Alternativet har i dag fremlagt sit finanslovsudspil. Det skete, da partiformand Uffe Elbæk sammen med ordførerne Josephine Fock, Rene Gade, Christian Poll samt en udstoppet skovskade præsenterede oplægget TAL – til et bedre samfund. Selvom partiet kalder det et finanslovsforslag, virker det snarere som en 2020-plan, da alle såvel indtægter som udgifter beregnes frem til 2020.

Udspillet indeholder 55 forslag, hvoraf nogle koster penge, mens andre kræver penge ind. Der hentes cirka 120 milliarder kroner gennem skatte- og afgiftsstigninger, og pengene bruges ifølge Alternativet på at styrke henholdsvis den økonomiske, den sociale og den grønne bundlinje. I alt flytter forsalget ifølge Alternativet over en fireårig periode rundt på 120 milliarder kroner.

En gennemgang af partiets udspil viser dog, at forslagene ikke kun er alternative, men måske også lige lovligt alternative. Netavisen Pio har set nærmere på fem af de væsentligste forslag i Alternativets udspil:

1. 2.000 kroner ekstra for oksekød per dansker
Alternativet vil hente en betydelig sum penge, 6,6 milliarder kroner, ved at indføre afgift på oksekød. ”I gennemsnit spiser hver dansker ca. 27,7 kg. okse- og kalvekød om året. Det belaster både lokalmiljøet og klimaet, da hvert kilo oksekød udleder, hvad der svarer til 19,4 kg. CO2.”, lyder det fra partiet. Fremover skal der være afgift på 17 kroner per kilo, hvilket giver hver dansker en samlet ekstraregning på oksekød per dansker på knap 1.900 kroner frem til 2020, hvis ikke forbruget sættes ned.

Højere afgifter rammer først og fremmest de lavtlønnede, som får udhulet deres købekraft. Alternativet forsvarer de højere afgifter med, at lavtlønnede kompenseres gennem et øget beskæftigelsesfradrag. Og skulle der alligevel være familier, som havde svært ved at få budgettet til at hænge sammen, havde Christian Poll et godt råd: ”Man kan også lave en sundere spaghetti med kødsovs, for hvis man blander nogle rodfrugter i kødsovsen, så bliver det både sundere og billigere”, forklarede han.

2. Kontanthjælp uden pligter giver milliarder
Alternativet har længe talt om at gøre op med Finansministeriets regnemodeller, som blandt andet bygger på, at ’pisk’ til de arbejdsløse kan reducere den strukturelle ledighed og dermed få flere ledige i arbejde. Og nu må man i den grad sige, at Alternativet vil gå i den modsatte retning.

Fremover skal kontanthjælpen nemlig ikke bygge på rettigheder og pligter, men kun på rettigheder mener partiet, som hævder, at det vil spare 4,6 milliarder kroner om året på grund af mindre dokumentation og kontrol. ”Besparelserne på administration og kontrol skal geninvesteres i et nyt og mere tillidsbaseret kontanthjælpssystem baseret på kontanthjælp uden modkrav”

Alternativet forventer således heller ikke, at fjernelsen af krav til kontanthjælpsmodtagere vil sænke den strukturelle beskæftigelse. Det må siges at være en påstand, der er mindst lige så tvivlsom som regeringen og de blå partiets påstand om, at skrappere krav altid vil øge beskæftigelsen.

3. Luftbro skal sikre 2.000 gratis kvoteflygtninge
Den kreative omgang med tal går igen, når partiet skriver, at ”Alternativet foreslår, at Danmark opretter en luftbro og tager 2000 kvoteflygtninge årligt, som skal fragtes direkte fra flygtningelejre i nærområderne til Danmark.”.

Det er jo naturligvis et helt legitimt politisk synspunkt, at Danmark skal tage cirka fire gange så mange kvoteflygtninge som hidtil. Mere tvivlsomt er det, når partiet efterfølgende skriver, at Med topartsaftalen fra foråret 2016 er der allerede afsat midler til modtagelse af et stigende antal flygtninge i kommunerne, hvorfor modtagelsen af 2.000 kvoteflygtninge ikke i sig selv kræver øgede udgifter.”

Dette må mildest talt siges at være en besynderlig logik. Uanset hvad der er afsat af midler, så vil 2.000 ekstra kvoteflygtninge naturligvis kræve øgede udgifter. For hvis ikke pengene blev brugt på 2.000 kvoteflygtninge, kunne de jo bruges på andre tiltag.

4. Ejendomsværdiskatten skal fordobles
CD-grundlæggeren Erhard Jakobsen ville vende sig i sin grav, hvis han så Alternativets udspil. Det er nemlig først og fremmest bil- og boligejerne, som skal til lommerne. Partiet vil blandt andet finde omkring 20 milliarder kroner ved at hæve bil afgifterne, blandt andet afgifterne på benzin og diesel.

Også boligskatterne tager et ordentligt ryk opad. Alternativet vil hæve ejendomsværdiskatten til 1,2 procent af ejendommens værdi. Det svarer reelt til en fordobling af det nuværende niveau, idet de mange år med en fastfrosset ejendomsværdiskat ifølge De Økonomiske Vismænd har betydet, at den effektive ejendomsværdiskat er faldet til 0,6 procent.

Samtidig vil Alternativet lade skatte følge den udviklingen i boligpriserne fremover. Det betyder, at nogle boligejere kan se frem til endog meget store stigninger.

5. Finansskat med tvivlsomt milliardprovenu
Det største enkeltstående indtægtspunkt i Alternativets finanslov er en skat på finansielle transaktioner (FTT). Alternativet mener, at en dansk afgift på handel med aktier, obligationer og derivater vil kunne give den danske statskasse indtægter på 6,5 milliarder kroner om året – eller 26 milliarder kroner frem til 2020.

Tallet er imidlertid under forudsætning af, at skatten indføres i hele EU, så det bliver vanskeligt for spekulanter at undgå den, på baggrund af den model, EU-kommissionen havde lagt på bordet i tilbage 2012. I tallet er der desuden ikke taget højde for, at en indtægter fra finansskatten kan føre til lavere indtægter fra aktieavancebeskatningen, pensionsafkastbeskatningen og selskabsbeskatningen.

Så længe der endnu ikke er en konkret model på plads i de øvrige EU-lande, eller som minimum i de ti lande, der tidligere har besluttet at gå videre med planerne for en sådan skat, er det derfor yderst tvivlsomt, om man kan hente så stort et provenu hjem som det, Alternativet opererer med i sit forslag.