Ammitzbøll varsler straffeaktion over for kommunerne

Økonomi- og Indenrigsministeren kræver, at kommunerne bruger flere penge på at sænke skatterne.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll blander sig nu i den igangværende kommunalvalgkamp. Ministeren vil have kommunerne til at bruge løs af deres opsparing, til at sænke de kommunale skatter.

Samtidig truer LA-ministeren kommunerne med kollektive sanktioner, efter at det står klart, at de kommunale skatter samlet set kommer til at stige en smule til næste år.

"Jeg er simpelthen ikke tilfreds med, at kommuneskatterne samlet stiger med 82 mio. kr. Især fordi kommunerne netop har kunnet få tilskud til at lette skatten. Det er et klart brud på vores aftale. Det vil naturligvis resultere i en sanktion.”, skrev Ammitzbøll i sidste måned i en pressemeddelelse.

Kommunale skatter stiger med 82 millioner kroner
Kommunerne har i år en samlet opsparing på 43 milliarder kroner – en stigning på 69 procent på otte år. Det svarer til cirka 7.500 kroner per borger. Og økonomi- og indenrigsministeren er ikke i tvivl om, hvad kommunerne skal bruge de penge på:

”Der er en historisk høj likviditet i kommunerne. Derfor er der et godt rum mange steder til at sætte skatten ned, uden at det har nogen som helst betydning for det serviceniveau, som borgerne oplever”, udtalte han for nylig til Berlingske.

Men ude i kommunerne går udviklingen den anden vej. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, så stiger skatten næste år i 4 kommuner med i alt 174 millioner kroner, mens den falder i 13 kommuner med i alt 92 millioner kroner. Samlet set giver det altså en kommunal skattestigning på 82 millioner kroner.

Og det er Ammitzbøll stærkt tilfreds med. Han mener nemlig, at regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) havde aftalt, at skatterne skulle sænkes til næste. I kommuneaftalen fra juni fremgår det, at ”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 under ét.”

Regeringen havde desuden afsat en pulje på 450 millioner til at yde delvis kompensation til de kommuner, der ønskede at sænke skatten, Men i stedet for en skattenedsættelse på 250 millioner kroner, kom der altså en stigning på 82 millioner kroner – en forskel på 332 millioner kroner.

Kommuner holder ”buffer” til serviceloft
Kommunerne kan i dag ikke selv bestemme, hvor mange penge de vil bruge, selvom de har penge på kistebunden. Det skyldes, at der i kommuneaftalerne og med budgetloven, som Folketinget vedtager, lægges loft over, hvor mange penge de må bruge.

Med den seneste kommuneaftale fra juni måned blev det besluttet, at kommunerne i 2018 samlet set må bruge 246 milliarder kroner på service, det vil sige drift af eksempelvis daginstitutioner, folkeskole og plejehjem, og 17 milliarder kroner på investeringer, det vil sige anlæg af eksempelvis veje og sportshaller.

Lofterne har jævnligt givet anledning til frustrationer rundt om i kommunerne. I sidste uge fortalte eksempelvis historien om, at Køge Kommune ikke kan få lov til at bygge en ny skole til erstatning for en gammel, skimmelramt skole, på grund af anlægsloftet. Det førte til, at to lokale Venstrepolitikere kritiserede Finansminister Kristian Jensen.

Overskrider kommunerne de rammer, kan de blive ramt af økonomiske sanktioner, idet regeringen har gjort en del af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne holder sig under lofterne. Kursen over for kommunerne er blevet voldsomt skærpet de seneste år, blandt andet med vedtagelsen af budgetloven, og det har betydet, at kommunerne de seneste år faktisk brugt markant mindre, end de har lov til, af frygt for at overskride lofterne.

I stedet har kommunerne holdt en ’buffer’ til det loft, der er fastlagt. Konsekvensen er, at kommunernes samlede opsparing er steget voldsomt de seneste otte år, fra 4.478 kroner per person i 2009 til 7.559 kroner per person i 2017. Et gennemsnitstal, der dog varierer betydeligt på tværs af kommunerne.


Kommentarer fra Facebook