dagsaktuelle politik. 

Det kan sådan set være rigtig nok, hvis man plukker i Grundtvigs mange, mange politiske holdninger.

Læs også:Håb for staten – ikke borgerne

Mere interessant er det, at det faktisk er den del af Grundtvig, der søger det jævne, almindelige og hverdagsagtige, som Vanopslagh lægger vægt på.

Her er bling-bling-liberalismen pludseligt langt væk. Og man mærker den søgende Vanopslagh. Ikke kun i søgen efter ånd, men også efter en beskyttelse af en righoldig og meningsgivende hverdag.

Der er nok at tage fat på, for at få det foldet ud politisk.

Alex Vanopslagh. 'Den usynlige ånd. En liberal danmarkshistorie'. Grønningen 1. 343 sider. 2026. Er netop udkommet.