Alternativet er byens vildeste fest

Mads og Monologen: Alternativet har overbevist mig om, at jeg aldrig behøver blive voksen.
Jeg er lidt urolig for at blive voksen. Jeg er 25 år. Til sommer er jeg færdig med at studere. Jeg har egentlig været lidt nervøs for, om mit liv nu skulle blive alt for kedeligt. Om jeg skulle skifte fadøl ud med forsikringer og reperationsbajere ud med realkreditlån. Men nu ved jeg, at sådan behøver det ikke at være. Man kan bare vælge ikke at blive voksen.

En halvtam julefrokost i Kirkeministeriet
Alt det kan jeg takke Alternativet for. De har vist mig, at ungdommens kilde aldrig behøver tørre ud. Selvom de er voksne, og Uffe Elbæk er fyldt 60, og de kan få en borgmester i København, og de stemmer om krig og finanslove, så kan de stadig være, som jeg var, da jeg var teenager. Bare endnu vildere.

For uanset hvor mange sjove ting, jeg har været med til, må jeg nu erkende, at selv mine vildeste ungdomsminder blot virker som en halvtam julefrokost i Kirkeministeriet i sammenligning med, hvad de voksne foretager sig i Alternativet.

Selv de sjoveste fester, jeg har oplevet i min ungdom, kan ikke nå jeres valgfest til hofteholderne. Et helt mørkt rum, hvor folk kan knalde uden at se hinanden, får de vildeste DSU-fester til at blegne i sammenligning. I har en gynge, der er lavet til, at man kan have sex. Til et arrangement, hvor I skal i fjernsynet. Jeg ved ikke engang, hvordan sådan en gynge ser ud, og I får mig til at føle mig, som verdens kedeligste menneske.

Intriger og slappe dillere
Alle de fjollede, upassende idéer, jeg fik, da jeg var 16 år gammel og umodent som et æble i maj, men stadig troede, jeg var en verdensmand, tåler ikke sammenligning med de beslutninger, voksne mennesker træffer hos jer. At en chef beder studentermedhjælpere, ulønnede praktikanter og studentermedhjælpere om at sende chefen billeder af deres slappe dillere. Seriøst, det er jo en legendarisk fortælling. Umodenhed, socialt akavethed og upassende på et niveau, der får teenageudgaver af os andre til at ligne en udenrigsminister fra Sverige i dømmekraft.

Og for at det ikke skal være løgn, er jeres intriger også bedre, end vores var i ungdomspolitik. En ledende medarbejder, der bliver fyret og bortvist for at forulempe en kvindelig medarbejder seksuelt. For så at blive ansat igen? En gruppeformand, der forlader sin post i protest?

Og vi havde også tit rod i økonomien, men igen er I bare vildere. Modtager en check fra skattely og kan ikke finde ud af det, fordi bogføringen sejler.

Jeg har slet ikke skejet nok ud endnu. Jeg vil være som Alternativet. Som Peter Pan. Bare aldrig blive voksen og leve af tryllestøv og flyve af sted til Ønskeøen i mit grønne tyltskørt,

Der sad 1200 studerende på en tømmerflåde
Jeg gik også og tænkte, jeg mente nogle mærkelige og uladsiggørlige ting, da jeg var ung. Jeg tænkte, at det måtte jeg hellere stoppe med. Jeg troede ikke, jeg bare kunne mene ting, fordi det lige lød sjovt.

Men så fandt jeg en Facebook-annonce fra en af Alternativets kandidater i København. Han vil bygge 1200 flydende studieboliger. Simpelthen 1200 boliger ude på vandet. I en by, hvor folk ikke engang kan finde ud af at bygge en cykelbro over inderhavnen, skal vi nu til at stable studerende på en eller anden slags tømmerflåde.

Alternativet, I er byens vildeste fest. Tak for, at lære mig, at ungdommens kådhed varer evigt. Lov mig, at I aldrig ringer til en voksen.

Mads Havskov Hansen skriver Mads og Monologen på Netavisen Pio
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook