Analyse: Kan Corydon blive redningsmand i DR?

Danmarks største mediehus, DR, befinder sig i en skæbnestund. I et tomrum mellem to epoker.

Sidste år meddelte generaldirektør Maria Rørbye Rønn nemlig, at hun efter 15 år som generaldirektør forlader DR, når en ny bestyrelse sætter sig sammen her i begyndelsen af 2025 og vælger hendes afløser.

Den nyvalgte bestyrelses første bundne opgave bliver altså at finde en ny generaldirektør.

Det bliver ikke bare en ilddåb, men også en svendeprøve, der til syvende og sidst kan afgøre, hvordan - og i yderste fald om DR overlever i et mediebillede, præget af techgiganter, multinationale private aktører og en underskov af innovative, digitale talenter.

DR befinder sig midt mellem to politiske medieaftaler, der afstikker de økonomiske rammer for mediehusets virke.

Der er tale om en fireårig kontrakt, der ligeledes formulerer de forpligtelser, DR skal leve op til i de kommende år.

Skiftende borgerlige regeringer skar i 2010’erne DR ind til benet, mens den nuværende SMV-regering med sit forlig i 2022 forsøgte at konsolidere og redde stumperne i mediehuset, der i år fejrer sin 100-års fødselsdag.

Rammeaftaler på slingrekurs

Det siger sig selv, at man ikke i længden kan styre Danmarks største mediehus, når rammeaftalerne slingrer derudaf i zigzagkurs efter den til enhver tid siddende regerings luner.

Derfor må DR genskabe respekten fra både blå og rød blok, uden af den grund at gå på kompromis med troværdigheden, for slet ikke at tale om at forfalde til nosseløs hensynsbetændelse.

DR må gå foran på nogle områder, som befolkningen værdsætter og som styrker den demokratiske samtale

Ved hjælp af principper om fairness, faktatjek og tilstræbt objektivitet må DR genvinde opbakningen fra hele befolkningen.

Det kan kun ske ved at gentænke DR’s eksistensberettigelse, så den skattefinansierede medievirksomhed også kan levere varen i det digitale 21. århundrede.

DR må gå foran på nogle områder, som befolkningen værdsætter og som styrker den demokratiske samtale, og på den måde har betydning for sammenhængskraften i det ganske land.

Her er mine bud på mulige satsningsområder:

• DR Nyheder har tårnhøj troværdighed, men savner evnen til at engagere befolkningen. Der er brug for folkeoplysning i øjenhøjde og nye former for debat og diskussion, der appellerer mere til dialog end til konfrontation, mere til forståelse end til brovten og tomme tønders buldren.

   

• DR Drama var engang noget, der kunne samle danskerne omkring skærmen hver søndag aften. Dansksproget drama bør igen være et satsningsområde og målet må være igen at lægge gaderne øde, når DR sender drama.

   

• Børne- og ungdomsafdelingen var også i sin tid en talentfabrik i DR. Børne- og ungdomsstoffet bør igen opprioriteres og gøres tilgængeligt for alle børnefamilier i Danmark evt. på egen kanal eller streamingtjeneste.

   

• Underholdning. Det var synd og skam at DR tabte X Faktor til TV2, da programmet jo forener det underholdende med en omfattende national samtale om smag. DR bør stramme sig an for at opfinde nye underholdningsformater, der sætter den fællesskabende underholdning med mening i højsædet.

   

• Her bør også nævnes DR’s fantastiske tradition for satire, og at tiden stadig råber på satire!

   

• Kulturen har slet ikke den plads i programudbuddet, den burde have i et moderne velfærdssamfund som det danske. Dansk litteratur, musik og film bør udgøre det frodige vækstlag som præger både radio og fjernsyn og som forsyner DR med den fornyelse, der vedvarende er brug for.

Under alle omstændigheder får DR brug for at vise nationen, at der er brug for en skatteyderbetalt mediehus i kongeriget.

Man kan sige, at Chr. S Nissen digitaliserede, Kenneth Plummer skabte kaos og Maria Rørbye Rønn holdt sammen på stumperne.

Som generaldirektør i perioden 1994-2004 digitaliserede Chr. S. Nissen DR og samlede medievirksomheden i den nybyggede DR Byen på Amager. Nissen var proaktiv i forhold til det digitale, men man kan i dag spørge, om prisen blev for høj.

I hvert fald har omfattende sparerunder betydet, at DR ikke længere kan fylde de prægtige bygninger, men må leje en del ud til eksterne firmaer.

Det lykkedes at redde stumperne

Kenneth Plummer var i perioden 2005-2010 en omstridt generaldirektør, der satte sig for at modernisere DR, men som pga. en række skandaler blev afhængig af bestyrelsesformand Michael Christiansen, der på sin side var en trænet politisk spiller.

Christiansen var formand for DR fra 2008 til 2023 og sad således også i formandsstolen i det meste af Maria Rørbye Rønns periode som generaldirektør.

Men det lykkedes hende ikke at forklare befolkningen og blå blok, hvorfor Danmark har brug for DR

Efter fyringen af Plummer har det været Rørbye Rønns opgave at holde sammen på et DR, der havde svært ved at finde sig selv efter udflytningen til Amager, som var under politisk beskydning fra blå blok og som lyttede til medarbejderne, efter at forgængerne i den grad havde ført sig frem.

Det lykkedes Rørbye Rønn at redde stumperne, styrke det indre sammenhold og klare sig gennem kriser, som da der blev afsløret utilstedelige forhold i pigekoret.

Men det lykkedes hende ikke at forklare befolkningen og blå blok, hvorfor Danmark har brug for DR.

Skal skære det ud i pap

Derfor er der nu brug for en publicistisk generaldirektør, der kan forklare, hvad en offentligt finansieret medievirksomhed kan og skal i årene der kommer.

Han eller hun skal skære ud i pap:

• At DR er garanten for troværdighed og fairness i en tid, der i stigende grad præges af misinformation, fake news, robotter og troldehære på de sociale medier.

   

• At DR står for moderne folkeoplysning, der altid er i øjenhøjde med befolkningen.

   

• At DR bidrager til den folkelige sammenhængskraft og derfor aktivt støtter dansk musik, film, drama, litteratur og scenekunst.

Der er måske kun en håndfuld personer herhjemme, der kan leve op til de kompetencer og det store ansvar, det kræver at være generaldirektør i DR.

Mit bedste bud er tidligere finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon.

Som finansminister blev Corydon kaldt for "Blå Bjarne", men reelt viste han, at også en socialdemokrat kan føre økonomisk politik, der vinder respekt i blå blok.

Som chefredaktør har Corydon modereret Børsen til en sandhedssøgende, tilstræbt objektiv avis med stor troværdighed.

Lussingernes holdeplads

Der er selvfølgelig andre, der også har de fornødne kompetencer. Jeg nævner i flæng: Margrethe Vestager, Brian Mikkelsen, Connie Hedegaard og Det kongelige Teaters nuværende chef, Kasper Holten.

Er der andre? 

Jeg ved slet ikke, om Bjarne Corydon kan lokkes til lussingernes holdeplads på Amager

Søren Pind vil formentlig være for kontroversiel en person at sætte i spidsen for DR.

Den nuværende finansminister, Nicolai Wammen, er næppe relevant så længe han er i spil som formand for Danmarks største parti, Socialdemokratiet.

Jeg ved slet ikke, om Bjarne Corydon kan lokkes til lussingernes holdeplads på Amager, men indtil videre er han mit bedste bud på DR’s redningsmand.