Alt er ved det gamle: Fortsat politisk kaos i Italien

Med italienernes nej til forfatningsændringen træder den socialdemokratiske premierminister Matteo Renzi tilbage. Renzi har været premierminister siden 22. februar 2014, og endnu en gang er Italien kastet ud i et stort politisk kaos.
Forsøg på at ændre den italienske forfatning gik som ventet i vasken. Hele 59 procent af befolkningen stemte nej. Formålet med forfatningsændringen var at begrænse senatets magt betydeligt, samt gøre det lettere at skabe en stærk og stabil regering. Med nejet skal Italien dermed finde ny premierminister og samtidig ser nye reformer af det italienske demokrati umulige ud. Siden afslutningen på anden verdenskrig har Italien haft hele 65 regeringer. I landet, der ifølge mange kendetegnes ved at være næsten umuligt at regere, var det et stort politisk ønske blandt jastemmerne at få Italien ud af det politiske dødvande.

Senatets magt spærrer for politiske reformer
Selv om Italien af historiske årsager efter krigen ønskede en svag regering, primært for at forhindre en ny Mussolini, så har det også betydet et utal af regeringer og kriser, hvor det mere eller mindre har været umuligt for italienske regeringer at få deres politik igennem. I dag skal både overkammeret, Senatet, og underkammeret, Deputeretkammeret, godkende lovgivningen. I praksis betyder det, at lovgivning gentagne gange bliver kastet mellem de forskellige kamre, uden der kan opnås opbakning begge steder. Dette er også årsagen til, at hele 65 regeringer med mere eller mindre succes har prøvet at regere Italien i efterkrigstiden. Samtidig står Italien i store økonomiske udfordringer med lav vækst, høj gæld og en høj arbejdsløshed. Fortalerne for en forfatningsændring har netop derfor også lagt vægt på, at Italien har behov for at få gennemført vigtige politiske reformer, hvis landet skal komme på fode igen og udnytte det potentiale, Italien har. Netop dette mener man, at det stærke Senat og den svage regeringsform spærrer for.

Endnu mere politisk kaos
Med nejet lader det til, at det bliver umådeligt svært for en ny regering at få gennemført de nødvendige reformer for at få Italien ud af den økonomiske krise. Samtidig lader det til, at aktiemarkederne har mistet troen på, at italiensk økonomi retter sig op foreløbig. Dermed lader alt til at være ved det gamle i Italien. Endnu mere politisk kaos og endnu mindre udsigt til langsigtede løsninger.


Kommentarer fra Facebook