Et hel ny verdensorden, med et verdensparlament, global minimumsløn, globale skatter på milliardærer og CO2-syndere og menneskerettigheder til naturen.

Mandag udkom Alternativet med et stort udspil ”En Anden Verden” som er partiets bud på hvordan verden kunne se ud engang i fremtiden. Det kalder de selv et globaliseringsudspil.

”Vi kommer med et bud på en ny globalisering, hvor sort vendes til grøn, uretfærdighed vendes til retfærdighed og hierarki til demokrati.

 Det er for os at se den eneste rigtige vision for at sikre det rette grundlag for en global politik, der tager livtag med globaliseringens slagsider på alle tre bundlinjer: den grønne, den sociale og den økonomiske," står der i indledningen til det kanp 50 sider lange udspil.

En verden, hvor naturen skal fylde mere og nationalstaterne (særligt de rige af dem) skal fylde noget mindre.

Eller som Alternativet skriver i oplægget:

”Hvordan ville vi indrette verden, hvis vi ikke vidste noget om vores egen situation eller geografiske placering? Det er et effektfuldt tankeeksperiment, der sikrer, at vi stræber efter en fair og retfærdig verdensorden. Og det er den logik, der har været styrende for vores politikudvikling.”

Partiet vil have et globalt opgør med fossile brændstoffer (kul, olie og gas), mere grøn omstilling, der skal være mindre krig og langt mere demokrati. Flere penge til udviklingsbistand og mere global retfærdighed, lyder det.
En ny demokratisk global verdensorden

Alternativet vil blandt andet styrke og demokratisere de internationale organisationer. Både EU og FN skal have mere magt og der skal oprettes en ny global domstol for klimasyndere og en global organisation for skattesamarbejde. Europa-Parlamentet skal styrkes på bekostning af Europa Kommissionen.

Partiet foreslår desuden oprettelsen af et nyt verdensparlament. Parlamentet skal have 760 medlemmer

Partiet foreslår desuden oprettelsen af et nyt verdensparlament. Parlamentet skal have 760 medlemmer, et for hver 10 millioner mennesker, som vist fordeles alene efter befolkningstal, således at Indien (og vel også Kina) får 130 pladser (hver) mens lande med mindre end 10 millioner indbyggere skal deles om deres.

Hvilken funktion parlamentet skal have, udover at mødes og vedtage resolutioner, er ikke nærmere beskrevet:

”Vi ønsker ikke at give verdensparlamentet reel magt eller indflydelse i første omgang. Den symbolske magt vil være tilstrækkelig, da et verdensparlament ville besidde noget, som ingen andre internationale institutioner har: reel demokratisk legitimitet.”

Formålet med verdensparlamentet er at skabe et internationalt debatforum og give mennesker, som på nuværende tidspunkt ikke selv har demokratiske institutioner, muligheden for at prøve at deltage i demokratiet.
Intet er for stort. Intet er for småt.

Alternativets udspil indeholder en lang række af forslag, hvoraf nogle er meget store og luftige, mens andre forslag kunne gennemføres i morgen.

I småtingsafdelingen ønsker partiet blandt andet at oprette pladser til journaliststuderende fra demokratisk udfordrede lande på danske uddannelsesinstitutioner, muligheden for at aftjene værnepligt hos NGOer, skabelse af et Dansk Center for Globalt Demokrati, og at der indføres en afgift på flyrejser.

Der skal desuden udnævnes to danske ”globale ambassadører”, en for civilsamfund og en for klima, som skal. Civilsamfundsambassadøren skal rådgive andre lande, om, hvordan man kan udvikle demokratiet og sikre større borger- og civilsamfundsinddragelse, mens klimaambassadøren skal fremme klimadagsordenen – og ikke bare den danske.

”Klimaambassadøren skal have Paris-aftalen som sin politiske ramme. På den måde sikrer vi, at ambassadøren arbejder, ikke kun for Danmarks interesser, men for klodens og alle landes interesser,” lyder forslaget.

Alternativet vil desuden fordoble den danske udviklingsbistand, styrke udenrigstjenesten med nye medarbejdere og give flere penge til klimatilpasning i den tredje verden.

Forslagene virker ikke nødvendigvis direkte urealistiske, men det ville havde klædt Alternativet at anvise en eller anden form for finansiering, eller i det mindste fremfører nogle tanker om hvad udspillet ville kunne,  hvad der eventuelt skulle være lidt mindre af og hvordan forventer det skal implementeres. Især når partiet gentagne gange henviser til at der skal være overskud på den økonomiske bundlinje.
Penge er fy!

En gennemgående pointe i oplægget er en generel reservation overfor at tjene penge. Generelt er udspillet renset for tanker om hvad folk skal leve af, og mere optaget af at regulere og begrænse økonomisk aktivitet indenfor eksempelvis landbrug, turisme og finans.

Generelt er udspillet renset for tanker om hvad folk skal leve af

Et andet eksempel på dette er, at Alternativet blandt andet ønsker, at danske ambassader skal bruges som en slags hoteller af danske (og udenlandske!) kunstnere, for at fremme dansk kultur, men:

”Målet er ikke at sælge dansk kunst, men at skabe rum for kulturmøder og at bruge kunsten, og kunstneren skal på uformel vis være med til at skabe nye og kreative relationer mellem Danmark og andre lande”.

Tænk om nogen kunstnere formastede sig til også at tjene penge på deres kunst. Det samme forbehold overfor at jagte profit, gælder også i forhold til virksomheder og erhvervsledere. Partiet vil ”begrænse aktionærernes udbytte” og så ønsker partiet at ”topledere maksimalt kan tjene otte gange deres medarbejderes medianløn”.

Alternativet fortæller, at udspillet skal bruges som en slags valgoplæg til næste års Europa-Parlamentsvalg.  Til Globalnyt fortæller Alternativets EU-ordfører Rasmus Nordqvist, der formentlig bliver Alternativets spidskandidat til det valg, at han med udspillet har ”en solid platform for kampagnen”.

Læs hele oplægget her.