Alternativet har ikke gjort noget forkert

I sagen om socialdemokraternes “stemmekøb” af Alternativets stemmer til Europa-Parlamentet,  er der altså ikke noget at komme efter.

Socialdemokratiet, SF og Alternativet indgik et valgforbund før europaparlamentsvalget. Det vidste vælgerne. Det er sådan valgforbund fungerer: Partierne stiller ikke op som én liste, men de hjælper hinanden med at undgå, at stemmer ender som, ja - spildte.

Alternativet fik 65.228 stemmer til europaparlamentsvalget. Ikke nok til et mandat. Men nok til at være med til at sikre, at det ekstra mandat i valgforbundet gik til Socialdemokratiet. 

Det kunne lige så godt have været SF.

Ingen Alternativet-vælger fik en kuvert. Ingen blev bedt om at sætte krydset et bestemt sted. Intet mandat blev flyttet fra ét parti til et andet efter valget. 

Socialdemokraterne får partistøtte blandt andet baseret på antallet af mandater og når et af de mandater består af 65.000 Alternativ-stemmer, så er det kun fair, at Alternativet får andel i de penge. 

Pengene gør det muligt for Alternativet at fastholde et professionelt fokus på EU-politikken. 

Læs også:Her er valgforbunds-aftalen: Det kunne lige så godt have været SF, der skulle betale penge til Alternativet

Når vi kender aftalen i detaljer, skyldes det ikke mediernes utrættelige gravearbejde, men Alternativets forbilledlige åbenhed. 

Det kan man mene er et mærkeligt system. Fint. Så må man foreslå et bedre. 

Partierne er ikke perfekte

Man bliver aldrig populær af at forsvare partierne. Det er næsten altid lettere at kravle op på den høje moralske hest.

Men der er et problem. Uden partier har vi ikke noget folkestyre, der kan fungere. Så har vi bare enkeltpersoner med kendisnavne, rige bagmænd, private kampagneapparater og tilfældige storme på sociale medier. 

Det er ikke snyd. Det er hele pointen med et valgforbund

Partierne er ikke perfekte. Langtfra. Men de er den måde almindelige mennesker kan samle sig, opstille kandidater, føre valgkamp og holde fast i en politisk linje, når kameraerne er slukket.

Og her falder sammenligningen med Moderaternes sager om Jon Stephensen og Mike Fonseca fra hinanden. I de sager handlede diskussionen om folketingsmedlemmer, der blev tilbudt penge for at forlade Folketinget, så et mandat kunne skifte hænder i praksis. 

Så kan vi tale om politikerlede. Det bør vi. Men så skal vi tale ærligt.

Hele pointen med et valgforbund

For politikerleden kommer ikke kun fra politikere. Den kommer også fra en medielogik, hvor det mest saftige ord vinder. “Spildte stemmer.” “Købte stemmer.” “Solgte stemmer.” 

Alternativets stemmer var netop ikke spildte. De blev brugt til at trække et mandat i en retning, som lå tættere på Alternativets egen politik. Rødere. Grønnere. Mere pro-europæisk. 

Læs også:Borgerlige vælgere bør stemme på LA eller K til europaparlamentsvalget

Det er ikke snyd. Det er hele pointen med et valgforbund.

Hvis vælgerne ikke kan lide det, kan de straffe partierne. Hvis Folketinget ikke kan lide det, kan Folketinget ændre reglerne. 

Hvis medierne vil gøre os klogere, kan de forklare systemet, før de tænder for sirenen.