Alle unge er uddannelsesparate

Det er i dag en jungle at finde rundt i uddannelsestilbudene til de unge, der ikke er klar til gymnasie eller erhvervsuddannelse. Der er brug for meget mere sammenhæng i tilbuddene, mener Mattias Tesfaye.
I 8. klasse bliver det vurderet, om eleverne er parat til at starte på en ungdomsuddannelse. Det er grundlæggende godt. Men vurderingen har et problem: Hvert eneste år oplever mange unge nemlig at blive erklæret ”ikke-uddannelsesparat”.

Jo mere jeg tænker over denne betegnelse, jo dummere virker den. I stedet for at samfundet spørger, om de unge er parate til uddannelse, burde vi i stedet spørge, hvilke uddannelsestilbud de er parate til. Alle unge bør jo have et relevant tilbud efter 9. klasse.

Vi skal stoppe med at stemple vores børn, som partiformand Mette Frederiksen netop også har pointeret.  

Jungle for unge og forældre at finde rundt i uddannelsestilbud
I dag starter mange i 10. klasse, nogle begynder på produktionsskole og andre vælger et andet tilbud i den efterhånden meget knopskudte skov af forberedende tilbud til unge, der ikke umiddelbart er klar til hverken gymnasie eller erhvervsuddannelse.

Alle unge bør jo have et relevant tilbud efter 9. klasse

Det drejer sig blandt andet om erhvervsgrundddannelsen (EGU), den koordinerede ungdomsuddannelse (KUU), almen voksunundervisning (AVU), ordblindeundervisning, Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og en række andre særlige tilbud, der kan svinge fra kommune til kommune.

Det er mildest talt en jungle for de unge og deres forældre at finde rundt i – og derudover er det for vilkårligt, hvem der tilbydes hvad. Vi har brug for at gennemtænke disse tilbud, der bruges af omkring 10.000 unge fra hver eneste årgang.

Om kort tid kommer ”Ekspertudvalget om bedre veje til ungdomsuddannelse” med deres anbefalinger til et mere sammenhængende tilbud til blandt andet de unge, vi i dag erklærer ikke-uddannelsesparate. Jeg tror som sagt, at vi skal starte med at ændre selve filosofien bag uddannelsesparathedsvurderingen. Så vi i stedet som samfund stiller os spørgsmålet: Hvordan sikrer, vi, at der er relevante tilbud parat til alle unge?

Mere sammenhæng i uddannelsestilbud
Socialdemokratiet har derudover ikke lagt sig endeligt fast på vores prioriteter i disse forhandlinger. Vi mødes for tiden med en lang række interesseorganisationer, vi læser evalueringer og rapporter og vi besøger forskellige skoler og snakker med de unge det hele drejer sig om. Indtil videre kan vi dog godt slå følgende fast:

- Vi skal have mere sammenhæng i de forskellige tilbud, så de unge ikke har oplevelsen af hele tiden at skulle starte med nye vejledere, institutioner og uddannelsesplaner.

- Vi skal have en mere gennemtænkt økonomisk struktur bag de mange forløb, så stat og kommuner ikke tilskyndes til kassetænkning, men henviser de unge til de forløb, der pædagogisk giver mest mening.

- Der skal være en mere tydelig progression i de forberedende forløb, så de unge i højere grad ved, hvad deres hverdag hjælper dem i retning af.

- Vi skal værne om alle de gode erfaringer, der allerede i dag eksisterer blandt ansatte i de forberedende tilbud. Vi behøver altså ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Resultatet af forhandlingerne skal snarere være en samtænkning af de eksisterende tilbud frem for en total nytænkning fra bunden.

- En praksisnær pædagogik i tæt kontakt med erhvervslivet bør være et af omdrejningspunkterne for de nye mere sammenhængende forløb til unge.

Ansvar for over for dem, der rammes af karakterkrav
Endelig skal vi altid huske på, at de politiske diskussioner aldrig må blive til en kamp mellem institutioner og politiske særinteresser. Det må og skal være de unge, der er i centrum. Derfor skylder vi dem, at de politiske beslutninger altid kan begrundes sagligt og gerne med solide undersøgelser i ryggen.

Det er Socialdemokratiet, der har været med til at indføre karakterkrav for at blive optaget på erhvervsuddannelser og gymnasier. Det er en rigtig beslutning. Men netop derfor har vi et særligt ansvar for at sikre ordentlige, gennemskuelige uddannelsestilbud til de unge, der nu mødes af adgangskravene.

 

Mattias Tesfaye er MF for Socialdemokratiet og ordfører for erhvervsuddannelser.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Integrationsordfører for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook

Annonce