Alt for mange venter i årevis på fleksjob – det er tudetosset
Alt for mange venter i årevis på fleksjob – det er tudetosset
Folk, der har fået en skade, en diagnose eller er blevet ramt af slid efter mange års arbejde, bliver i dag mødt med mistro og papirarbejde i stedet for en reel vej ind på arbejdsmarkedet
Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF og Irina Frost, kandidat til Borgerrepræsentationen i København for SF
Vi har historisk lav ledighed i Danmark. I Københavns Kommune alene skriger man på arbejdskraft i ældreplejen, i daginstitutionerne, i køkkenerne og på skolerne.
Alligevel lader vi tusindvis af mennesker, som gerne vil bidrage, gå ledige – fordi systemet er blevet bedre til at måle og kontrollere, end det er til at lytte og løfte.
Folk, der har fået en skade, en diagnose eller er blevet ramt af slid efter mange års arbejde, bliver i dag mødt med mistro og papirarbejde i stedet for en reel vej ind på arbejdsmarkedet.
Alt for mange venter i årevis på fleksjob, mens deres tilknytning til arbejdsmarkedet smuldrer.
Det er ikke bare uretfærdigt. Det er tudetosset.
Læs også:Ansatte i fleksjob kommer igen og igen i økonomisk klemme i labyrint af regler
Når en person med nedsat arbejdsevne får mulighed for at arbejde 8, 12 eller 20 timer om ugen i et fleksjob, så er det ikke en "særordning".
Det er sund fornuft. Det giver mennesker værdighed. Og det giver samfundet arbejdskraft. Det burde vi styrke og udbrede – ikke forhale og forringe.
Københavns Kommune må gå foran
Der er heldigvis mange steder, hvor fleksjob fungerer godt. Hvor folk får en reel chance, og arbejdsgivere får en loyal og kompetent medarbejder. Det skal vi have mere af.
Men alt for ofte hører vi om virksomheder, der bevidst undgår at ansætte i fleksjob – ikke fordi de ikke vil, men fordi de er bange for at blive viklet ind i bureaukrati og uigennemskuelige regler.
Her må Københavns Kommune gå foran. Op mod 20 procent af de københavnere, der er godkendt til fleksjob, står alligevel uden et. Det er ikke godt nok i en tid, hvor vi mangler hænder.
Det er ikke en gave til de få – det er en investering i vores fællesskab
Kommunen bør selv ansætte flere i fleksjob – men også aktivt hjælpe virksomhederne med at tage imod. Ikke med flere kontrolskemaer, men med konkret støtte og tryghed i processen.
Det burde ikke kræve lægeerklæringer i metermål og tre års sagsbehandling at få lov til at arbejde 16 timer om ugen.
Hvis folk vil være med – så skal de have lov
I en tid med mangel på hænder har vi ganske enkelt ikke råd til at lade fleksjob gå til spilde. Det er ikke en gave til de få – det er en investering i vores fællesskab.
Det handler ikke kun om ydelser og visitation. Det handler om respekt, muligheder og retten til at være en del af holdet, selv hvis man ikke kan spille alle 90 minutter.
Læs også:København skal kunne huse dem, der leverer velfærden
Vi skal ikke gøre det sværere at komme i fleksjob – vi skal gøre det nemmere at være menneske i et arbejdsmarked, der ellers stiller stadig skrappere krav.
Derfor siger vi det igen: Hvis folk vil være med – så skal de have lov.
Alt andet er tudetosset.
Kommentarer
Op mod 20% af de…
Op mod 20% af de Københavnere der er godkendt til et fleksjob , står alligevel uden et .
Det er ikke godt nok konkluderer Hønge , i en tid hvor vi står og mangler arbejdskraft.
Man kan også vende det om til at mere end 80% af de københavnere der er godkendt til et fleksjob , har fået tildelt muligheden .
Så er fortællingen straks en helt anden og meget mere positiv vinklet .
Og hvordan kan man være helt sikker på at de op til 20% som står udenfor , alene skyldes bureaukrati og kontrol forhindringer , men også kan skyldes at de reelt ikke ønsker at deltage i en fleksjobordning.
Tilføj kommentar