Eller var temaet i virkeligheden den højredrejning Pelle Dragsted og folketingsgruppen har stået for i snart et årti, hvilket blev hævdet af partifraktionen Rødt Venstre?

Et stort flertal af de delegerede var ikke i tvivl.

De vedtog en udtalelse, der tog afstand fra Rødt Venstre og gjorde op med den udstrakte mindretalsbeskyttelse, partiet havde arvet fra Venstresocialisterne.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke begge parter fik ret.

Styrket på den korte bane

På den korte bane er der ingen tvivl om, at ledelsen gik styrket ud af årsmødet. I hvert fald fik den reformistiske linje et stærkt mandat fra de delegerede.

At Rødt Venstre skulle repræsentere baglandet blev endegyldigt modbevist.

Det kan imidlertid vise sig at blive et tveægget sværd

Ved at svække hovedbestyrelsen styrkes folketingsgruppen og ved at stække mindretalsbeskyttelsen svækkes repræsentanterne for de ideologisk rene mikropartier og strømninger.

Ledelsen har nu redskaberne til at ekskludere de ekstremister, der ikke følger den venlige henstilling om at rette ind eller skrubbe af.

Nu kommer alt det svære

Det kan imidlertid vise sig at blive et tveægget sværd: Hvor EL tidligere har kunnet henvise til en decentral partikultur, har man nu fra højeste sted ejerskab til medlemmernes holdninger.

Hvad sker der næste gang en lidet medietrænet lokalformand i et forsøg på at nuancere kommer til at udvise forståelse for organisationer, der ud over at drive børnehaver også gennemfører terrorangreb på civile?

Enhedslisten ligner nu i højere grad sine vælgere

I EL var det svært nok at få vedtaget en funktionel eksklusionsparagraf. Det bliver endnu sværere at benytte den.

Et parti ligesom alle de andre

Enhedslisten ligner nu i højere grad sine vælgere. Velformulerede yngre kvinder og enkelte mænd med gode uddannelser og pæne manerer, der bor i cykelafstand fra Rådhuspladsen.

Med urbaniseringen og akademiseringen af uddannelsessystemet bliver der kun flere af den slags vælgere.

Veteranerne fra venstrefløjens guldalder i 1970’erne er på vej på pension

De er mere til genbrug og nuancer, end til klassekamp og antiimperialisme.

Veteranerne fra venstrefløjens guldalder i 1970’erne er på vej på pension, og det etniske proletariat har aldrig gengældt venstrefløjens bejleri. Enhedslisten er et meget hvidt parti.

Hvad er der tilbage af arven?

Men også et parti, der er i færd med endegyldigt at fjerne sig fra sit ophav.

Fjerne sig fra de forenede dødsboer i form af bogstavsuppen VS, DKP og SAP. Fra de autonome miljøer på Nørrebro.

Spørgsmålet er, hvad der er tilbage, når man har droppet alt det vilde og det spraglede sammen med revolutionen og modstanden mod EU og NATO?

Fra de overvintrede hippier og de rasende pro-palæstinensiske aktivister.

Spørgsmålet er, hvad der er tilbage, når man har droppet alt det vilde og det spraglede sammen med revolutionen og modstanden mod EU og NATO?

Ønsker vælgerne den tæmmede venstrefløj?

For har kritikerne ikke ret i, at Enhedslisten er i færd med at udvikle sig til en venstreorienteret version af SF? Et parti der ofte beskyldes for at udvikle sig til et venstreorienteret Socialdemokrati? 

Men efterspørger vælgerne omvendt moderniseringsprocessen eller højredrejningen, om man vil?

For Pelle Dragsted og flertallet var Rødt Venstre en sten i skoen, der forhindrede partiet i at komme videre i sin moderniseringsproces.

Det har han givetvis ret i. Men efterspørger vælgerne omvendt moderniseringsprocessen eller højredrejningen, om man vil? 

Fra EL slog ind på sin moderate kurs, er partiet kun gået tilbage ved folketingsvalgene. Hvad sker der, hvis den tendens fortsætter? Partiet risikerer at miste den energi, der trods alt er i at være protestparti.