Amerikanske baser på dansk jord – nej tak

Grønland

Amerikanske baser på dansk jord – nej tak

Hvis aftalen om at tillade amerikanske baser på tre jyske lufthavne vedtages af Folketinget, vil den medføre øget risiko for Danmark, snarere end øget sikkerhed

Christian Juhl, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten
Billedtekst

Christian Juhl, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten

Foto: Pressefoto
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Regeringen underskrev før jul i 2023 en aftale med USA om at tillade amerikanske baser i Danmark på tre jyske lufthavne. Det sker som led i amerikansk etablering af 47 baser i Norden.

Hverken før aftalens indgåelse eller siden er der gjort noget fra regeringens side for at inddrage befolkningen i en debat om aftalen, der er en markant ændring af mange års dansk sikkerhedspolitik.

Aftalen skal nu omformes til lov og har været sendt i høring. Fredsgrupper og andre, der kunne tænkes at have kritiske kommentarer, er ikke inviteret til at være høringsparter.

Men så vidt jeg kan forstå, har nogle af dem alligevel indsendt høringssvar.

Grønland har været en øjenåbner

Aftalen foregiver at styrke Danmarks sikkerhed. Men den reelle virkning vil efter al sandsynlighed være den modsatte.

Med amerikanske baser på dansk territorium risikerer vi at blive involveret i krige, som USA måtte engagere sig i, og risikerer at blive bombemål.

Trumps udtalelser i forbindelse med debatten om Grønland har været en øjenåbner. Han sagde kort efter sin tiltrædelse, at han ikke vil udelukke at bruge militær eller økonomisk magt mod Danmark for at tiltvinge sig kontrol med Grønland.

Aftalen er uopsigelig i 10 år. I den periode kan Danmark altså ikke slippe ud af aftalen, hvis USA modsætter sig det

Selv med en mere forudsigelig præsident i USA vil der være risiko for, at Danmark bliver inddraget i krige, vi ikke har interesse i at være med i.

Aftalen er uopsigelig i 10 år. I den periode kan Danmark altså ikke slippe ud af aftalen, hvis USA modsætter sig det.

Aftalen giver ikke sikkerhed for, at amerikanske fly på de jyske flyvestationer ikke medbringer atomvåben.

En øget risiko for Danmark

Der står i aftalen, at ”intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til oplagring og deployering af atomvåben på dansk territorium”.

Men vi ved, blandt andet fra historien om Pituffik/Thulebasen og besøg af amerikanske krigsskibe i danske havne, at USA altid afviser at udtale sig om deres skibe og fly medbringer atomvåben.

Det vil i praksis ikke være muligt for danske myndigheder at kontrollere, om amerikanerne medbringes atomvåben

I aftalen står der nemlig at ”der ikke kan ske ombordstigning eller inspektion af sådanne (altså amerikanske) luftfartøjer, skibe og køretøjer uden USA’s samtykke”.

Det vil i praksis ikke være muligt for danske myndigheder at kontrollere, om amerikanerne medbringes atomvåben.

Hvis aftalen vedtages af Folketinget, vil den medføre øget risiko for Danmark, snarere end øget sikkerhed. Aftalen er indskrænkning af dansk suverænitet.

I en situation med en uforudsigelig præsident i USA, bør Folketinget vende skråen og droppe aftalen, så vi ikke risikerer at skabe øget militær usikkerhed og begrænser vores suverænitet.

Christian Juhl

Tidl. folketingsmedlem for Enhedslisten

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 16:45

Christian Juhl glemmer en vigtig 'detalje': "Hvad sker der, hvis en dansk kvinde bliver voldtaget af en amerikansk soldat? »Det er ret vildt«, advarer ekspert" https://jyllands-posten.dk/politik/ECE17880721/hvad-sker-der-hvis-en-dansk-kvinde-bliver-voldtaget-af-en-amerikansk-soldat-det-er-ret-vildt-advarer-ekspert/?fp-exp=60730009&fp-alg=607300091 Amerikanerne står for eventuel retsforfølgelse USA står i udgangspunktet selv for at retsforfølge eventuelle lovovertrædelser fra amerikanske soldater. https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-indgaar-forsvarssamarbejdsaftale-med-usa https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/FOU/bilag/48/2960933.pdf .

Indsendt af Dahl (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 17:44

En militær tilstedeværelse hævet over dansk lovgivning? Det er jo landsforræderi. Besættelse igen . Jeg har været i flyvevåbnet i over 7 år. Senere var jeg frivillig i Hjemmeværnet i næsten 25 år fordi: aldrig mere et niende april! Jeg føler mig virkelig forrådt, men jeg tror dog på, at der stadig findes patrioter, ligesom i 1940.

Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 20:31

Mon ikke det er klogt lige at huske på, hvem Christian Juhl er. Han mente fx, at Ruslands angreb på Ukraine var for at gøre op med den udbredte korruption, der var i landet. For nylig kom det så frem, at Christian Juhl havde holdt møder med terroorganisation PFLP på Christiansborg, mens Juhl var MF.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 21:13

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Ja det er jo ikke just landets største patriot, vi har at gøre med her, og dermed skal artiklen nok mere læses som anti-USA end pro-Danmark.

Indsendt af Christian Juhl (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 22:54

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg diskuterer gerne dine 2 påstande om Ukraine og PFLP, som er langt fra sandheden. Men det er mig meget imod at debattere med anonyme personer.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 20.02.2025 - 20:16

Som svar til af Christian Juhl (ikke efterprøvet)

Christian Juhl: Langt fra sandheden? Hvis sandhed, Christian Juhl? https://palwatch.org/page/36854

Indsendt af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.02.2025 - 21:33

Enig med Christian Juhl. I ly af Ukraine-krigen har regeringen formået uden en reel folkelig debat at aftale afgivelse af suverænitet til USA. Det bør stoppes nu før endelig godkendelse - og af mange grunde. Det væsentligste er, at vi indgår som led i USA.s strategiske bestræbelse på at bekæmpe Rusland. Vi bliver dermed delvist part heri - og udsættes for mulig gengældelse.

Indsendt af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 10:47

En (lidt spekulativ) tilføjelse: I går var medierne ved at gå amok - fx i det rædselsfulde "aftenshow" - over FE.s opdaterede vurdering af truslen fra Rusland mod Rigsfællesskabet. Det tankevækkende er, hvorfor denne "trusselsvurdering" fremkommer netop nu. Jeg ved, at jeg ikke har vidensbelæg - men det er nærliggende at tro, at denne vurdering fremkommer nu, hvor beslutningen om baserne skal tages. HVIS dette er årsagen - og jeg gentager HVIS - har vi et politiserende efterretningsvæsen. Måske er det ikke en gang bevidst - men det kan tænkes, at disse efterretningsfolk godt ved, hvad "man (regeringen) forventer - og hvordan man kan please den. Ingen tvivl om, at regeringen med MF i spidsen i dets oprustningsrus vil gå ind for baserne. Måtte folk indse denne nærliggende underkastelseskatastrofe og stå op og gøre modstand.

Indsendt af Grethe bang (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.02.2025 - 09:26

Som svar til af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet)

Jeg er enig!

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 14:45

Når man giver udtryk for at man ikke har “vidensbelæg “ men alligevel antyder en personlig opfattelse af et emne . Så nærmer man sig det som går under begrebet “ konspirationsteorier “ Baserne er en del af et fælles nordisk forsvarssamarbejde med USA der i Nato regi skal være med til at styrke alliancens nordlige flanke - USA har i forvejen indgået bilaterale aftaler med Island og Norge om en amerikansk militær tilstedeværelse der . USA ønsker såvidt jeg har forstået det i alt 47 baser placeret i de nordiske lande Bemærk ordet i NATO-regi - Det betyder vel at såfremt Trump og USA ønsker at trække sig fra alliancen så kan aftalen vel opsiges med samme varsel . Og ikke som nu med et uopsigeligt 10 års mål . Eller er der noget jeg har misforstået ved aftalen ?

Indsendt af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 17:11

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Tak for respons! Jeg ved godt, at jeg vover mig lidt frem - men jeg synes fortsat, at det er underligt, at FE.s vurdering kommer frem nu - særligt da de også kom med en vurdering sidst i 2024. I øvrigt er baserne ikke et resultat af en NATO beslutning - men af bilaterale aftaler. Mvh.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 21:15

Som svar til af Karsten Nielsen (ikke efterprøvet)

Karsten Nielsen ! Jeg mener FE har et behov for yderligere at skærpe på trusselsvurderingen. Efter at der med Trumps udmeldinger er blevet skabt en usikkerhed omkring USA og deres fortsatte engagement i Nato . Den tidligere vurdering fra 2024 var under Biden administrationen . Men tak for at tydeliggøre aftalen af amerikansk tilstedeværelse på dansk jord - jeg har fejlagtigt opfattet den som et Nato anliggende. Selv om aftalen på sin vis er med til at styrke forsvarssamarbejdet i Nato -regi . Mvh

Indsendt af FLEMMING RASMUSSEN (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.02.2025 - 12:31

Efterretningstjenestens trussel vurdering er bl.a. udarbejdet i samarbejde med usa efterretning tjenester. Jeg har lige læst Poul Willaume. Bog “Håbets gennembrud” der klart viser at USA efterretningsvæsen er styret politisk, og er absolut ikke til at stole på. Bogen er skræmmende læsning, men kan anbefales. Bogen er bredt anerkend for at være noget af det bedste der er skreven om forholdet mellem vesten og Rusland

Indsendt af August (ikke efterprøvet) den Onsdag den 19.02.2025 - 11:22

Dejligt at læse lidt fra Christian Juhl igen. Han har efter min mening naturligvis ikke altid ret, men det er altid tankevækkende. Hvad jeg ikke kan forstå er, at FE kan undre sig over, at Rusland ruster op - øh, landet er i krig og mister mænd og materiel hver dag og kæmper reelt mod Vesten i Ukraine. Hvis ikke det kræver oprustning, ved jeg ikke hvad. Jeg er stadig ikke overbevist om at Mette F og andre høge har ret i deres frygt for, at russerne vil erobre andre lande. Men det vil USA. Hitler beskrev det meste af sin politik i Min Kamp. Alligevel blev Vesten (og jøder, sigøjnere, slavere, homoseksuelle m.fl) overraskede. Med mindre russerne får flere lande med mod hykleriske Vesten, har et land med det bnp ingen chance. Men USA .....

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 20.02.2025 - 20:27

Som svar til af August (ikke efterprøvet)

August: **Rusland ruster op - øh, landet er i krig og mister mænd og materiel hver dag og kæmper reelt mod Vesten i Ukraine.** Jamen, ku' de ikke bare lade være med det? Så vidt jeg husker, var det Putin, der startede krigen... **Hitler beskrev det meste af sin politik i Min Kamp. Alligevel blev Vesten (og jøder, sigøjnere, slavere, homoseksuelle m.fl) overraskede.** Højest forbløffende udmelding! Måske var det før advarsel mod psykopater kunne gå viralt på de sociale medier?

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 20.02.2025 - 20:09

Helt ærligt - jeg er ret ligeglad med, om amerikanske fartøjer, der besøger danske havne, medbringer atomvåben i lasten, så længe de ikke futter dem af i min baghave - og heller ikke oplagrer dem på dansk jord, naturligvis! Umiddelbart vil jeg mene, at forbrydelser begået på dansk jord, skal retsforfølges på dansk jord. Efter dom kan udlevering til afsoning finde sted, for hvorfor skal vi betale for at have dem siddende her? Men det må komme an på, hvordan aftalen er udformet i detaljer, og hvad konsekvenserne vil være på den amerikanske side, der generelt har langt hårdere straffe for det meste. Så den udmelding fra et EL-medlem vil jeg ikke umiddelbart tage for gode varer, sorry.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.